Brev:
Urolige nætter - 16 måneder
Kære Helen
Jeg har læst mange af dine svar i brevkassen, og jeg kan godt lide dit menneskevarme grundsyn på børneopdragelse. Derfor vil jeg gerne spørge dig lidt til råds vedrørende min søn på 16 måneder.
Han er en glad og meget aktiv dreng med god motorik, masser af gå-på-mod og et glad sind - iblandet en god portion temperament...
Han har altid sovet mere eller mindre uroligt. Forstået på den måde, at han som spæd havde svært ved at finde ro andre steder end på vores maver. Barnevognen krævede det også lang tid at acceptere som en tryg erstatning for mor og far. Han blev vugget i søvn indtil i hvert fald 8 måneders alderen. Han har altid vågnet en del gange i løbet af aftenen og natten, og da han fra han var 8 måneder har afvist sutten, så falder han kun til ro ved, at vi er ved hans side.
For nogle måneder siden flyttede vi hans seng fra vores soveværelse ind på hans storesøsters værelse, for at se om det ville give os mere nattero at have ham i et andet rum. Nu har vi imidlertid måttet erkende, at det langt fra er tilfældet. Resultatet har blot været, at vi render ind til ham mange gange i løbet af natten. I stedet ender vi nu hver nat med, at en af os sover på en madras på børneværelset, og det synes vi en en træls løsning.
Det er ret tydeligt, at det gør ham tryg, at vi er i samme rum. Han sover som regel stort set igennem fra det tidspunkt, vi flytter os ind til ham. Desuden har vi her i julen sovet i samme rum som ham hos mine forældre, og det virkede, som om det gav mere ro. I hvert fald for os, fordi vi ikke skal rende op og ned ad gulvet.
Nu er vi så der, hvor vi overvejer, om vi skal flytte ham ind til os igen. Jeg tænker på Sigrid Riise, der siger, at børn skal sove dér hvor de er trygge....Omvendt virker det som et skridt i den gale retning at skulle flytte en snart halvandet-årig ind til os. Kan vi så nogensinde lære ham at sove på sit eget værelse?
Vores datter har bedre selv kunnet ...
... finde ro. Hun lærte i løbet af det første år selv at falde i søvn, og hun sover nu hele natten i sin egen seng (Hun er 4 1/2). Hun brugte dog sut indtil 3-års-alderen, og den var hun meget glad for.
Vi har aldrig måttet ty til "skrigeture" med hende, og det falder mig meget svært at forestille mig at bruge den løsning over for min dreng. Vi har i perioder forsøgt at lære ham at falde i søvn selv, og ind imellem har det fungeret. De sidste måneder - måske samfaldende med dagplejestart har vi dog siddet sammen med ham, til han sover. Det tager som regel ikke så lang tid. Problemet er så bare, at han oftest vågner flere gange både om aftenen om natten. Han vågner nemlig ofte lige så snart, han fornemmer, at vi har sneget os væk. Det tærer helt enormt på vores ressourcer, da vi som regel begge har brug for at arbejde ved computeren om aftenen.
Hans dagplejemor har sagt, at hun synes, han har en ret stærk adskillelsesangst, og det har også været min fornemmelse. Han er meget "kropslig" og har altid bedst fundet ro i en favn. Hans adskillelsesangst meldte sig også tidligere end hos vores datter (ca. 8-9 måneder). Han har taget flere måneder om at klare afleveringen hos dagplejen uden tårer. (Som dog var en kortvarig protestgråd). Det skal understreges, at han ellers er en meget udadvendt og glad dreng, som trives både herhjemme og i dagplejen.
Vi vil kort sagt gerne give ham den tryghed, han har behov for. Blot er vi nu også ved at nå grænsen for, hvad vi kan klare mht. natteuro. Så spørgsmålet er, om vi skal forsøge at flytte ham tilbage til os? Vi er nemlig også i tvivl om, hvordan storesøster vil tackle det, da det var en stor ting at få lillebror ind til sig, fordi han nu var "blevet så stor".....
Alternativet skulle eventuelt være, at vi fortsætter med at ove på skift på børneværeslset, og så håber, at han vokser fra det.....
Jeg håber, at du kan give os et enkelt råd eller to.
De bedste hilsner
Ditte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet