Svar: Søvn, sprog og hårtab
Kære forældre
Jeres datters modvilje mod at skulle sove hænger sandsynligvis både sammen med hendes alder og det at hun har været syg. Rent aldersmæssigt kan man sige at hun netop nu rejser sig ved tingene og motorisk er rigtig godt igang og derfor er det let for hende at rejse sig i sengen og det øves igen og igen. Det bedste man kan gøre ved det, er gentagene gange at blive ved med at lægge hende ned, putte igen. Eller alternativt vente på at hun selv lægger sig ned.
Hun har også en alder, hvor hun jo begynder at selvstændiggøre sig og hun er så bevidst nu at hun godt ved, hvordan hun kan få jeres kontakt. I skal derfor vurdere om det er underholdning hun søger. Det kunne godt lyde som om hun ikke vil gå glip af noget og hun har måske fornemmelsen af at I hygger jer uden hende, og det vil hun være med til? Hun kunne godt lyde til at være en kvik pige.
Handler det om at hun har været syg, så skal I overveje om i gennem hendes sygdomsperiode har handlet anderledes i forhold til hendes sovevaner. Har I siddet mere med hende, puttet lidt mere osv. Det er helt naturlig omsorg for et lille barn og er man syg har man naturligvis ekstra brug for dette, men prøv at overveje om I har ændret noget.
Hvis det handler om underholdning, så er det vigtigt at I fortsat putter hende og prøver at gå. Gå tilbage efter 3 minutter, kærtegn hende, put igen og gå igen. Som I har gjort tidligere. Det er vejen frem uden gråd.
Drejer det sig om utryghed, så prøv at sidde hos hende. Der kan være forskellig måde at gøre det på. Det kan være at det bedste er at sidde ved siden af hende, eller at sidde lidt med hende på skødet. Det kan også være at I skal satse på bare at være der. Måske sidde på en stol ved siden af sengen og læse i en bog. Og hun skal ligge ned, når I læser, putte putte og så læser vi.
Det ses ofte at børn i perioder bliver meget motorisk urolige og bestemt ikke vil lægges ned, de stritter ...
... voldsomt imod. Måske har I også oplevet det på puslebordet?
Hvis hun kun vil sidde i barnevognen, så prøv i en periode at lade hende sidde lidt op imens i kører og når så trætheden overmander hende, så læg hende ned og hun kan sove roligt. Det er kompromis - hun får lov til at sidde, opleve og selv bestemme, I får hende til at sove:)
Det er normalt at børn i den periode, hvor de kravler og bevæger sig meget ikke længere tager helt så meget på. Den øgede aktivitet gør at de forbrænder mere. Derfor vil hun ikke blive ved med at øge sin vægt i samme hast som tidligere. Det er dog vigtigt at hun stadig tager på og hun må ikke tabe sig. I givet fald skal I drøfte det med lægen.
Med hensyn til hendes hørelse, så tænker jeg om hun ikke er blevet ørescreenet som spæd? Hvis det ikke er gjort, så synes jeg I skal få det gjort. Det er korrekt at de fleste børn vil pludre i stavelser i hendes alder og forsøge sig med lidt forskellig pludren eller sludren. Jeg synes I skal drøfte det med lægen, når I skal til 1 års undersøgelse.
Vær opmærksom på at det kan være en god idé at sidde med hende på skøddet og kigge i en bog. Når I sidder med hende, så vil I automatisk tale bag ved hendes øre og det er sådan hun vil høre jer bedst. Prøv derfor at sidde med hende og se om ikke hun så prøver at gentage lydene. Det kan f.eks. være en ko der siger Muuu, eller en fugl der siger iiiib.
Hun er dog stadig så lille at jeg ikke vil være voldsomt bekymret, men det er altid godt at få det tjekket for en ekstra gang skyld og I kan jo også altid bestille tid hos en ørelæge uden at skulle have en henvisning.
Med hensyn til at fælde hår, så er det meget forskelligt. Det er jo hormonelt betinget og du er bestemt ikke den eneste, som oplever at fælde i flere måneder. Så vidt jeg ved kan man ikke gøre noget særligt ved det, men også dette kan du drøfte med lægen.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, også denne gang:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet




