Brev:

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen

Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik rimelig smertefrit måltiderne hen til spisebordet igen. Dog er vi lidt udfordrede i at fastholde reglen om at alle måltider er ved spisebordet, da vores datter stadig ikke spiser i børnehaven. Og det er primært kombinationen af børnehavestart og selvstændighedsalder dette brev handler om.

Børnehavestarten er sådan set ret svær for vores datter - men på en anden måde end vi havde regnet med. Jeg håber du kan hjælpe os til, hvordan vi kan forholde os bedre til det, da jeg bekymrer mig rigtig meget om det og føler mig lidt rådvild.

Vores datter er fortsat i børnehave i integreret institution. I overdragelsessamtalen udtrykte vuggestuemedarbejderen at det kunne blive udfordrende at få vores datter ind i lege og sociale fællesskaber med andre børn. Det viste sig heldigvis ikke at være et problem. På magisk vis bestemte hun sig for, at en pige fra stuen, som hun kender godt både fra vuggestuen og gården, er hendes bedste veninde, og de leger rigtig godt sammen. De er også rigtig frække sammen, og gør konsekvent ting de ikke må, men det tænker vi er okay. Det kan vi godt håndtere herhjemme og oplever dem også håndtere det fint nede i vuggestuen.

Det der er svært i børnehaven er, at vores datter ikke vil være med til fællesaktiviteterne. Når de andre børn holder morgensamling, spiser, hører lydbog eller er på legeplads, sidder vores datter alene i garderoben. Pædagogerne fortæller at der i de sidste dage er sket lidt fremgang; at de for det meste får hende ind på stuen, når de spiser (om end hun ikke sidder ved bordet) og at hun en enkelt gang har været til både morgensamling og lydbogslytning. Da jeg spurgte hvordan de håndterer det, er det ved at prøve at involvere hende lige så stille, fx. at få hende ind på stuen.

Vores oplevelse er dog også, at der tit ikke er særlig meget personale på stuen, og at børnene er ladt meget til dem selv. Der er kun to fastansatte på stuen, og de dage hvor jeg har hentet klokken 14 er der typisk kun én voksen til 20 børn. Det samme kan hænde om morgenen når vi afleverer. Så jeg kan også blive lidt i tvivl om, om de har de nødvendige ressourcer til at håndtere de børn der har det lidt svært.

Det mærkelige er dog, at afleveringerne kører ret fint, så længe veninden er på stuen, eller der er en voksen hun kender der kan læse en bog med hende. Og selvom hun altid håber, at "idag er en hjemmedag" accepterer hun også at hun skal i børnehave. Så selvom det er svært, er der også lyspunkter. Men hun er tit ked af det, når vi henter hende mellem 15.00 og 15.30, og meget træt, sulten og tørstig når hun kommer hjem. Hvor længe tænker du vi skal acceptere situationen som den er? Hun er nu igang med 6. uge i børnehaven. Jeg tænker måske at næste skridt kunne være at bede om at få en samtale med en af pædagogerne, men det kan også være hun bare skal have noget mere tid til at vænne sig til at være der.

Det andet er, hvordan vi skal håndtere, at hun er så udkørt derhjemme. For eksempel har hun jo brug for mad, når hun kommer hjem, ...

... men er nogen gange for træt til at sidde ved spisebordet. Det eneste hun kan overskue, er at se TV og spise noget hun godt kan lide i sofaen. Og indtil videre har vi givet hende lov til det. Men hun sumper godt nok meget, når hun er hjemme, og det er svært at få sutten fra hende. Og når hun først har indset, at hun kan få sin vilje når hun gør noget bestemt, så plejer hun bare at blive ved med at gøre det. Så hvad gør vi for, at den struktur vi har fået på hverdagen, fx. at vi spiser ved bordet, at man ikke har sut i munden hele tiden og at hele eftermiddagen ikke går med TV, mens vi stadig rummer at hun er totalt overvældet af børnehaven?

De her spørgsmål er også affødt af, at hun altid, og særligt siden april, har været et ufatteligt viljestærkt og stædigt barn. Og selvom vi tager mange kampe, så lader vi hende også få sin vilje med mange ting. Hun får lov til kun at drikke danskvand og ikke almindeligt vand, kun drikke af en bestemt drikkedunk, ikke glas, kun gå i bestemt slags tøj (så hun får selv lov til at vælge mellem noget vi lægger frem) osv. Og hvis vi er ude et sted, hvor hun ikke har lyst til at være, tager vi - hvis det er muligt - typisk hjem igen. Vi kan også finde på at spørge hende, hvad hun vil have at spise, når hun kommer hjem fra børnehave, og så give hende det, hvis det fx. er pasta, brød, æg osv. Så jeg kan ikke lade være med at tænke, om hun har så svært ved at være i børnehave, fordi vi lader hende bestemme for meget derhjemme.

Som mange børn er, er hun også meget grænsesøgende. Det kommer særligt til udtryk i, at hun bider, slår og sparker sine forældre, særligt sin mor. Det er sjældent når hun er rigtig sur og i sine følelsers vold, selvom det er sket et par gange. Det er oftere med et frækt glimt i øjet, eller i en tumleleg at hun slår, sparker eller bider, eller hvis hun gerne vil have vores opmærksomhed. Hun kan også forsøge at sparke os væk, hvis vi for eksempel gerne vil give hende bukser på, og hun synes det er en dårlig idé. Det er heldigvis kun os hun gør det ved.

Vi har prøvet forskellige måder at få hende til at stoppe. Vi siger altid at vi ikke vil have at hun slår, men at hun gerne må kilde, prutte på eller ae istedet. Vi har også prøvet at gå væk og sige det var slut med legen når hun slog. Efter jeg havde gjort det et par gange, begyndte hun så at slå mig, når hun gerne ville have jeg skulle gå væk, fordi hun hellere ville være alene med sin far.

Nu er vi begyndt at stoppe aktiviteten hvis hun bider eller slår, fx. at pakke legetøj væk eller slukke fjernsynet. Nogen gange har hun ikke noget imod det, og går videre til at kaste ting på gulvet. Så ender det hele typisk i en form for nedsmeltning eller at vi finder på en anden aktivitet. Andre gange begynder hun så begynder hun at græde og råbe undskyld eller at hun hellere vil lade være. Og så tager vi imod undskyldningen og starter legen igen. Gør vi noget forkert her? Hvordan håndterer vi det på anden vis?

Jeg håber du kan hjælpe os med, hvordan vi tackler de svære situationer både i børnehaven og hjemme.

Bedste hilsner
Forældrene

Læs Helens svar »

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar

20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar

18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar

16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar

11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: