Brev:
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen,
Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at rejse til Thailand i hele 3 mdr fra september-december. Vores datter er 8 mdr ved afrejse.
Mit emne og helt store stressfaktor er MAD. Og jeg starter lige med at give lidt generel kontekst fra hverdagen. Jeg ammer og har hele tiden ammet. Vi startede madeventyret op da hun var 5,5 måned. I starten elskede hun mosen.
Hun begyndte dog meget hurtigt at fravælge den igen. Jeg troede i en periode det var fordi hun havde haft to voldsomme episoder med opkastninger, grundet hun hverken kan tåle æg eller mælkeprodukter som var i den mos.
Jeg fandt dog ud af, at det var fordi hun bare gerne ville hurtigt frem til grovere mad og fingermad. Hun vil ikke særlig tit spise mad med ske, men hun vil gerne spise det hvis jeg giver det med fingrene. Jeg har givet hende nogle stænger mad og lidt pandekager og kødboller efter BLW princippet, og det har fungeret ok, men fordi hun hele tiden vil mere end hun kan, har hun en gang imellem taget meget store bidder (hun har også alle 4 fortænder så hun kan bide til). Og jeg ved godt at når maden er kogt godt igennem kan det moses i munden, men jeg er overrasket over hvor store bider hun kan tage og hvor langt ind maden kan komme. Og det giver mig utrolig dårlige nerver hvorfor jeg så giver lidt mere mundrette bider med mine hænder.
Jeg kan mærke at jeg er utrolig ængstelig omkring det grovere mad (og BLW), og jeg er så ked af jeg ikke kan være mere afslappet omkring det og bare lidt nyde denne proces og lade hende udforske (fordi jeg elsker at lave mad og være kreativ med alle mulige opskrifter til hende).
Og jeg tror også, at det er fordi jeg bliver stresset over at jeg føler hun “skal” lære det hurtigt fordi ellers er jeg bange for at hun mister kompetencerne - især når vi skal rejse i 3 mdr hvor jeg ikke bare kan lave det jeg lige ønsker til hende.
Er det normalt at være så ængstelig omkring madopstart, og SKAL man følge en bestemt tidslinje ift hvornår baby skal kunne hvad med maden, eller kommer det helt naturligt i ...
... eget tempo? For jeg er som sagt nervøs for at hun ikke har lært det ordentligt til når vi kommer hjem fra rejsen, og så starter hun i institution som 1 årig og får alt muligt mad hun ikke har lært at tygge (ja jeg tænker mange katastrofetanker).
Mit lidt større tema er jo så denne rejse. Jeg er så nervøs for at hun ikke får den næring hun skal have på rejsen. Eller at hun ikke får øvet at spise det grovere mad.
Hvorfor jeg er bange for det, er fordi jeg er så nervøs for bakterier eller at maden ikke er tilberedt ordentligt når vi bestiller noget til hende, så hvis jeg ikke har den rette viden til at kunne slappe mere af, forestiller jeg mig at jeg ikke tør bestille noget mad til hende (og dermed nervøs for at jeg begrænser hende).
Jeg tror at det jeg måske har brug for at høre er, om du med alle dine års erfaring, har nogle “safe choices”/go to’s når forældre rejser på dén måde med baby, ift mad så man sikre næringsindtaget og så hun også stadig lærer at spise selvstændigt og øve sig i at bide og tygge. Her tænker jeg både hvad der kan være sikkert at bestille på restauranter men også hvad man måske kan købe og have på sit værelse. Vi har nemlig tænkt os at tage en masse klemmeposer med hjemmefra, men det lærer hun jo ingen af delene af :-D
Jeg ved godt det bliver meget konkret, men jeg krydser for at du har haft lignende spørgsmål før og derfor måske kan hjælpe lidt.
Som du nok kan fornemme, er jeg ret ængstelig og knap så afslappet omkring hele det her mad show, selvom jeg samtidig elsker det. Så måske du også kan sige nogle kloge ord, som får mig til at sænke skuldrene noget mere. Jeg tror, at det der nok er kernen af det hele er, at jeg er bange for at lave netop den ene fejl der får min datter til at blive kvalt. Og det holder mig tilbage fra alle de andre gode muligheder.
Og så er jeg bange for om det at rejse 3 mdr er en meget dum beslutning, eller om man sagtens kan gøre det og det bare er mig der skal slappe mere af?
På forhånd tak - og tak for dine andre gode svar til min tidligere breve.
Med venlig hilsen
M
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







