Svar: Separationsangst - 9 mdr.

---

Kære Marie

Det lyder ganske rigtigt som om at Emil er godt igang med separationsfasen og i det hele taget udvikler sig rigtig fint. Følelsen af "hvad sker der med vores dreng" er helt naturlig og især i 9 mdr´s alderen sker der rigtig meget. Du vil sandsynligvis opleve situationer hvor du undres og bliver overrasket, fordi Emil pludselig viser sider du ellers ikke har kendt til. Men det er kun fint og helt naturligt:o)

Hvorfor han pludselig reagerer så voldsom overfor din veninde er svært at sige. Måske har hun set for meget på ham, haft en lidt for høj alder, måske er han pludselig blevet opmærksom på hendes brille og ingen andre han kender har briller - grundene kan være så mange. Men hans reaktion er ikke unormal.

Der er sandsynligvis en sammenhæng imellem Emils sovevaner og hans udviklingsfase. Og du har ret i at han lige nu er bange for at du går fra ham eller mere at du er blevet væk. Hvis han ikke kan se dig, så tror han at du er væk. Derfor vil det være godt at du bliver ved med f.eks. at tale til ham, når du går ind i et andet rum, så han kan høre at du er der, selvom han ikke kan se dig.

Når han vågner om natten så skyldes det sandsynligvis at han er begyndt at drømme mere. Dagens oplevelser skal bearbejdes i drømme og da verden pludselig synes større for ham er der mere at drømme om. Derfor er det ikke unormalt at børn netop i denne alder sover mere uroligt.

Du kan prøve at give ham lidt vand at drikke og så forsøge at putte ham igen. Hvis han har en spilledåse eller lignende som han kender, så kan det måske hjælpe at tænde for denne og han vil så finde roen og sove igen. Alternativet er at tage ham ind til jer hen på morgenstunden, men han skal ikke underholdes. Lad ham bare snakke lidt, mon ikke han finder ud af at I sover og så falder han også til ro.

Du skal naturligvis ikke springe ud af sengen med det samme han vågner om natten. Giv ham lige muligheden for selv at falde i søvn igen.

Det er som regel sådan at børn, i den periode hvor man taler om separationsfase, har det godt, så længe de er på mors eller fars arm. Derfor kan man med ...

---

---

... fordel holde fast i at barnet ikke skal gå fra arm til arm, men have lov til at blive hos sin mor.

Man kan ikke "hærde" et barn ved at lade det passe og derfor kan I ikke træne jeres dreng til at blive passet ude. Lige nu har han brug for at være tæt på jer og det skal man acceptere. Det betyder ikke at man skal bure sig inde, men bare at man skal være opmærksom på at jeres dreng har et lidt anderledes behov lige nu og derfor brug for lidt mere opmærksomhed fra jeres side. Så kan I godt tage i byen. Det er jo også sådan at børn spejler sig i deres forældre og hvis han oplever at I tager det roligt så er han også mere rolig.

Hvor gammelt et barn skal være før det kan passes ude afhænger af mange ting. Generelt vil jeg sige at børn ikke har behov for at blive passet eller komme på ferie før det selv kan sige til. Men dermed ikke sagt at børn ikke kan passe, for selvfølgelig kan de det. Man skal jo også se på hele familien og finde ud af hvad der så er bedst for alle.

Hvis I forældre trænger til at være jer selv og har brug for at have en friaften sammen, så er det okay. Det er jo vigtigt for at I alle har det godt. Det er selvfølgelig jeres behov, men hvis det er med til at give harmoni i hjemmet, så må det være at foretrække. I et sådan tilfælde kunne man så måske aftale med mormor at hun var hos jer og passede jeres dreng hjemme hos jer selv, da han så var i vante omgivelser.

---

---

Hvis jeres dreng kender mormor rigtig godt, så er det naturligvis lettere for hende at passe ham. Hvis han er vant til at komme hos mormor, så vil det naturligvis være helt i orden at han passes hos hende.

Nogle gange kan det faktisk også være en god idé at lade barnet passe af en bedsteforælder om natten fordi man så får ændret på de vaner og "vanebetingede" opvågninger der er.

I første omgang synes jeg I skal prøve at lade mormor passe nogle timer og evt. lade hende passe om aftenen, så hun putter jeres dreng. Men vær hjemme til han vågner om morgenen. Det kan I godt gøre nu.

Næstegang kan I så prøve at være væk lidt længere tid og se hvordan det går:o)

Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---