Brev:
13 måneder - madopdragelse
Kære Helen
Min lille Emil har det godt og er begyndt at gå. Vil dog helst gå rundt, mens han holder i hånd. Han er også begyndt at sige nogle få ord, og har efterhånden et helt arsenal af dyrelyde, han kan sige. Så han udvikler sig rigtig, rigtig meget for tiden og det er sjovt at se hans lille finurlige, glade personlighed.
Men - der er jo også små men'er ved den udvikling, for som så mange andre små børn i den alder, så har han jo efterhånden en del temperament og kan være en lidt strid banan. Egentlig er han til at "forhandle" med på de fleste områder. Nogle nej'er skal siges en del gange og accepteres så. Andre nej'er accepteres absolut ikke og udløser råbe/skrige-protest. Men så "laver vi bare noget andet", og så går det hurtigt over. Så det er OK.
Det eneste punkt, hvor han virkelig er en rigtig bølle er omkring maden. Han har altid haft svingende appetit, og sådan er det jo, men nu er virkelig blevet bevidst om, hvad han kan lide og ikke kan lide. Han ved, hvad man kan få - og nogle gange er det jo bedre end det man får, og så er helvede løs!
For det han ikke vil have, smider han bare med fuldt overlæg ned på gulvet, mens han kigger provokerende på mig - selvom jeg ved, han er hamrende sulten. Og det synes jeg ikke er OK. Man smider ikke mad på gulvet. Han får derudover også hys-flip og rejser sig op i stolen og råber, hvis menuen ikke passer herren.
Og han vil spise selv - også selvom det ikke er så heldigt og meget ender på tøjet. Hvis jeg hjælper får han flip og smider gaflen på gulvet. I det hele taget ender en del på gulvet, og nogle måltider bliver på den måde ret stressende.
Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an, og hvor og hvornår jeg skal sætte grænsen for mad-legeri og ...
... middagstyranni.
Jeg ville jo helst have hyggelige måltider, og det kan jeg få ved at servere de ting, han kan lide. På den anden side kan barnet jo ikke KUN leve af risengrød, avocado, nutana-kroketter, pølser og appelsiner (for nu at nævne nogle favoritter). Men han er bare blevet så skeptisk over for nyt, og han vil ofte bare ikke spise det. Jeg ved, det hører alderen til - men hvordan skal jeg tackle det?
Skal jeg sige "Slut med aftensmad, ned på gulvet og lege!", når han smider med maden? Eller skal jeg lade ham smide det og sige "synd for dig, der røg den del af din aftensmad. Så må du nøjes med det, der er tilbage"? ... Eller tror du det er bedre bare at servere det, han kan lide sammen med lidt nyt hist og her, og så vente på, at han fatter interesse for andre ting også?
Jeg er nemlig lidt i tvivl om, om han er for lille til at forstå det gode gamle princip med, at hvis man ikke spiser det, der kommer på bordet, så får man ikke andet - eller om det hele så bare vil blive endnu mere anspændt omkring måltiderne på sigt, fordi der jo unægteligt vil opstå en del konfrontationer. Han er jo sulten - men bare så skide stædig!
Jeg vil også gerne høre dit bud på, hvor meget af spiseriet jeg skal overlade til ham selv. Han kan jo delvist spise med både ske og gaffel forstået sådan, at ting der hænger fast på skeen kommer ind. Gaffel er han rigtig god til, men ikke altid så god til at ramme og "gafle" stykkerne. Måske hvis han bliver overladt helt til sig selv, bliver det bedre?
Sidste spørgsmål: Er det noget med, at man skal tage bøjlen af trip trap-stolen, når barnet kan rejse sig op i den? Har hørt, at de ellers kan falde ud og brække benene!
Håber du nyder det gode vejr!
Venlig hilsen
Emils Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to