Annonce

Annonce

Svar: For meget eller for lidt mad og søvnproblemer


29. marts 2006

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anja

Der er rigtig mange ting som spiller ind på børns sovevaner og maden er kun en lille del, men jeg vil svare på dit brev i den rækkefølge du stiller spørgsmålene.

Det er for det første dejligt at Elias er så glad for sin sut og det skal du benytte dig lidt mere af. Når man som ham har været lidt lille fra starten, så har han været nødt til at spise hyppigt. Både for at opretholde sit blodsukker, men også fordi han ikke har haft kræfter til at die længe og spise meget. Det har været passende med lidt men tit. Derfor han hans lille krop hele tiden haft en naturlig måde at vise sit behov på og derfor spiser han også nu hver 3 time (og af og til hver 2 time) - simpelthen fordi det er det han har lært, det som har været nødvendigt, fra han var ganske lille.

Det lyder som om han er ved at være rigtig godt med nu og vokser godt som han skal. Det er udmærket at du er begyndt med lidt skemad og det går jo godt. Når du amer ham, så skal du tænke på at hans behov i løbet af dagen er forskelligt. Nogle gange vil han ammes fordi han er sulten og han vil her spise et måltid af brystet, andre gange vil han ammes, fordi han er tørstig og her vil han die kortvarrigt og tage den tørstslukkende mælk.

Han har fortsat behov for amning mange gange i løbet af dagen og det vil kun være naturligt at han også har behov for amning om natten. Man siger at børn skal være 6 mdr. før de ernæringsmæssigt ikke længere har behov for natamning.

Det vil være en rigtig god idé at du begynder at give ham væske sammen med skemaden. Han skal lære at drikke af en kop og det kan være en fordel at prøve med en snapseglas, da det lille glas passer bedre til hans lille mund. Alternativt kan man forsøge med en tudkop - det kan jo være begrænset hvor meget han får på en ske.

Det er fint med mos 2 gange dagligt. Da han spiser så meget som han gør og tilsyneladende klarer dette uden maveproblemer, kan du godt overveje om du skal prøve at indføre et 3 skemåltid. Det er i princippet bedre at give lidt flere mindre måltider end få og store måltider. Derfor kan det være en mulighed at du prøver med 1 dl x 2 daglig og amning herefter, for at mætte ham nok til så måske også at kunne sove lidt bedre i løbet af dagen.

Sørg for at grød max udgør 2 af måltiderne, ellers bør han få grøntsagsmos. Det sikrer ham større variation og er med til at holde maven igang. Man kan godt give for meget, da han ikke er ældre, derfor er det vigtigt at du ikke presser ham unødigt. Giv hellere lidt mindre portion, men fordelt på f.eks. 3 måltider, som beskrevet ovenfor, og sørg for at amme ham efterfølgende. Jeg vil dog lige indskyde at mange børn er en mdr ældre før de kan spise 3 måltider skemad, men børn er jo forskellige og derfor må det komme an på en prøve:o)

Med hensyn til hans søvn, så kan der være flere grunde til at han vågner efter 30 minutter, generelt er svær at putte og sover meget uroligt. Som du selv er inde på, så kan det jo handle om vaner og det han har lært sig - at sove på mors mave, i mors seng osv., men det er du klar over, så den del springer vi over:o)

Lige netop 30 minutter passer meget fint med at han netop efter 30 minutter skifter søvnfase. Du ved måske at når vi sover, så skifter vi imellem forskellige søvnfaser, hvor vi nogle gange ...


Annonce

... sover lettere og andre gange dybere. Små børn som Elias skifter ofte søvnfase netop efter 30 minutter. Derfor vil det være en rigtig god idé, hvis du her kan prøve at få ham til at sove videre, før han vågner helt op og bliver ulykkelig. Giv ham sutte, hjælp ham evt. med at skifte stilling, læg en beroligende hånd på ham, vug ham blidt "syyyy", "såå" osv. og se om du kan holde ham sovende.

Det kan også handle om luft i maven. Hvis han har svært ved at bøvse, så kan luften have fundet vej er og derfor kan man nogle gange være heldig, at han kan komme af med bøvsen, når man tager ham op og så få ham til ro igen.

Hans alder har også noget at sige. Han er nu i en alder hvor han har brug for at opleve og brug for at bruge sig selv. Det er derfor vigtigt at du tumler med ham, ruller og triller, cykler med benene osv. simpelthen for at han bruger sig selv fysisk og bliver fysisk træt. Det er ikke længere nok at ligge under et aktivitetsstativ og pludre til en rangle! Han skal være træt.

Det er naturligt i forhold til hans alder at sove 3 lure i løbet af dagen. Det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en powernap sen eftermiddag.

Du skal prøve at køre en fast rutine ind med faste tider for dagen. Det vil sige faste tider for mad og lure, leg, bad osv. Hans søvnbehov er 4-5 timer i løbet af dagen og 10-11 timer om natten, dog afbrudt af mad. Den længste lur plejer at være middagsluren.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En plan for dagen, med 3 lure og 3 måltid skemad kunne se således ud:

Morgen: Bryst
Formiddag: Grød, vand af kop/glas og efterfulgt af amning
Puttes til formiddagslur, må gerne sove 1 time
Frokost: Grøntsagsmos, vand af kop/glas og efterfulgt af amning
Puttes til middagslur, må gerne sove 2½ time
Eftermiddag: Amning
Sen eftermiddag: Amning og puttes her til powernap, sover måske 30 minutter
Aften: Grøntsagsmos, vand af kop/glas og evt. lidt frugtmos til dessert. Afslutte med amning
Puttes til natten
Sen aften: Når du selv går i seng, amning igen. Forsøge putte ham i vuggen.

Jeg kan forstå at du ikke vil satse på flasken, men samtidig vil du også gerne sove:o) Måske kan du få ham til at tage en flaske, hvis han sover? Det kan være et alternativ til at lægge ham til inden du selv går i seng. Hvis han har fået mælk, på den ene eller den anden måde f.eks. kl 23, så burde der være en chance for at du kunne få et par sammenhængende timer inden han er på igen. Vågner han inden kl 02, så bør han kunne klare sig med en sut, sover han helt til kl. 04, så er alle glade:o)

Med hensyn til gylperiet, så plejer dette at stoppe naturligt i takt med at barnet får fastere føde. Den lidt fastere skemad flyder ikke så let over. Det er også naturligt at han ikke bøvser af grøden på samme måde som når han ammes, da han ikke sluger luft på samme måde når han spiser med en ske.

Har I på noget tidspunkt oplevet at han gylper grøden op? eller er det kun mælken? Umiddelbart ville jeg ikke være så bekymret for at det ville ske, men der er jo aldrig garantier og I skal naturligvis sørge for at han har sit hoved drejet, så han kan komme af med sit gylp uanset om det er grød eller mælk. I kan også altid drøfte det med jeres læge, han skal jo alligevel til lægen her ved 5 mdr.

Håber at ovenstående hjælper jer videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce