Svar: Skrig og kaster med ting

---

Kære mor til V

Tak for dit brev og fine beskrivelse:)

Jeg vil gerne begynde mit svar med at sige, at det du fortæller lyder helt almindeligt for et barn på 25 måneder. Jeres dreng har en alder, hvor han er rigtig godt i gang med at udvikle sin selvstændighed, sin egen vilje, og han forsøger igen og igen at finde ud af, hvordan verden fungerer.

Han er dog på mange måder stadig en lille dreng. Hans hjerne og nervesystem er umodent, og han har rigtig svært ved at regulere sine følelser og svært ved at styre sine impulser. Det betyder, at han kan reagere voldsomt på ting, som I oplever er en bagatel. Han kan råbe, skrige, kaste med ting og blive voldsomt rasende, når noget ikke går, som han gerne vil (eller ikke vil). Og selvom han kan sige mange ord og måske er begyndt at sige små sætninger, kan han ikke sætte ord på sine følelser.

Når det er sagt, så ser jeg dog tre forskellige situationer i din beskrivelse, og de skal gribes lidt forskelligt an. Derfor vil jeg tage hver situation for sig.

1. Når han råber og skriger. I en alder af 2 år, er jeres dreng i gang med at opdage sin stemme og alle de muligheder, som stemmen giver ham. Han kan tale og råbe højt, han kan synge, hviske, skrige, og han eksperimenterer naturligt med lyde og lydstyrke - og også med de reaktioner, som han får.

Når han er glad og i godt humør, kan I f.eks. lege med stemmen og sige "Kan du sige BAAA meget højt?", "Kan du sige baaaa helt stille?" "Nu hvisker vi som små mus," "Nu brøler vi som store løver," "Nu prøver vi med vores almindelig stemme."

Hvis han skriger meget højt, kan I f.eks. sige "AV, det er meget højt for mine ører. Prøv at sige det med din almindelig stemme."

Det er vigtigt, at I selv taler roligt og ikke hæver jeres stemme for at overdøve ham. Han spejler sig i jer og vil stille og roligt lære at regulere sin stemme ved at opleve, hvordan I gør. Derfor skal I også være opmærksomme på, hvordan I reagerer, når han skriger. Hvis I reagerer voldsomt, så bliver det naturligt spændende for ham at undersøge, og det kan få ham til at skrige mere - og har altså den modsatte effekt, end det I ønsker.

2. Når han bliver vred og har svært ved at falde til ro. Her er der tale om andet end at eksperimentere med stemmen. Han vil naturligt begynde at have mere egen vilje, han har sine egne ønsker og sine egne idéer og behov. Han vil være med til at bestemme og have indflydelse på, hvad der sker omkring ham. Men der er forskel på, hvad han gerne vil, og hvad han rent faktisk kan, og når tingene ikke vil, som han vil, så bryder hans verden sammen. Så får han det, som jeg kalder for fortvivlelsesanfald.

Det betyder, at hans alarmsystem i kroppen aktiveres. Han kan ikke lytte til forklaringer, og han kan ikke kontrollere sine impulser. Han mærker bare, at det her er svært, og fysisk bryder han sammen. I sådanne situationer har han brug for jeres forståelse. Han har brug for, at I viser ham det, som I gerne vil lære ham - nemlig ro. Hvis han f.eks. bliver vred over, at skoene ikke vil på fødderne, så kan I sige "skoene driller, det er også dumt. Se her, jeg hjælper dig" eller lignende.

Hvis han græder, skriger eller kaster sig i gulvet, kan I blive i nærheden og tilbyde ham ro og trøst. Nogle børn vil gerne op i favn og trøstes, andre børn vil ikke røres med det samme, og ...

---

---

... så kan I f.eks. sige "Jeg er lige her. Du kan komme hen til mig" og så være tilgængelige for ham, når han er klar.

En rigtig god måde at hjælpe børn i denne alder er også at stille spørgsmål, som anerkender hans selvstændighed og lyst til at kunne mere selv. I stedet for at sige "Nu skal du have jakke på" kan I f.eks. spørge "vil du selv tage jakken på, eller skal jeg hjælpe dig?". I har taget valget om, at der skal jakke på, men han kan bestemme, om han selv vil prøve, eller om I skal hjælpe.

3. Når han kaster med ting og synes det er sjovt. Her skal I være opmærksomme på, at han forsøger at finde ud af, hvordan verden fungerer. Altså når han f.eks. kaster med en kop, så forsøger han at afkode, hvad der sker med koppen, hvordan det lyder, når koppen rammer gulvet, og også hvordan reagerer mor og far.

Her vil det være en god idé, at I f.eks. tager koppen og siger "Jeg tager din kop. Du kan få den igen, når du skal drikke." I skal ikke begynde at skælde ud eller forklare en masse. Han er kun 2 år, og det vil han slet ikke kunne forstå.

En anden måde at løse det på er at tilbyde ham alternativer. Når han f.eks. kaster, og I reagerer, så finder han en ny ting og kaster igen - og det hele begynder forfra - så er det en god idé f.eks. at sige "du vil rigtig gerne kaste. Kom, vi finder nogle bolde, som du kan kaste med." Så I anerkender, at han har lyst til at kaste, men viser ham, hvad han kan bruge. I kan også sige f.eks. "Kopper og tallerkener, skal blive på bordet. Bolde må du kaste med." På den måde lærer han, at der er forskel på ting.

Jeres dreng skal lære, at han gerne må blive vred, men han må ikke slå. Han skal lære, at han gerne må være skuffet, men han må ikke kaste med ting. Han skal lære, at han gerne må sige nej og protestere, men han skal også lære at tage hensyn til andre. Han skal lære, at han gerne må være begejstret og bruge sin stemme, men at man ikke skal råbe eller skrige for fuld kraft i alle situationer.

---

---

Han lærer det af, at I viser ham hvordan. Han lærer det gennem sine erfaringer og ved at spejle sig i jer. Han lærer det ikke, fordi I siger det en gang eller ti gange, men ved at I reagerer nogenlunde ens hver gang. Igen og igen og igen:)

Det er almindeligt, at 2 årige får fortvivlelsesanfald flere gange om dagen, men der er forskel på, om han bliver vred i fem minutter eller er utrøstelig i 20 minutter. Derfor skal I være opmærksom på, hvordan han bryder sammen, og hvordan I kan hjælpe ham.

Hvis I generelt oplever, at han råber meget, så kan det også være en idé at få tjekket hans hørelse. Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at han kan råbe meget, hvis han har svært ved at høre:)

Og så spiller det naturligt også ind, at han er blevet storebror. Det er en stor omvæltning pludselig at skulle dele mor og far med en anden, så en del af hans råben og skrigen kan også hænge sammen med, at han har brug for jeres opmærksomhed. At han har brug for at sikre sig, at I stadig ser ham:)

Giv ham derfor masser af positiv kontakt og opmærksomhed, også når han ikke kræver den, så han stadig mærker, at der er præcis samme plads til ham, som der altid har været.

Hos jer er der højst sandsynligt flere ting, der spiller ind, men jeg håber, at jeg er kommet lidt omkring det hele. Skriv endelig igen, hvis der er noget, jeg skal uddybe:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---