Svar: Bækkenløsning og igangsætning
Kære Lene
Det glæder mig at høre at I har besluttet jer for at give Maja muligheden for at blive storesøster, jeg ved jo at I har haft mange overvejelser omkring lige netop dette emne:o)
Det er nogle meget relevante spørgsmål, men desværre er en jordemoder nok bedre til at svare dig på dette, end jeg er. Jeg ved trods alt mest om børnene, når de er kommet til verden:o)
Mine svar må således ikke tages for mere end hvad det er og så må du konferere med jordemoder eller læge, når det bliver aktuelt.
Med hensyn til bækkenløsning, så skyldes dette, så vidt jeg ved, at der sker en hormonel påvirkning af alle led og ledbånd. Det er måden kvindekroppen forbereder sig til fødslen på. Det sker i alle led og naturligvis især i bækkenleddene. Det hele handler om at gøre bækkenåbningen større og mere eftergivelig under fødslen.
Hvor mange der får bækkenløsning flere gange ved jeg desværre ikke. Jeg synes jeg hører meget forskelligt, lige fra at det bliver værre og værre mellem hvert barn til at det ikke var så slemt anden gang som første gang.
Jeg vil formode at du kan få en henvisning til en fysioterapeut, som vil kunne instruere dig i hvilke øvelser du kan lave for både at styrke og skåne ...
... dit bækken.
Derudover kunne måske have glæde af at benytte dig af "et mavebælte" som man kan købe i forskellige graviditets- og babyudstyrsforretninger.
Med hensyn til at blive sat igang, så er det mit indtryk at dette også er meget forskelligt fra gang til gang. Det kan handle om mange forskellige ting og det kan f.eks. have betydning hvordan barnet står maven. Ud fra hvad jeg ved, så kan det derfor sagtens være at du denne gang vil opleve veer og opleve fødslen helt anderledes.
Hvor er det flot at du har tabt så meget. Nu er det ekstra vigtigt at du ikke begynder at spise for to, men bibeholder de gode spisevaner du har fået. Dit barn skal nok få hvad det har behov for, så bare du spiser sundt og varieret, så vil det være helt okay. Du skal regne med at barn, fostervand, moderkage osv. vejer måske 12 kg og så kommer der måske lidt fedtdepoter til "ammemælk" på hofterne, men du behøver slet ikke tage 30 kg på igen.
Man kunne jo også godt forestille sig at belastningen på dine led vil være betydeligt mindre, da du har tabt dig så meget, så at graviditeten denne gang måske derfor vil blive helt anderledes:o)
Krydser fingre for at der snart sker noget:o) Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






