Svar: En mors følelser

---

Kære Marie

Selv om det er rigtig dejligt at se sine børn vokse op, så er det også lidt trist engang imellem. Det hele går så stærkt, og man føler at man vil blive ved med at huske alt til mindste detalje. Man kan næsten blive helt sur på sine forældre over at de ikke kan huske hvornår man begyndt at gå, fik den første tand, kunne sige mor osv... Det er simpelthen ikke rimeligt at de har glemt det!

Men pludselig så opdager man at man selv begynder at glemme, at det hele går alt for hurtigt og man får lyst til at holde fast i nuet, bare et øjeblik - og jeg tror det er sådan du har det.

At din fødsel var en dejlig oplevelse er rigtig godt for jer alle og det er et dejligt minde at have. Selvom du får et barn mere, så vil den næste fødsel være anderledes, men det vil være okay, for dit næste barn bliver også anderledes.

Vi udvikler os alle sammen og det er blive forældre er nok en af de største ting over hovedet. Vi udvikler os hele tiden som forældre og at skille sig af med ting hører med. Men det er vemodigt hver gang. Lige nu må du prøve at glæde dig over alt det der sker for jer begge, se det som noget sundt og positivt, selvom det også er vemodigt.

Mange kvinder får under deres barsel behov for at der skal ske noget nyt. De starter ny uddannelse, bliver selvstændige, åbner en børnetøjsbutik:o) Der sker en ...

---

---

... udvikling rent mentalt og det er helt naturligt. Mange har brug for en ændring.

Nogle kvinder har det fint med tanken om at barslen er en kortere periode og glæder sig til at skulle igang igen. Andre kvinder bekymrer sig og har på ingen måde lyst til at skulle arbejde og ville bare ønske at de kunne lukke sig inde med deres lille barn og at der ingen krav var om at der skulle tjenes penge osv.

Mange kvinder græder, når de skal aflevere deres barn i pasningsordning og kan intet overskue i flere dage. De vandrer nærmest rundt om sig selv og kan intet fornuftigt foretage sig, venter bare på at tiden skal gå, så de kan hente deres lille pus - og det er okay.

---

---

Tilknytning er noget svært noget og selvom det er svært så skal man jo give slip og acceptere tingene som sker. Emil har dog stadig rigtig meget brug for dig og for at du er der for ham. Uanset hvor gammel han bliver så vil han altid være din søn og du hans mor:o)

Måske kunne det hjælpe dig at tale med nogen omkring dette her. Måske din kæreste eller måske en udefra. Pia Hern som er jordemoder og en af mine partnere, se www.mothernature.dk er også psykoterapeut og hun tilbyder bl.a. samtaler. Især omkring "den svære fødsel", men jeg er sikker på at hun også gerne vil tale med dig om det gode forløb.

Sender dig et stort knus og fortsat held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---