Svar: Vil ikke tage sut
Kære Sarah
Du kan bestemt sagtens fortsat forsøge at tilbyde din dreng en sut. Det kan hjælpe at skifte til en anden model, da der er stor forskel på sutter både i størrelse, form og i blødhed. Derfor kan du prøve med en lille, en større, en rund, en flad, en i naturgummi og en i silikone.
Det kan være en fordel at vælge en sut med ring, således at du kan trække en stofble igennem. Mange børn falder nemlig nemmere til to, hvis de har en stofble ved ansigtet og den kan så overgå til sutteklud, som kan være en god idé, især til børn som ikke vil have sut.
Når du giver sutten, så prøv at hold den op mod hans gane, da sutterefleksen sidder der. Prøv evt også at komme lidt af din modermælk på, så han smager og får lyst til at sutte - men aldrig komme sutten i sukkerskålen eller i honning, som man sagde førhen i tiden.
Hvis det ikke lykkes at få ham til at tage sutten, må du acceptere det. Der er jo en ...
... grund til at det hedder en narresut og han hører måske til dem, der foretrækker den ægte vare og det kan man jo ikke fortænke ham i:o)
Med hensyn til at putte ham, så er det rigtig at det på sigt er hensigtsmæssigt at kunne putte ham uden amning. Han er dog stadig så lille og jeg synes umiddelbart ikke det er et problem at han falder i søvn med brystet i munden, det er naturligt for ham.
Prøv om du kan svøbe ham i dynen, når du ammer ham og så lade ham ligge svøbt i dynen, når du flytter ham. Det kan gøre at han ikke oplever at han bliver flyttet, men bare sover videre.
Vær også opmærksom på at små børn ofte skifter søvnfase med 30 minutters mellemrum. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at du enten sidder med ham til der er gået så lang tid at han er begynde at sove lidt dybere, eller at du lægger ham for sig selv forholdsvis hurtigt efter amning og ikke trækker tiden for meget.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





