Svar: Det talte sprog

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og spørgsmål omkring sproglig udvikling :)

Når det kommer til sprog, så er børn meget forskellige. Og når jeg læser beskrivelsen af jeres datter, så lyder det umiddelbart som om, at hun er rigtig fint med. Hun forstår meget af det, I siger til hende. Hun kan følge instruktioner, hun bruger fagter, peger og pludrer meget - hun gør generelt rigtig mange ting, som handler om netop sprog og kommunikation, og det er super godt.

Når børn bliver ca. halvandet år gamle, så begynder de ofte at tale mere, og der kommer nye ord til. De vil ofte pege på ting, når man nævner det - præcis som I fortæller, at jeres datter gør, når I læser i en bog. Og man kan også begynde at opfordre barnet til at hente ting. F.eks. "Kan du hente bamsen?". Hun vil også begynde at have en forståelse for ord, og hvor ting befinder sig, så hvis I f.eks. siger "du skal have sko på nu", så vil jeres datter måske gå ud i gangen, hvor hun ved, at hendes sko står. Det betyder dog ikke, at hun vil bruge alle ord selv endnu, det er mere udtryk for, at hun begynder at udvikle et "indre sprog" - altså ord, som hun forstår, men ikke selv bruger endnu.

I 18-24 måneders alderen sker der ofte rigtig meget med børns sprog. Derfor er det her særlig vigtigt, at I sætter ord på ting, som I oplever sammen i hverdagen. Jeres datter lærer nye ord ved at høre jer bruge dem igen og igen, og det er netop sådan, I kan støtte hendes sproglige udvikling:

- Det gælder f.eks. når I tager tøj af og på, når I skifter ble eller når hun kommer i bad. Her kan I sætte ord på hendes forskellige kropsdele f.eks. næse, øjne, ører, hår, navle, arme, tæer. I kan sige "Nu vasker vi dine tæer" eller "Hvor er din næse? Der er næsten!". På den måde lærer hun at forbinde ordene med sin egen krop.

- Det gælder også, når I spiser, handler ind, eller når I laver mad. Her er der masser af muligheder for at lære nye ord. Det kan være banan, bolle, mælk, ost, æble. I kan også sætte lidt flere ord på. "Mmm, maden smager godt," eller "dejlig kold mælk." Hun lærer ikke kun ordene, men lærer også at høre, hvordan ordene bliver brugt i sammenhæng.

- Det er også, når I leger og er aktive sammen. Det kan være ord som bil, bold, tog, dukke eller bamse. Når I byger med klodser, kan I sige "vi bygger et højt tårn. Hov, nu vælter det. BUM!". Eller når I leger med en bold "Bolden triller. Nu triller den hen til far!. I må gerne bruge små lydord som f.eks. bum, bang, "vruum, fut-fut" eller lignende.

- Det er, når I går tur og oplever verden sammen. Måske møder I en hund, en fugl eller får øje på en kat. "Se, en hund. Den siger vov-vov! Eller "Hør fuglen. Pip-pip!". Det gælder også, når I læser bøger, går i skoen eller besøger ZOO. Bruge gerne dyrelydene, for dem er hun allerede begyndt at mestre, og så kan I gradvist koble dyrenes navne på.

- Og det gælder følelser. Sproget handler ikke kun om at lære navnene på forskellige ting. Det handler også om at kunne fortælle, hvordan man har det, og hvad man gerne vil. I kan f.eks. sige "Du er træt nu, det bliver dejligt at sove." eller "Du blev ked af det. Kom, så trøster mor/far dig." Og hvis hun protesterer mod at få skiftet ble "Du vil ikke have skiftet ble lige nu. Du vil hellere lege. Jeg skynder mig, så kan du lege videre bagefter."

Så når I spørger, om sproget kommer af sig selv, eller om det er noget I skal træne, så skal I se det som noget, der udvikler sig i samspil med jer. I skal ikke sætte jer ned og træne på bestemte tidspunkter af dagen, men sætte ord på alt det, I oplever sammen i hverdagen. Og det er her vigtigt, at I sætter ordene ind i en sammenhæng. Det vil sige, at det ikke er nok bare at sige ordet "bold", men f.eks. sige "du har en bold. Bolden er blå. Hov, nu triller bolden!" Eller når hun får sko på, så f.eks. sige "Nu tager vi sko på. Først den ene sko. Og så den anden sko." Så hun hører ord knytte sig til noget, som hun er optaget af og på den måde lærer at koble ord, genstande og handlinger sammen.

Hvis hun selv siger ord, så er det også godt, hvis I kan udvide, det hun siger. Det betyder, at hvis hun f.eks. peger på en hund og siger "vov", så kan I svare: "Ja, det er en hund! Hunden siger vov. Se hunden løber!" Eller hvis hun siger "far". Så kan I sige "Ja, det er far. Far laver ...

---

---

... mad. Hej far."

Det er også vigtigt, at I ikke retter hende. Så hvis hun f.eks. siger "bar" og ikke "far", så skal I blot gentage "Ja, det er far." På den måde hører hun ordet udtalt korrekt, og hun føler sig samtidig forstået, hvilket er rigtig vigtigt, for det giver hende lyst til at fortsætte med at tale.

Det betyder også, at når I f.eks. kigger i bøger med hende, så pas på ikke hele tiden at stille spørgsmål som "hvad er det?", "Hvor er katten?", "Hvad siger hunden?", "Kan du pege på x?" - for det kan hurtigt blive til en masse opgaver, som hun skal løse, og som hun naturligt kan have svært ved. Tal i stedet om det I kigger på. "Se, der er en kat. Den ligger og sover. Den er træt." Og hvis hun selv siger Miav, så gentag "Ja, katten siger Miav." Så I både giver mulighed for at pludre, pege, sætte ord på og følger hendes eget initiativ.

Det er også en rigtig god idé i denne alder at bruge sange, rim og gentagelser. I kan f.eks. synge hjulene på bussen, lille Peter Edderkop eller 5 små aber eller hvad I nu kan finde. Der findes så mange skønne børnesange. Det må meget gerne være sange, hvor I også bruger fagter, eller bruger kroppen, når I synger.

Talepædagoger/logopæder taler blandt andet om at vi skal UGLe sammen med vores børn. Det står for: Hold Udkig, Giv tid, Lyt.

At holde udkig betyder, at I skal være opmærksomme på jeres datter, og hvad hun er optaget af, hvad hun kigger på, peger på og hvilke lyde hun laver. Når I følger hendes opmærksomhed og sætter ord på det, hun interesserer sig for, så hjælper I hende med at forbinde ord med betydning.

I skal give hende tid til at svare, når I taler med hende eller stiller spørgsmål. Små børn har brug for tid til at bearbejde det, de hører, og finde frem til et svar. Derfor har de brug for lidt pauser, hvor I så venter for at se, hvad hun gør. Måske kommer der et ord, måske en lyd, måske en bevægelse. Det er alt sammen kommunikation.

Og så skal I lytte til alle de lyde og små ord, hun bruger, og reagere på dem, som om I har en samtale, hvor I forstår, hvad hun fortæller. Hvis hun f.eks. peger på en bil og siger "da", så kan I forsøge at sætte ord på det, hun interesserer sig for ved f.eks. at sige "Ja, der er en bil. Det er en stor rød bil."

---

---

På den måde forærer I hende sproget. I giver hende små ord og sætninger, som hun endnu ikke selv kan sige, men I viser hende, hvordan hendes lyde, fagter og ord kan blive til en samtale.

Det betyder ikke, at I hele tiden skal sætte ord på alt eller tale uafbrudt. Det handler mere om, at I er nærværende, følger hendes initiativer i hverdagen og skaber små samtaler med hende i løbet af dagen, når det føles helt naturligt.

I forhold til ordforråd, så tænker jeg ikke, at det betyder så meget lige nu om hun kan 20, 30 eller 50 ord. Det vigtigste lige nu er, at hun kommunikerer med hele kroppen - og det gør hun. Hun bruger fagter, peger, bruger lyde og mimik, og hun forsøger på rigtig mange måder at fortælle jer, hvad hun gerne vil (eller ikke vil:))

Det er også rigtig positivt, at hun forstår så meget af det, I siger til hende. Hun følger jeres instruktioner, hun genkender ting, hun udpeger, når I spørger. Hun lyder altså til at have en fin sprogforståelse i forhold til sin alder.

Det, I skal være opmærksomme på de næste måneder er, at hun gradvist begynder at bruge flere ord og siger mere på eget initiativ - og at nogle af de ord, hun i dag gentager efter jer, stille og roligt bliver til ord, som hun selv kan finde frem og bruge.

Hos mange børn ser man en ordforrådsspurt i 18-24 måneders alderen, hos andre børn kommer den lidt senere. Og nyere forskning viser også, at ikke alle børn har en pludselig tydelig acceleration i deres sprog, her vokser ordforrådet mere gradvist, og det er også helt okay.

Jeres datter er 19 måneder gammel og dermed netop i den alder, hvor man vil begynde at se ordforrådet vokse hurtigere. Derfor skal I naturligvis lægge mærke til hendes sproglige udvikling det næste ca. halve år. Ikke ved at "teste" sprog og ord hver dag, men ved at være opmærksomme på, om hun begynder at bruge flere og flere ord af sig selv. Hun lyder som sagt til at være godt med og kommunikerer allerede rigtig meget.

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---