Svar: Fra enebarn til søskende

---

Hej med jer

Tak for dit brev og hvor er det dejligt, at I nu snart bliver en lille familie på fire :)

Det er rigtig dejligt, at I er opmærksomme på jeres drengs reaktioner, når han pludselig skal dele jer med lillebror. Det er naturligt en stor omvæltning for ham, når en lille baby bliver en del af jeres familie - men det er ikke sikkert, at han kommer til at reagere voldsomt. Børn er også her forskellige, så hvor nogle børn kan blive vrede og frustrerede, så vil andre børn blive mere klyngende og have behov for ekstra tæt kontakt og atter andre børn vil reagere relativt lidt. Der er også mange børn som viser både glæde, interesse og frustration på en gang - alt sammen helt normalt og helt okay.

Det bedste I kan gøre er at være opmærksomme på, at han naturligt stadig har behov for at mærke, at I er der for ham - og bare det, at du skriver i dag viser jo netop, at det er noget, som I er meget opmærksomme på:)

Du har helt ret i, at når han peger på din mave og siger "baby", så forstår han sandsynligvis godt ordet baby, og han ved hvad en baby er. Men han forstår naturligt ikke, at babyen i mors mave er forbundet med, at der kommer et lille nyt menneske, som skal bo hos jer - og som ligger tæt med mor og far, græder, sover og i det hele taget ændrer jeres hverdag.

Hvis I vil forsøge at forberede ham lidt, så kan I tale med ham om, at baby er i mors mave, at baby kommer ud og skal bo sammen med jer. I kan også fortælle ham, at baby drikker mælk, sover, græder og lignende. I må gerne fortælle ham, at han får en lillebror. Men undgå at sige "som du kan lege med", da der går rigtig lang tid, før det faktisk er muligt. Tal med ham om det, som faktisk kommer til at ske.

Det kan også være en god idé at betrygge ham ved f.eks. at fortælle ham, at I passer babyen, men mor og far passer også på ham. I kan læse billedbøger om at få en baby, I kan vise ham billeder fra han var nyfødt og lignende, for på den måde at forberede ham lidt på, hvad der skal ske.

Du nævner, at du er lidt bekymret for at miste den kontakt, du har til storebror, da hans relation til far er stærk. Det forstår jeg godt, men jeg tænker, at du skal prøve at se det som en fordel. Du er naturligt mindre tilgængelig, når lillebror bliver født, og her er det rigtig vigtigt, at jeres dreng netop har sin far, som den trygge base - fordi verden omkring ham ændrer sig. Det betyder naturligvis ikke, at du skal acceptere, at storebror så bare er "fars dreng". Du skal netop stadig have små perioder, hvor du er sammen med storebror og prioriterer netop ham.

Det kan godt være lettere sagt end gjort, men det kan godt lade sig gøre. Det kan f.eks. være dig, der putter ham, giver ham bad, dig der prioriterer at læse en bog med ham, gå en tur i haven med ham eller hvad I nu kan finde på - imens lillebror sover eller far tager sig af lillebror. Det er ikke vigtigt, at du bruger lige så meget tid sammen med storebror, som far gør. Det behøver ikke være ligeligt fordelt. Det kan sagtens være 10 minutter, hvor storebror mærker, at du er der for ham, og at han stadig har en stor plads i dit hjerte.

Det vil også være rigtig godt, hvis du nogle gange inddrager storebror lidt i de ting, som du gør med lillebror. Når du f.eks. sidder og ammer (eller giver flaske), så kan storebror godt sidde ved siden af. Måske kan du læse en bog for ham, eller han kan få hjælp til at bygge et knop-puslespil, så han stadig føler sig set og inddraget, selvom lillebror spiser. Du kan også inddrage ham i bleskift, lade ham finde vaskeklude, en ny ble, være med til at vælge, hvad tøj lillebror skal have på. Hvis han altså er interesseret i det. Har han ikke lyst, er det naturligvis også helt okay.

Du spørger også ind til, hvordan storebrors og lillebrors første møde skal være, og her er der naturligt flere muligheder. Hvis du ammer, og lillebror ligger i din favn, når de mødes, så er det naturligvis helt okay. Ellers kan det nogle gange være en god idé, at du lader lillebror ligge i liften, autostolen, eller hvad du nu har - fordi storebror så blot ser "der er mor" og har fokus på dig, og du har plads i din favn til at kramme ham. Bagefter kan I så vise ham lillebror "se, der er baby. Det er ...

---

---

... lillebror."

Her kan han reagere forskelligt. Måske vil han gerne kigge, røre lidt ved lillebror, vise ham noget. Måske vil han ikke - og det er helt okay. Giv ham tid og tag det i hans tempo.

Da det er en stor omvæltning at skulle dele mor og far med lillebror, vil det være rigtig godt, at så meget som muligt i hverdagen er, som det plejer at være. Jo mere rytme og genkendelighed, jo mere tryghed. Derfor kan det nogle gange være en god idé at lade ham komme i dagplejen, som han plejer. Det er også en god idé at holde fast i spiserutiner, baderutiner, putterutiner osv. Han har ikke behov for, at I ændrer for meget netop nu og månederne frem. Han har ikke behov for nye og større krav.

Der vil naturligt være situationer, hvor storebror må vente, fordi du er nødt til at tage dig af lillebror. Det er helt naturligt og hører med. Du kan dog også lade storebror høre, at lillebror nogle gange må vente. Hvis lillebror ligger sikkert og "småbrokker" sig, så kan du sagtens sige højt "jeg kommer lige om lidt, lillebror. Jeg hjælper (storebror) først". På den måde vil storebror føle, at de to er lidt mere lige - selvom lillebror naturligt i starten vil have et øget behov for mor.

Jeg forstår godt dit ønske om, at I ikke skal havne i en situation, hvor storebror er fars dreng og lillebror mors dreng. Derfor er det også vigtigt, at du stadig har små stunder, hvor du og storebror er sammen, og hvor far er med lillebror. Det er vigtigt, at storebror har en følelse af, at mor stadig ser ham, at du stadig rigtig gerne vil ham og nyder at være sammen med ham - også selvom lillebror er kommet til.

Når lillebror er født, så kan det i de første uger, være rigtig godt, at bedsteforældre og andre har lidt ekstra fokus på storebror. Det kan ske, at bedsteforældre og andre med det samme har fokus på den lille ny - og det mærker storebror naturligt. Derfor er det godt, hvis de kan sige ordentligt hej til storebror og spørge ham om noget, som han er optaget af - ligesom de måske kan medbringe en lille ting til ham, så ikke kun lillebror får en gave. Det betyder ikke, at de skal have gaver med til storebror hver gang de kommer - slet ikke. Men en lille ting, så han stadig føler sig set. Han har brug for at mærke, at han har lige så stor betydning, som før lillebror kom til verden.

---

---

Selvom storebror vil virke meget stor i forhold til en nyfødt, så er han stadig en lille dreng. Det er en fordel, fordi han naturligt stadig har behov for jeres hjælp og fysiske nærhed. I vil helt naturligt stadig hjælpe ham med tøj, løfte ham op, trøste ham og være tæt på ham - var han et år ældre, ville I måske lettere komme til at sige "du må lige vente lidt", og det kan han naturligt ikke på samme måde.

I en alder af 2 år har han heller ikke en fast forestilling om, hvordan en familie skal være. Han vil ret hurtigt glemme, hvordan det var at være jer tre, og lillebror bliver meget hurtigt en del af den hverdag, som I har. I vil helt naturligt komme til at hjælpe ham igennem de forskellige situationer, som måske er svære for ham - og det vil i sig selv hjælpe ham. Han behøver ikke udvikle ekstra selvstændighed, fordi I har fået en baby. Han må stadig gerne sidde på skødet, blive båret og få hjælp til noget, han egentlig godt kan - og det vil netop give ham en følelse af, at han stadig har en vigtig plads i jeres familie.

Som nævnt ved vi ikke, hvordan han reagerer. Det vigtigste er derfor, at I ser efter ændringer i storebrors adfærd. Måske vil han være optaget af babyen, måske vil han ignorere lillebror, søge far mere, søge mor mere, være klyngende, protestere, græde mere, sove dårligere end han plejer eller noget helt andet. Alt sammen normalt.

Når I ser ændringer hos ham, så spørg jer selv, hvad han mon prøver at fortælle jer. Måske har han brug for mere nærhed. Måske brug for alenetid med mor eller far. Måske mere forudsigelighed. Eller måske fungerer han bare rigtig fint, og det går langt bedre, end I havde regnet med :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - og reagerer storebror på en måde, som I synes er svær, så skriver I endelig bare igen.

Rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel, jeg glæder mig til at høre, hvad lillebror er for en:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---