Svar: Ammedilemma
Kære Glade Mor
Først tak for dine pæne ord. Det er sødt af dig:o)
Det er dejligt at du ammer og din sundhedsplejerske har naturligvis ret i at amning er godt i forhold til at forebygge allergi.
Sundhedsstyrelsen skriver "Spædbørn hvis forældre og/eller ældre søskende har/har haft sikker allergisk sygdom (astma, høfeber, børneeksem, fødevareallergi) evt. kombineret med forhøjet navlesnors IgE, har en øget risiko for at udvikle allergisk sygdom. Flere undersøgelser har vist, at man hos børn med særlig risiko for allergiudvikling kan nedsætte med ikke fjerne, risikoen for udvikling af fødevarellergi, hvis børnene ernæres udelukkende med modermælk og/eller højt hydrolyserede modermælkserstatninger i de første 4 levemåneder" (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, 2005, s. 80-81).
Med hensyn til amning og introduktion af skemad, så er der altså i forhold til allergi ikke noget i vejen for at introducere andet end modermælk fra 4 mdr´s alderen. Du kan således godt give din dreng en flaske eller lidt skemad, hvis han virker til at have behov for dette, når han er 4 mdr. gammel.
Umiddelbart tænker jeg at der ikke vil være de store problemer i at springe et måltid over. Du kan vælge at malke ud, eller du kan vælge at give modermælkserstatning. Jeg synes umiddelbart ikke at du skal malke lidt ud hele tiden, netop fordi det er vigtigt at måltidet rummer både "tynd og fed mælk". Men hvis du f.eks. kunne malke ud imellem to måltider. Det er sådan at 1 time efter du har ammet, vil du have dannet ca 45 pct. mælk igen, 2 timer efter ca 70 pct., 3 timer efter ca. 90 pct. og 4 timer efter ca 100 pct. Der vil således være mælk at komme efter, selvom du har ammet eller malket ud.
Med hensyn til udmalkning og principper for dette, så se min artikel "Udmalkning og opbevaring af modermælk" som du finder i min artikelsamling.
Hvis du giver udmalket mælk på flaske, så vil mælken være blandet. Du vil kunne se at den fede mælk lægger sig øverst i ...
... flasken og den tyndere mælk vil være under (som i gamle dage, når man skummede fløden), men når du giver det vil det være blandet.
Med hensyn til mængde så skal du regne med at ca 1/6 af hans vægt er hans behov i døgnet. Dog kan hans behov variere, således at han nogle gange spiser mere end andre gange og det skal der være plads til. Samtidig skal du også tage højde for at han spiser lidt mere på flaske, fordi det er lettere at spise af denne.
Da amningen fungerer godt og I begge trives med dette, så er sandsynligheden for at din dreng foretrækker flasken være meget lille, hvis han kun får den en enkelt gang eller to. I de situationer vil de fleste børn foretrække den ægte vare. Ofte vælger de flasken helt fra, men det kommer også at på om han er vant til at sutte på en sut.
Det er meget vigtigt at du lytter til din drengs behov. Hvis du oplever at din mælk ikke mætter ham nok, selvom du ammer hyppigere, og hvis du oplever at din dreng er meget interesseret i den mad du spiser, følger den med øjnene osv. så er han sandsynligvis parat til noget andet end mælk. Det er vigtigt altid at tage individuelt hensyn og der er forskel på børn (og på forældre:o))
Du vil naturligvis stadig amme ved siden af skemad og børn skal være ret gamle før de kan spise så store portioner at et skemåltid gør det ud for et ammemåltid. Derfor handler det ikke om at du skal stoppe amning, men om at supplere amningen for at give din dreng mere mæthed, så han både sover bedre og generelt trives bedre.
Med hensyn til artikler omkring amning i 6 mdr. så kan du læse sundhedsstyrelsens anbefaling her:
http://www.sst.dk/faglige_omr/sundhed/Boern/amning_anb efaling.pdf
Læg mærke til at det netop står præciseret at det er barnets udvikling og parathed der afgør introduktionstidspunktet for skemad og at et barn der i 4 mdr´s alderen ikke bliver mæt af modermælk kan starte med overgangskost.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig videre. Rigtig meget held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











