Svar: Mad og raseri, knap 11 måneder
Kære Ronjas mor
Tak for dit meget fint beskrevne brev.
Det er rigtig fint at Ronja selv har valgt amningen fra. Det går altid lettest på denne måde, altså vel at mærke hvis både mor og barn er parate til at stoppe. Mange børn siger selv fra omkring 10 mdr´s alderen, så Ronja er "lige efter bogen" - og det er hun faktisk meget.
Hun er en rigtig dejlig, livlig 10 mdr´s pige, med alt hvad det indeholder. Hun er nysgerrig, har gå på mod, prøver grænser, prøver sig selv af, prøver jer af, undersøger og oplever verden i stor stil. Fra at have været kravlende, er hun nu i oprejst stilling og oplever verden fra en ny vinkel. Det er super godt.
Hun ved rigtig meget og hun har allerede nu lært, at det gør noget ved jer, når hun kniber munden sammen. Ved du at netop det at knibe munden sammen er det største magtmiddel, som børn har? Det får alle forældre til at blive urolige. Vi ved jo at vores børn skal spise og drikke for at vokse og trives.
De første spiseproblemer grundlægges derfor ofte i 9-12 mdr´s alderen. Barnet kniber munden sammen når skeen kommer og samtidig giver de udtryk for at de selv ønsker at spise på den måde de nu motorisk kan meste det. De bekymrede forældre ser på hinanden hen over bordet og begynder ofte at diskutere hvad og hvordan barnet skal spise og det varer ikke længe før barnet finder ud af, at det ved sin adfærd kan komme i centrum ved middagsbordet.
Lyder det genkendeligt? Det er derfor rigtig vigtigt at I prøver at sætte maden på bordet for an jeres datter, når I andre også spiser og så lader I hende spise, hvad hun har lyst til.
Når det er sagt, så er det også meget vigtigt at portionerne ikke er for store og dermed for uoverskuelige for hende. Hvis hun er en lidt hurtig pige, så prøv at finde en ensfarvet tallerken og placer kun ganske lidt mad af gange på tallerkenen, simpelthen for at hun ikke skal miste fokus.
Dernæst skal der også være plads til maden. Jeg kan godt forstå at I er gået tilbage til flasken og det er naturligvis gjort i bedste mening, for et eller andet skal hun jo have! Men det duer bare ikke, desværre. Mælken giver hende en kortvarig mæthedsfornemmelse og måske lidt ro i maven, men den tager pladsen op for den egentlige mad og så har hun ikke lyst til at spise, hun føler ikke sult. I Danmark taler man om mælkedrankere:o)
Når jeg lægger mængden af mælk sammen, så får hun ca 800 ...
... ml på flaske samt mælk i form af yoghurt, i maden osv. Det er alt for meget. Hun behøver ikke mere end 500ml og det er alt incl. altså også en portion yoghurt, mælk på grøden osv. Så hendes indtag skal faktisk halveres.
Det er vigtigt at I skruer mælkeindtaget ned, da det vil give hende lyst til at spise mere af den fastere føde, som så vil mætte hende mere og i sidste ende være med til at give en bedre søvn til jer alle.
Prøv at fokusere mere på at hun spiser end på hvor meget der glider ned, - ½ dl grød er bedre end ingen ting. Prøv at tilbyde hende ekstra vand, så hun får væske nok, men ikke mættes på samme måde som hvis det er mælk.
Når hun protesterer mod maden ved bordet, så skyldes det ofte to ting. Enten at hun ikke er sulten nok, eller også at mængden er for uoverskuelig. Hvis du følger ovenstående, så burde det altså hjælpe jer videre.
Samtidig skal du også overveje om hun prøver grænser, altså om hun efterspørger en reaktion, hvad sker der hvis jeg gør sådan og sådan. Det samme, når hun sparker og slår. Hvis hun prøver dig af, så er det vigtigt at du siger stop! så hun ved at her gik grænsen. Det nytter ikke noget med lange forklaringer i den alder det kan hun slet ikke forholde sig til, men kort og præcist, og hvis du samtidig kan få en handling til at følge med, så vil hun bedre kunne huske det. Ikke at hun så ikke førsøger igen, men på et tidspunkt vil der være et 'lille nej', som lyder inden i hende og hun vil måske kunne nå at stoppe sig selv.
En handling kunne være at flytte hende. Hvis hun f.eks. smidder med maden, så kan hun komme ned fra bordet og så er hun færdig med at spise. Eller du kan flytte hendes tallerken. Hvis hun sidder på skødet, er på puslebordet eller lignende og sparker, slår mv. så sæt hende ned på gulvet, med et stop! eller nej! Hun skal jo også lære at det vil I ikke have.
Hun gør det ikke bevidst på den måde at hun ved hun rammer jer og det gør ondt. Men det kan I jo lære hende ved at sige Højt AV! og Stop! eller lignende.
Bær endelig ikke nag, med vær parat til at tage imod hende med det samme.
Og prøv så at tage det lidt roligt med maden, selvom det er rigtig svært. For hun lyder ikke til at mange noget umiddelbart:o)
Fortsat held og lykke:o) Og jeg kan godt se ud af dit brev at du har været flittig læser af brevkassen, - det er dejligt at du har kunne bruge nogle af mine råd. Tak:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to






