Svar: Udvikling og selvstændighed 15 mdr.
Kære Annette
At være mellem 1-3 år er en rigtig svær alder. Det er det der førhen hed trodsalderen, men som nu hedder 'selvstændighedsfasen'. Der er så mange ting Jaspar gerne selv vil og som han endnu ikke kan og der er så meget han gerne vil fortælle jer, men ordforrådet slår ikke til og hvis I ikke altid forstår ham, så bliver han ude af sig selv.
I skal virkelig prøve at lytte til ham. Prøv at sætte ord på, så han kan høre om I har forstået ham. Hvis det er forkert skal han nok vise jer det og så må I forsøge igen. Det gælder både, når der er noget han gerne vil og I vil hjælpe med at finde ud af hvad det er han vil, men også når der er noget I ikke vil have. Det er f.eks. en god idé at begrunde hvorfor han ikke kan få en kiks "Du vil bare så gerne have en kiks, du må spise din mad først" hvis det f.eks. er reglen hos jer. En ting er dog at han blive nødt til at acceptere reglen, men det er ikke sikkert at han synes det er i orden og derfor bliver han frustreret og måske mere hidsig.
Derfor skal I altid overveje, hvad det er I siger nej til. Nogle gange er der ikke noget i vejen for at det bliver et ja, og børn der bliver mødt med et ja, vil også bedre kunne acceptere et nej andre gange.
I skal dog heller ikke være bange for at sige nej. Det er klart at han ikke altid vil kunne forstå, hvorfor han f.eks. ikke må få en kiks eller hvad det nu kan være og han synes ikke at det er i orden. Giv ham en sammen med forklaringen også et alternativ,- du kan ikke få en kiks nu, for vi skal spise lige om lidt, men du kan få en gulerod. Ikke for at aflede ham, men for at lære ham at der findes andre muligheder. De frustrationer der kommer i forbindelse med at han 'ikke får sin vilje' dem skal han også lære at tackle. Der er masser af frustrationer livet igennem. At blive frustreret og lære at tackle frustration er ...
... således en vigtig del af livets lærdom.
Det er vigtigt at I kan rumme hans følelser, dvs. at I kan være hos ham imens han 'raser ud'. Det er f.eks. ikke nogen god idé at sende ham ind på værelset eller putte ham i seng. Derimod skal I sætte ord på, - 'du bliver bare så vred'. Når man anerkender barnets følelser, så falder de til ro, men puster vi til følelsen, så stiger adrenalinet i kroppen og anfaldet varer ved.
Når I oplever at Jaspar bliver ked af det eller vred, så prøv at sætte jer ned på gulvet foran ham og vis ham at I er der og så lad ham komme til jer eller I nærmer jer, alt efter, hans humør og så ender det som regel med et knus. Vær til stede for ham.
Jeg håber at I kan bruge ovenstående videre frem. Jeg vil lige sige at med hensyn til at putteritual, så lyder det jo fint at han nu sover i sin seng og falder til ro med et fast putteritual. Umiddelbart lyder det som om at han dog har behov for endnu mere ritual - komme på puslebord osv. og jeg tror et eller andet sted at det er fordi han har svært ved at give helt slip på dagen. Han synes at det kunne være så hyggeligt, hvis I kunne fortsætte lidt endnu.
Det er en svær balance og I skal være påpasselige med ikke at give for meget efter, da det så kan trække længere og længere ud. Prøv at bibeholde kun 2 bøger, kun 2 sange. Prøv ikke at give efter mht. jeres soveværelse, da det så er svært at få ham tilbage igen. Det er vigtigt at han oplever at I har taget en beslutning og slet ikke vakler i dette, men viser at I med ro føler at han skal sove nu!
Hvis han virkelig er utryg, så er det en anden sag, men det er et eller andet sted vigtigt at I signalere tryghed. Bliver I utrygge ved situationen, så vil han slet ikke.
Det går fint og I er på rette spor. Der er ingen som har sagt at det er nemt at være forældre:o)
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









