Annonce

Annonce

Svar: Vægt, mad og flad nakke


25. maj 2006

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Lotte

Det lyder som om du har en rigtig dejlig sund og skøn dreng, som bestemt ikke vejer for meget i forhold til dansk standard. Så det tager du bare helt roligt. Det lyder jo logisk at der er forskel på indiske og danske børn og sådan vil det sikkert være de næste mange år - jeres dreng vil være højere end de fleste andre lokale børn - og det okay.

Det problematisk i at have et stort barn er at man ofte kommer til at forvente mere af dem, end de egentlig er parate til. Men det skal I jo så bare være opmærksomme på og det er jo en helt anden snak.

Du kan begynde med risgrød, majsgrød, hirsegrød og du kan også begynde med kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, som du koger til grøntsagsmos. I alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof og gerne lidt mælk (modermælk eller modermælkserstatning) for at gøre grøden/mosen mere lind.

Fra 6 mdr´s alderen kan du give flere slags grød og grøntsager med det kan vi tale om til den tid.

Frugtmos er ofte noget som børnene sætter pris på. I Danmark anbefaler man at dette kun gives som topping på en grød eller som dessert efter et grøntsagsmåltid, netop for ikke at vende barnet til den søde smag. Men i nogle andre lande anbefaler man at man starter med frugtmos fordi den søde smag ikke er så forskellig ...


Annonce

... fra mælkesmagen, som jo også er meget sød.

I begyndelsen er det bedst at du giver ham lidt af det samme, så han kan øve sig i teknikken og ikke skal koncentrere sig om at forholde sig til en anden smag osv. Men når det begynder at køre, så kan du roligt give ham f.eks. grød om formiddag og grøntsagsmos om aftenen. Det kan være lettere, da han jo så kan få af de grøntsager som I selv spiser.

Da nu er begyndt med risgrød, så synes jeg du skal bibeholde dette om formiddagen og når du så tænker at han kunne have behov for lidt mos om aftenen, så bibehold risgrøden og kom så lidt gulerodsmos på som topping. Stille og roligt lader du så portionen bestå af gulerod, hvor du så kommer nogle af de andre grøntsager i.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Vælling må du gerne springe over. Han kan ligeså godt få grød og så sin almindelige erstatning.

Kogt vand er godt som tørstslukker. I princippet kan han godt få lidt fortyndet juice, jeg synes dog du bør vente til han er ældre med dette.

Med hensyn til hans nakke, så er det rigtigt at det især er de førte 3 mdr at man kan ændre på dette. Men det er ikke for sent. Læg ham så meget på maven som muligt, sørg for at dreje hans hoved til siden når han sover, lad ham blive båret, så er der ikke er noget hans hoved hviler op ad.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce