Annonce

Annonce

Svar: Madvaner - 17 mdr.


15. april 2026

Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Viktors mor

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, hvis du synes, det er frustrerende, når jeres dreng pludselig afviser mad, som han tidligere gerne har villet spise. Det er dog helt naturligt i forhold til hans alder, og den udvikling som han går igennem

Med den alder, jeres dreng har nu, så gennemgår han en periode med det man kalder for fødevare-neofobi. Ordet "fobi" betyder frygt, at man er bange eller utryg ved noget. Ordet "neo" betyder ny. Så når man har en "neofobi", så er man bange for det nye, og når man har en fødevare-neofobi, så er man utryg ved eller skeptisk overfor mad, som man ikke kender - og nogle gange også overfor mad, som man tidligere har spist.

Det ligger dybt i os mennesker, at vi skal være på vagt overfor nye fødevarer. Det ligger i os som en mekanisme, der tidligere har beskyttet os og været vigtigt for vores overlevelse. Når barn selv har skulle finde mad i naturen, fra de var 1.5-2 år gamle, så har deres neofobi har tjent om beskyttelse mod giftig eller dårlig mad. Børn har altså skulle være tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag - og sådan er det stadig.

Derudover, så vil jeres dreng med den alder han har, naturligt også begynde at vise mere egen vilje og selvstændighed. Og netop omkring mad har han mulighed for at have fuld kontrol. I kan tilbyde ham mad, men I kan ikke tvinge ham til at spise. I alle andre situationer kan I - fordi I er større og stærkere - tvinge jeres vilje igennem. F.eks. når han skal have skiftet ble, når han skal i bad, når han skal stoppe med at lege og følge med jer - så kan I fjerne legetøjet eller løfte ham op. Men lige omkring mad, så kan han sige nej med hele sin krop. Og det gør han.

Mange børn foretrækker også kulhydrater. De er lette at spise, de har en mild smag, og de giver hurtig energi. Derfor vælger mange børn pasta, brød osv. og fravælger grøntsager, der godt kan smage lidt bittert. Når grøntsagerne blandes i f.eks. lasagne, så bliver smagen integreret i de øvrige fødevarer, og de smager derfor på en anden måde og virker mere trygge for ham.

Så overordnet set, så er det I oplever altså helt naturligt for hans alder og den udvikling, som han går igennem. Når det er sagt, så er der naturligvis nogle ting, som I kan gøre, for at hjælpe ham til at spise varieret.

Det er f.eks. en god idé, at I stadig serverer grøntsager for ham, så han møder dem igen og igen. Ikke kommentere på, at han skal spise det, men lade det være en naturlig del af hans mad - og af jeres mad, så han oplever, at det er noget I spiser og er glade for.

Det kan også være en god idé at servere den samme grøntsag flere dage i træk, fordi genkendelighed giver tryghed. Ligesom det er en god idé at servere grøntsager sammen med mad, som han er glad for og gerne spiser. Det gør ham også ...


Annonce

... mere tryg ved at smage på grøntsagerne igen.

Nogle børn protesterer mod kogte grøntsager, men de vil gerne have grøntsager, der er bagt i ovnen (eller i airfryer). Når man bager grøntsager, så trækker det sødmen frem og smagen bliver mildere, hvilket mange børn godt kan lide. Grøntsager, som med fordel kan lave i ovnen er f.eks. Kartofler (almindelige eller søde kartofler), gulerod, pastinak, squash, butternut squash, knoldselleri, blomkål, rødbede og lignende. Det er en god idé at pensle grøntsagerne med lidt olie, så får han lidt ekstra fedtstof den vej igennem, og det karamelliserer lidt, hvilket også giver god smag.

I kan også lave grøntsagssauce, hvor I blender grøntsager, der er kogt eller bagt - og bruger dette på f.eks. lidt pasta. I kan her også bruge f.eks. tomat, løg eller f.eks. tilsætte lidt kogte røde linser eller lignende, som kan give lidt fylde og ekstra protein. I kan også blende lidt flødeost sammen med.

Når det så er sagt, så er det ikke meningen, at I skal begynde at lave specielle rette til jeres dreng - og selv spise noget andet. Det er rigtig godt, hvis I stadig kan spise samme mad. Det er blot for at give jer lidt idéer til, hvordan grøntsager også kan bruges i hverdagen. Og det er stadig en god idé at lægge grøntsager på hans tallerken, så han ser helt almindelige grøntsager og oplever, at det er noget, som I alle naturligt spiser.

Det handler nemlig meget om at gøre det naturligt. Derfor skal I heller ikke presse ham til at spise grøntsager eller begynde at forhandle med ham ved f.eks. at sige "bare én bid...", eller "hvis du spiser dine grøntsager, så må du...". Det vil sandsynligvis møde modstand hos ham, og det vil ikke få ham til at spise flere grøntsager fremover.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Så, når I gerne vil give ham et godt forhold til mad, så er det vigtigt, at måltiderne ikke bliver til en kamp. Det er naturligvis jer, der bestemmer, hvad der serveres. Men det er jeres dreng, der bestemmer, hvad han vil spise, og hvor meget han vil spise.

Det er vigtigt, at måltiderne føles trygge. Det gør I ved at servere samme mad som jer (så vidt muligt) og ikke presse ham eller forhandle om bestemt mad. Eller for den sags skyld rose ham særligt for at spise f.eks. grøntsager. Jo mere ro omkring måltiderne, jo bedre.

Derudover, så er det vigtigt, at I ikke kun ser på jeres drengs indtag i løbet af en dag, men ser på hans indtag over tid. Små børn spiser meget ujævnt - den ene dag spiser de kun pasta, næste dag måske mere kød og lidt grønt. Tredje dag spiser de pludselig mere eller måske næsten ingen ting. Hvis I tilbyder ham varieret mad i løbet af dagen, og han spiser lidt fra alle fødevaregrupper hen over ugen - og i øvrigt vokser og trives - så får han, hvad han behøver:)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.

Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce