Brev:
Urolige nætter - 16 måneder
Kære Helen
Jeg har læst mange af dine svar i brevkassen, og jeg kan godt lide dit menneskevarme grundsyn på børneopdragelse. Derfor vil jeg gerne spørge dig lidt til råds vedrørende min søn på 16 måneder.
Han er en glad og meget aktiv dreng med god motorik, masser af gå-på-mod og et glad sind - iblandet en god portion temperament...
Han har altid sovet mere eller mindre uroligt. Forstået på den måde, at han som spæd havde svært ved at finde ro andre steder end på vores maver. Barnevognen krævede det også lang tid at acceptere som en tryg erstatning for mor og far. Han blev vugget i søvn indtil i hvert fald 8 måneders alderen. Han har altid vågnet en del gange i løbet af aftenen og natten, og da han fra han var 8 måneder har afvist sutten, så falder han kun til ro ved, at vi er ved hans side.
For nogle måneder siden flyttede vi hans seng fra vores soveværelse ind på hans storesøsters værelse, for at se om det ville give os mere nattero at have ham i et andet rum. Nu har vi imidlertid måttet erkende, at det langt fra er tilfældet. Resultatet har blot været, at vi render ind til ham mange gange i løbet af natten. I stedet ender vi nu hver nat med, at en af os sover på en madras på børneværelset, og det synes vi en en træls løsning.
Det er ret tydeligt, at det gør ham tryg, at vi er i samme rum. Han sover som regel stort set igennem fra det tidspunkt, vi flytter os ind til ham. Desuden har vi her i julen sovet i samme rum som ham hos mine forældre, og det virkede, som om det gav mere ro. I hvert fald for os, fordi vi ikke skal rende op og ned ad gulvet.
Nu er vi så der, hvor vi overvejer, om vi skal flytte ham ind til os igen. Jeg tænker på Sigrid Riise, der siger, at børn skal sove dér hvor de er trygge....Omvendt virker det som et skridt i den gale retning at skulle flytte en snart halvandet-årig ind til os. Kan vi så nogensinde lære ham at sove på sit eget værelse?
Vores datter har bedre selv kunnet ...
... finde ro. Hun lærte i løbet af det første år selv at falde i søvn, og hun sover nu hele natten i sin egen seng (Hun er 4 1/2). Hun brugte dog sut indtil 3-års-alderen, og den var hun meget glad for.
Vi har aldrig måttet ty til "skrigeture" med hende, og det falder mig meget svært at forestille mig at bruge den løsning over for min dreng. Vi har i perioder forsøgt at lære ham at falde i søvn selv, og ind imellem har det fungeret. De sidste måneder - måske samfaldende med dagplejestart har vi dog siddet sammen med ham, til han sover. Det tager som regel ikke så lang tid. Problemet er så bare, at han oftest vågner flere gange både om aftenen om natten. Han vågner nemlig ofte lige så snart, han fornemmer, at vi har sneget os væk. Det tærer helt enormt på vores ressourcer, da vi som regel begge har brug for at arbejde ved computeren om aftenen.
Hans dagplejemor har sagt, at hun synes, han har en ret stærk adskillelsesangst, og det har også været min fornemmelse. Han er meget "kropslig" og har altid bedst fundet ro i en favn. Hans adskillelsesangst meldte sig også tidligere end hos vores datter (ca. 8-9 måneder). Han har taget flere måneder om at klare afleveringen hos dagplejen uden tårer. (Som dog var en kortvarig protestgråd). Det skal understreges, at han ellers er en meget udadvendt og glad dreng, som trives både herhjemme og i dagplejen.
Vi vil kort sagt gerne give ham den tryghed, han har behov for. Blot er vi nu også ved at nå grænsen for, hvad vi kan klare mht. natteuro. Så spørgsmålet er, om vi skal forsøge at flytte ham tilbage til os? Vi er nemlig også i tvivl om, hvordan storesøster vil tackle det, da det var en stor ting at få lillebror ind til sig, fordi han nu var "blevet så stor".....
Alternativet skulle eventuelt være, at vi fortsætter med at ove på skift på børneværeslset, og så håber, at han vokser fra det.....
Jeg håber, at du kan give os et enkelt råd eller to.
De bedste hilsner
Ditte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
19. september 2025 | Opdragelse | 14 mdr.
Hej Helen, Mit barn på 14 måneder går i vuggestue og har snart gjort det i 4...
1. september 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Ny i vuggestue og tandfrembrud
Kære Helen, Vores søn på 15 måneder startede i vuggestue i sidste uge. Vi...
28. august 2025 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....
13. august 2025 | Amning | 13 mdr.
Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S