Annonce

Annonce

Svar: Blefri og tisser meget lidt


30. september 2026

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære S.

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter:)

Jeg kan godt forstå, at du undrer dig, og det er også vigtigt at holde øje med, hvor meget jeres datter egentlig tisser - og også om hun drikker nok. Du skriver, at hun drikker ok i løbet af dagen, men du skriver også, at hun ofte tisser mere om natten, hvis hun har drukket godt om aftenen - og det kunne derfor godt lyde som om, at jeres datter generelt skal drikke lidt mere hele dagen igennem, end hun gør nu.

De fleste børn tisser ca. 6 gange i døgnet, men 4 vandladninger (+ den ene som af og til kommer om natten) kan godt være normalt. Det kommer an på, hvordan urinen virker. Du skriver, at hun ofte tisser en stor portion, hvilket jeg tænker er godt. Det lyder naturligt, når hun har holdt sig længe, at der så også bliver produceret en større mængde.

Men hvordan ser urinen ud? Det er vigtigt, at den er lys gul og ikke koncentreret. Urinen må ikke være mørk eller lugte af urin, for det er tegn på, at hun får for lidt væske.

Afføringsmønsteret lyder også fint. Der kan godt være en sammenhæng mellem forstoppelse og blærefunktion, men jeres datter har afføring hver 2. dag, og maven lyder til at fungere uden problemer.

Det er også vigtigt, at hun ikke klager over smerter, at det svier, når hun skal tisse, eller at I oplever, at hun "dryptisser" så trusserne nogle gange er lidt våde.

Og så skal du/I også holde øje med, om hun holder sig. Altså om hun krydser ben, står stille, vrider sig eller måske afviser potten, selvom hun tydeligt skal tisse.

Nogle gange, når børn træner renlighed, så bliver de rigtigt gode til at holde sig og ender faktisk med at holde sig for meget og for længe. Der kan ske så meget spændende, at hun glemmer at lytte til kroppens signaler og undertrykker sin tissetrang, eller måske synes hun ikke om at tisse på toiletterne i børnehaven og holder sig derfor ekstra meget. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom og opfordrer hende til at tisse.

Det er rigtig godt, at hun ikke presses, for det vil der ikke komme noget positivt ud af. Hjælp hende i stedet på potten, når det passer med naturlige tidspunkter i løbet af dagen f.eks. når hun står op, når hun har spist, før hun sover, efter lur, midt på eftermiddagen, før sengetid, før bad, før I kører nogen steder osv. Tidspunkter, hvor I normalt også selv tisser af. Og sig som nu "kom vi tisser lige inden vi kører". Som en helt naturlig regel, der gælder for alle i familien.

Det er ikke vigtigt, at hun tisser hver gang, men det er godt at hun får ...


Annonce

... muligheden for at prøve, så hun ikke venter til blæren er helt fuld. Umiddelbart synes jeg ikke, at hun bør gå i mere end 3 timer uden at tisse (eller forsøge på at tisse), hvis hun vel at mærke drikker nok.

Du nævner, at hun nogle dage kan tisse to gange. Det er for lidt! Derfor er det vigtigt, at I holder øje med hendes væskeindtag og hvis det sker jævnligt, at hun ikke tisser mere end 2-3 gange, så bør I drøfte det med lægen. Det er ikke, fordi I skal gøre hende opmærksom på, at hun skal tisse mere, det er vigtigt, at hun ikke føler sig forkert eller pludselig føler sig unødigt presset. Renligheden går jo ret godt, så det vil være synd at ødelægge dette. Men to-tre vandladninger er for lidt, og derfor er det vigtigt at følge op. I første omgang ved at få hende til at drikke mere.

Mange børn har glæde af en drikkedunk, så det kunne være en idé at købe dette. Hvis den står fremme, så hun kan se den og gå hen og drikke af den, så husker hun måske at drikke mere. I kan også bede børnehaven om at være ekstra opmærksomme på at jeres datter lige nu skal opfordres til at drikke mere.

Du spørger, hvorvidt I skal indføre faste toilettider eller stole på hendes egne signaler, - og det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg tænker umiddelbart, at I skal forsøge at gøre begge dele. Det er vigtigt, at jeres datter fortsat får lov til selv at mærke og reagere på sin tissetrang. Men når hun kun tisser 2-4 gange i døgnet, og blæren umiddelbart lyder til at rumme større mængder urin, så er der en risiko for, at hun ikke fornemmer blærens signaler, før den er for fuld. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at hun hjælpes til at tømme blæren, før den bliver overfyldt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I skal ikke gøre det ved at sætte hende på toilettet hele tiden eller presse hende unødigt, men ved netop at tilbyde toilet/potte på naturlige tidspunkter i løbet af dagen. Og så igen - holde øje med hendes væskeindtag.

Jeg vil umiddelbart tænke, at hun skal drikke ca. 1000 ml vand/væske i løbet af en dag og ud over dette kommer så indtag af frugt, yoghurt, grød, supper osv. Hvis hun er fysisk meget aktiv, kan hun naturligt godt have behov for mere. Måske kunne det hjælpe jer at skrive ned, hvad hun rent faktisk drikker. Viser det sig, at hun f.eks. drikker 500-600 ml væske, så kan det jo forklare en del:)

Drikker hun allerede ca. 1000 ml i døgnet og tisser 2-3 gange i døgnet eller tisser 4 gange store portioner, så vil jeg som sagt anbefale, at I lige drøfter det med lægen.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce