Svar: Søvn og amning, dårlig vane?
Kære Linrep
Det lyder rigtig godt, som din datter sover om natten og at hun ammes sen aften og får sutten 2 gange lyder okay i mine ører.
Du skal naturligvis være opmærksom på at hun får nok at spise i løbet af dagen. Hun kan sikker godt klare 4 måltider mad og derudover bryst/flaske. Man sover jo bedst på fuld mave:o)
I forhold til hendes søvnbehov og alder, så vil det være passende med 2 lure i løbet af dagen. Det vil ofte være sådan at formiddagsluren varer måske 45 minutter, som du har beskrevet og luren over middag varer så lidt længere - gerne 2-2½ time. Hendes formiddagslur er således passende og det er luren over middag du skal arbejde på at forlænge.
Prøv i første omgang at fokusere på indtaget af mad. Derefter kunne du måske overveje at flytte ...
... hendes lur lidt frem. Måske kan hun sove allerede kl. 12.30, således at hun sover 1 time tidligere. Det kan betyde noget for at hun så også sover længere, simpelthen fordi hun måske ikke er helt så overtræt, når hun falder i søvn og derfor sover en roligere lur.
Jeg kan godt forstå at du gerne vil væk fra amningen for at sove. Nogle vælger at stoppe helt ved slet ikke at tilbyde brystet, men måske kan din datter ikke finde ud af at skelne hvornår hun må og hvornår hun ikke må. Derfor kan du prøve at lægge hende til og så kun lade hende die kortvarrigt. Herefter tager du vorten ud af hendes mund, bliver hun sur må hun have den igen, men igen lirker du den væk efter kort tid og sådan bliver du ved til hun tilsidst lærer at sove uden brystet i munden.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.











