Svar: Væske 6 mdr.
Kære Mette
Jeg svarer lige dine spørgsmål i den rækkefølge de kommer:o)
Det er forholdsvis længe at sove uden væske. Hvis Fiona var god til at drikke sit behov i løbet af dagen, så ville jeg sige at det var okay, men da du beskriver at hendes vandladninger er sparsomme og hun ikke er meget for amning generelt og heller ikke tager meget af hverken kop eller flaske, så må jeg sige at det er længe hun sover.
Har du prøvet med en flaske når hun sover? Måske vil hun ikke registrere det på samme måde i søvne. Hvis hun er umulig at få til at tage brystet sen aften og du ikke kan vække hende til amning her, så må du prøve at få mere i hende i løbet af dagen - jeg ved godt at det er lettere sagt end gjort:o)
Du vurderer bedst hendes væskeindtag ved at se på hvor meget hun tisser og ved at se på om hendes urin er klar eller gul. Hvis urinen er gul, så skal hun have mere væske. Bleen vil dog være gul om morgenen pga den lange nat uden væske, men i løbet af dagen skulle hun gerne tisse klart.
Har du prøvet at tilbyde hende vand. Mange børn kan godt lidt koldt vand. Du kan også prøve med kold modermælkserstatning. giv det af en kop, et lille snapseglas, en tudkop, eller prøv at give hende det på en vandflaske - du ved dem man køber med kildevand med "tut". Mange børn accepterer at drikke af denne.
Sålænge Fiona er under 9 mdr, så udgør mælk fortsat en stor del af hendes indtag. Du kan derfor mælkeberige hendes mad, hvis du giver et ekstra ...
... skemåltid. Således at du f.eks. laver havregrød på ren mælk, kommer mælk på frugtmos osv., altså finder alle mulige smuthuller for at få ekstra mælk i hende. Vær dog opmærksom på at det bør være modermælkserstatning at du beriger hendes mad med, hvis det er i større mængder. Først fra 9 mdr må komælk og komælksprodukter udgøre en større mængde.
Det vil være okay med 3 ammemåltider i løbet af dagen med den alder hun har, hvis du så kan få ekstra mælk i hende via maden og på kop/glas.
Du skal ikke tænke så meget i mængde af skemad, mere tænke at det er vigtigere at hun får lidt med tit. Små hyppige måltider er bedre end få og store måltider. Det er således bedre at hun spiser 1 dl grød/mos 3 gange dagligt, end 1½ dl. 2 gange dagligt. Og nogle spiser mere end andre, sådan er vi forskellige og det skal der være plads til:o)
Med hensyn til sødmælk så ja! Det skal være sødmælk. Det skal det også når du begynder at give yoghurt, - det skal være lavet på sødmælk. Fra 1 år kan du give letmælk, og først fra 3 år anbefales de lettere mælkeprodukter, såsom skummetmælk, kærnemælk og minimælk. Læs i øvrigt min artikel "Dit barns behov for mælk" som du finder i min artikelsamling:o)
Med hensyn til ørerne så vil det være en rigtig god idé at du er lidt ekstra opmærksom på at hun ikke får træk. Brug derfor gerne en lille hue, når hun er oppe og sørg for at holde hende varm på brystet, hænder og fødder.
Selvtak og håber ovenstående hjælper jer lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







