Svar: Søvnproblemer hos baby på 9 måneder
Kære Elins mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og hele jeres situation i øjeblikket. Og velkommen til. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig:)
Der er, som jeg ser det, flere ting som spiller ind hos jer. Jeres datter har, som du selv er inde på, en søvnassociation i forhold til brystet. Men derudover er hun 9 måneder gammel og midt i en stor motorisk og følelsesmæssig udvikling - hun er i separationsfasen. Derudover befinder I jer lige nu på Tenerife, så I er i helt nye omgivelser, har fået en helt ny hverdag. Alt sammen påvirker det jeres datter og hendes søvn.
Jeg vil prøve at besvare dine spørgsmål i den rækkefølge de stilles, så jeg kommer bedst muligt omkring det hele:)
Ad 1. Søvnassociationer. Da jeres datter er i separationsfasen, så har hun ekstra meget behov for tryghed og nærhed. Børn kan ikke separere sig, hvis ikke de føler sig knyttet til, og netop nu, hvor hun øver sig at bevæge sig væk fra jer (hun kravler), så vil hun søge ekstra kontakt - og ofte brystet. Det handler ikke kun om, at hun har behov for mælken, men også om, at brystet giver hende din nærhed, din varme, og det hjælper hende med at regulere den uro, som hun naturligt mærker i kroppen.
Du fortæller, at du i en længere perioder har forsøgt at lirke brystet ud af munden på hende, når hun ammes før putning - og hun græder nu voldsomt, hver gang du gør det. Hun vågner, bliver helt ulykkelig, og du forsøger med forskellige metoder, før du lægger hende til brystet igen. Derfor synes jeg, at du lige nu skal lade hende falde i søvn med brystet. Målet lige nu skal ikke være, at hun lærer at falde i søvn uden brystet om aftenen. Det skal være, at hun stille og roligt finder ud af, at det er dejligt at falde i søvn.
Så am hende til hun er mæt og afslappet. Læg dig med hende i sengen, så hun kan mærke dig. Fortsæt med dine kærtegn, nærhed, beroligende stemme, eller hvad du fornemmer hjælper hende - og forsøg først at afslutte amningen, når du kan mærke, at hun selv slipper eller sutter mindre effektivt.
Ad 2. Er det en fase eller en vane. Jeg tænker, at det sandsynligvis er en kombination. Der sker som sagt udviklingsmæssigt rigtig meget lige nu, og separationsfasen gør, at jeres datter vil være ekstra opmærksom på, hvor I befinder jer. Hun vil være meget mere opmærksom på sine omgivelser, og derfor påvirker det hende også ekstra, at I er flyttet til varmere temperaturer og har fået en ny hverdag. Det giver et øget behov for tryghed. Derudover gør den øgede motoriske udvikling, at hun vil sove mere uroligt. Hun vil have en rastløshed i kroppen, som gør det sværere at finde fysisk ro, hun kan lægge sig i stillinger om natten, som hun ikke selv kan komme væk fra, hvor hun har behov for jeres hjælp til stillingsskift osv.
Og når hendes verden ændrer sig, så søger hun det, hun kender bedst, nemlig brystet. Derfor vil hun naturligt søge brystet ekstra meget. Det betyder også, at i takt med at hun bliver ældre og kommer igennem denne udviklingsfase, så kan søvnen godt blive mere sammenhængende igen. Det er dog ikke sikkert, at hendes afhængighed af brystet bliver mindre. Nogle børn vil naturligt søge brystet mindre, men andre vil ikke, og de kan fortsætte med at søge brystet flere gange om natten i lang tid.
Hvis du har overskud til at lade tiden arbejde lidt for jer, så kan det være okay at gøre dette. Men hvis du er så udmattet, at du næsten ikke kan hænge sammen, så er det også helt okay, at du begynder at ændre på situationen. Og jeg forstår godt, at du gerne vil trappe ud af natamningerne, før du skal begynde på arbejde. Det tænker jeg også, at du kan på sigt - forklaring følger længere nede:)
Ad 3. Dagrytmen. Det lyder aldersmæssigt rigtigt, at jeres datter skal have to lure dagligt. Der er dog nogle ting, som springer mig i øjnene. Det ene er, at jeres datter vågner mellem 06-07.30. Det vil sige, at hendes stå-op tidspunkt varierer op til 1.5 time. Derudover sover hun første lur omkring kl. 10, så nogle dage har hun en vågenperiode på 4 timer og andre dage kun på 2.5 time. Det er en stor forskel.
Du fortæller, at hun godt kan sove 2-3 timer om formiddagen, hvis I ikke vækker hende. Det viser jo, at hun godt kan sove et længere sammenhængende søvnstræk, hvilket er rigtig godt. Men en lang formiddagslur kan godt betyde, at hun ikke bliver tilstrækkeligt træt til så at kunne sove, når I putter hende om eftermiddagen, og det kan så gøre hendes middagslur lidt vaskelig.
I princippet kunne hun godt have en rytme, hvor hun sov 2-3 timer om formiddagen og en kort eftermiddagslur på måske 30-45 minutter. Det afgørende er ikke, om hun sover to lige lange lure eller om den lange lur ligger først eller sidst på dagen. Det vigtigste er, at hun får tilstrækkeligt med søvn og at rytmen fungerer for hende - og for jer :)
Men ud fra det I fortæller, så vil jeg anbefale, at I forsøger at holde et nogenlunde fast stå-op tidspunkt om morgenen - fordi det er stå-op tidspunktet, som sætter rytmen for resten af dagen. Og jeg vil anbefale, at I forsøger at starte dagen ca. 6.30-7. Det vil sikre, at formiddagsluren og dermed også middagsluren kommer til at ligge nogenlunde fast, og dermed også puttetidspunktet om aftenen.
Jeg vil faktisk også anbefale, at I vækker hende af formiddagsluren, når hun har sovet ca. 1-1.5 time. Netop for at middagsluren ikke kommer til at ligge for sent. Jeg er med på, at man normalt siger, at børn ikke skal vækkes, men have lov til at sove, når de sover. Men hos jer lyder det som om, at lillepigen vil have glæde af lidt hjælp til at få det indre ur ind i en rytme, og I forældre har i hvert fald brug for, at der kommer lidt mere struktur på dagen. Så vækning vil være helt okay og faktisk min anbefaling her.
Ad 4. Mad og amning. Jeg tænker, at du skal tilbage til at amme hende i løbet af dagen. Selvom jeres datter spiser mere og mere rigtig mad, så har hun stadig brug for mælk og for at få sit væskebehov tilstrækkeligt dækket - og det sker bedst via brystet. Og hvis hun ikke drikker nok om ...
... dagen, så vil hun naturligt søge brystet ekstra om natten. Det betyder ikke, at du skal amme hende mange gange. Jeg vil anbefale, at hun ammes midt på dagen, før sin middagslur. Derudover vil jeg anbefale amning aften og sen aften. Det vil sige, at hun får 3 amninger i løbet af dagen.
Alternativt kan far naturligvis tilbyde en flaske. Det kommer an på, hvad I ønsker nu og de næste måneder frem. Du kan stadig godt amme aften og sen aften, når du starter på arbejde i januar (med mindre du har aftenvagt), og der er således ikke grund til at introducere flaske nu, med mindre I tænker, at flasken vil hjælpe jer.
Sørg også for, at hun får tilstrækkeligt med vand. Hun vil have glæde af en drypfri kop, en sugerørskop, en drikkedunk med blød tut eller lignende. Så hun får vand hele dagen igennem, både til maden, men også som tørstslukker imellem måltiderne. Køb vand på flaske, da I er i udlandet.
Derudover kunne det være en overvejelse at indføre et godnatmåltid. Børn i denne alder vil ofte gerne spise selv og det kræver ekstra overskud, og de er ofte trætte sidst på dagen. Derfor spiser de ikke altid nok om aftenen og så kan en godnatgrød eller en moset banan være godt inden natten. Det kan være med til at mætte hende lidt ekstra og sikre, at hun ikke vågner og søger brystet, fordi hun reelt er sulten.
Når det så er sagt, så vil hun jo søge brystet ekstra meget i øjeblikket, fordi hun er i separationsfasen, og brystet handler om meget mere end mælk og dermed sult/tørst:)
Ad 5: Fars rolle. Det er rigtig godt, at far kan få ro på jeres datter i bæreselen. Den må I naturligvis gerne bruge, når I fornemmer, at det fungerer. Og især hvis far bruger den, så vil jeres datter få en erfaring med sig om, at far kan give ro. Det er vigtigt:)
Da jeres datter sover bedst med brystet om aftenen, så er det svært for far at overtage putning her. Samtidig har jeres datter brug for mælken. Men i løbet af dagen kan far være den, der putter, og her kan I godt indføre ture med klapvogn. Start med at lade jeres datter sidde op, kigge lidt på verden, opleve og mærke. Og når hun så virker parat, så lægges hun ned. På den måde lærer hun også at falde i søvn uden brystet. Og hvis rytmen om dagen holdes nogenlunde, så vil hendes indre ur begynde at indstille sig, så hun naturligt føler træthed, når I triller med hende og derfor falder i søvn.
Derudover, vil det være rigtig godt, hvis far kan gøre nogle af alle de ting, som leder op til putning om natten. Det kan være at give hende et bad, smøre hende med creme, give hende nattøj på, synge for hende osv. før mor går i soveværelset med hende og ammer hende i søvn. Jo mere far kan gøre alt det, som leder op til putning, jo lettere vil han kunne tage over putningen senere hen, fordi det bliver naturligt, at far hjælper hende. Det er hun vant til.
I takt med, at far kommer mere og mere på banen, og både datter og far får erfaringer med, at far godt kan berolige og hjælpe hende, så kan I prøve at lade far overtage en af opvågningerne om aftenen. Det kunne f.eks. være den første opvågning efter putningen om aftenen. Her kan far forsøge med tæt kropskontakt og nærhed, overtage mors plads i dobbeltsengen og være der for hende.
Til sidst vil jeg lige sende en dagsplan, som jeg tænker vil kunne fungere for jer:
06.30-07.00: Dagen begynder stille og roligt. Hvis hun ikke vågner af sig selv, så vækkes hun, så hendes stå-op tidspunkt ligger nogenlunde fast.
Morgen 7.30: Havregrød, frisk blød frugt i hånden. Vand af kop.
Formiddag 9: Små bidder af en bolle med smør, bløde frugtstykker eller anden mad i hånden, som hun kan øve sig i at spise selv. Må også gerne få lidt frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca. 9.30 og sover 1-1.5 time. Vækkes senest kl. 11. Tilbydes vand at drikke.
Frokost 11.30: Brødhapsere med smørbart pålæg, bløde grøntsager, kød, fisk, rester fra aftensmaden. Må også gerne få grøntsagsmos. Mad i hånden, som hun selv kan sidde med og gumle på. Vand af kop.
Ammes ca. 13.30. Hun kan også tilbydes en flaske. Det er godt, hvis mælken ligger adskilt fra selve luren, men hvis I putter hende i klapvogn og triller med hende, så vil mælk og søvn naturligt blive adskilt.
Puttes og sover ca. 14-15.30. Sover her gerne ca. 1-1.5 time.
Eftermiddag 16: Frugtmos, bløde frugtstykker i hånden, brødhapser eller grødpandekager, som hun selv kan øve sig i at spise. Vand af kop.
Aften 17.30-18: Aftensmad. Almindelig børnevenlig mad. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Det vil sige mad, som hun selv kan øve sig i at spise og mad, som I giver hende med ske eller gaffel. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten. Far må gerne tage sig af aftenrutinerne her.
Tilbydes godnatmåltid ca. kl. 18.45. Det kan være en grød eller moset banan. Vand af kop. Får børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca. 19-19.30 som nu. Mor lægger sig og ammer hende i soveværelset. Brystet lirkes først ud, når hun selv virker til at være parat og give slip.
Sen aften 22-24: Ammes, når hun vågner og søger brystet og som det passer ind i jeres rytme. Det, der også kaldes en drømmeamning. Hun skal ikke vækkes for at blive ammet.
Hvis hun vågner om natten efter denne amning, så kan I prøve at hjælpe hende videre med nærhed, masser af kropskontakt og beroligelse, men uden automatisk at tilbyde brystet som det første. Hvis hun virker sulten eller ikke kan finde ro på anden måde, så kan mor amme hende kortvarigt. Men målet er, at hun stille og roligt skal kunne falde i søvn igen med mors beroligende hænder og nærhed og uden brystet i munden. Det er dog ikke vigtigt, at I fjerner amningerne fra den ene dag til den anden. Det skal ske med små gradvise ændringer - og her spiller dagsrytmen naturligt også ind. Det er netop dagsrytmen, og de rutiner, som I får skabt, der gør, at du stille og roligt kan trappe ud af amningerne om natten.
Jeg håber, at mit forslag til rytme og alle mine tanker hjælper jer lidt videre på vej :)
Rigtig meget held og lykke fortsat med det hele!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











