Brev:
2 år og søvn

Kære Helen
Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig aldrig haft let ved at falde i søvn, men da hun var mindre faldt hun tit i søvn ved brystet eller i vores arme, og nu falder hun simpelthen ikke i søvn (før der er gået virkelig lang tid altså).
Hun trives ellers fint, spiser godt og varieret og snakker mere og mere og virker egentlig glad og ikke synderligt påvirket af, at hun i mine øjne sover i underkanten.
Som regel vågner hun kl. 6-6.30, sover lur ca. kl. 12-13.30 og så starter vi med at putte hende ved 19-tiden, men hun sover reelt først kl. 21.
Hun får ren ble, nattøj på, børstet tænder og vi lægger os ind med dæmpet lys og snakker kun stille, men hun virker til at have både motorisk uro (især ben, der bliver lavet "gymnastik" med) og også mental uro, hvor hun ofte er lige ved at falde i søvn, men så på en eller anden måde pludselig gør noget, f.eks. begynder at synge eller lignende. Det virker som om hun har svært ved at give slip og gør alt, hvad hun kan for at holde sig vågen?
I vuggestuen er hun heller ikke nem at få til at sove, men de har som regel held med det efter ca. 30 minutter, derhjemme tager det som regel 2 timer om aftenen og også ca. 30 min., når det er i barnevognen til lur.
Det er simpelthen så opslidende på alle fronter, både for parforholdet, for de større søskende og for ens eget mentale helbred, når hun bare ikke vil sove om aftenen. Problemet er også, at vi ikke kan gå ud af soveværelset, fordi hun så bliver ufattelig ked af det. Nogle gange hidsig, men som regel reelt ked af det, hvor hun bare står og ...
... græder og kalder på mor eller far, og det duer jo ikke. I soveværelset har hun sin egen seng, men hun foretrækker helt klart at ligge i sengen hos os. Vi prøver altid at putte hende i egen seng, og nogle gange lykkes det (efter laaaaang tid), hvor vi har en hånd ved hende, men de fleste nætter er det en masse frem og tilbage mellem hendes egen seng og vores.
Vi har også prøvet at sidde i værelset, men ikke være helt henne ved hende, men det duer ikke. Jeg har også prøvet "stryge tøj metoden", som virkede fantastisk på min ældste datter, da hun kortvarigt havde problemer med at falde i søvn.
Jeg synes, vi kører nogenlunde faste sovetider, men vi har prøvet at putte tidligere og senere (dog ikke mere end et par dage, og da vi ikke så noget resultat gik vi tilbage igen).
Vi har også prøvet tyngdedyne/-pose, men det har heller ikke nogen effekt længere (men virkede til at hjælpe lidt, da hun var yngre).
Jeg har prøvet med faste tryk på kroppen, hvilket også hjalp, da hun var yngre, men ikke lader til at have nogen effekt nu.
Vi har prøvet beroligende musik.
Vi har prøvet at læse godnathistorie i en periode, og gør det stadig, hvis hun vil, men det har heller ingen effekt.
Vi giver hende også et bad inden sengetid, men det har heller ingen effekt.
Jeg skal måske også nævne, at hun ikke bruger sut, og hun har heller ikke rigtig knyttet sig til nogen bestemt bamse eller nusseklud. Handler det måske om tryghed?
Kort sagt håber jeg, at du kan gennemskue, hvad der foregår og har et genialt råd til os, for vi forstår slet ikke, hvad der sker.
Hilsen herfra
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









