Svar: Hård mave med blod i afføringen
Kære bekymrede mor
For det første skal du være helt sikker på at blodet i afføringen skyldes hendes pressen og at hun derfor har fået en lille rift, som det bløder fra. Det vil være normalt; men det er vigtigt at der ikke er decideret blod i afføringen, så skal du have hende set af en læge.
Jeg mener bestemt at du skal behandle din datter med laktulose. Det er meget vigtigt at holde hendes mave igang, da det er med til at give appetit og gør at hun trives. Hvis hun gentagne gange får hård mave og har smerter, når hun skal af med afføringen, så får hun jo en erfaring med sig om at det gør ondt, og så vil hun måske prøve at holde det tilbage, hvilket igen vil give endnu mere hård maven. Det at komme af med noget i bleen skal være naturligt og ukompliceret.
Du skal give hende laktulose igennem flere dage. Hun må gerne få 1 ml pr kg. Og det kan være ...
... nødvendigt med op til 10 ml. Hvis det er nødvendigt med mere, så ville jeg konferere med en læge.
Giv det over flere dage, så du er sikker på at det virker. Prøv at skru ganske lidt ned af gangen og se hvordan hun reagerer på dette.
Det kan være bedst at give det hele på en gang, er der tale om en meget stor mængde kan hun få det over to gange.
I takt med at hun bliver 4 mdr og overgår til anden mad, så vil dette også få indflydelse på maven. Lidt sveskemos ovenpå f.eks. risgrød kan have positiv effekt og grøntsagmos kan også være godt. Tiden vil derfor arbejde for jer.
Til den tid kan du også give hende ekstra væske i form af vand sammen med skemaden, hun kan få lidt vand af en kop. Med den alder hun har nu, har hun fortsat bedst af mælk.
Ellers så er det som du skriver gymnastik og massage:o)
Fortsat held og lykke med hende og tak for de pæne ord.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder







