Svar: En hård tid

---

Kære du

Tak for dit brev og din åbne og ærlige beskrivelse. Det er rigtig godt, at du vender tilbage - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig/jer:)

For det første er det vigtigt, at du ved, at I ikke har gjort noget forkert. Den situation, som I står i, lyder bestemt ikke til at være "almindelige søvnudfordringer", men som en langvarig belastning for jeres hele familie. En belastning der igennem ca. 1.5 år har skyldtes forskellige ting - og jeg kan godt forstå, at begge I forældre nu har nået bunden. I kan ikke holde til mere.

Det lyder som om, at I har gjort alt det rigtige. I har forsøgt med faste rutiner og ritualer, I har lavet forskellige øvelser, I har forsøgt at fordele opgaverne mellem jer, I har tilmed søgt professionel hjælp flere gange - men intet virker til at være helt nok eller gøre nogen større forskel.

Jeg tænker umiddelbart, at I er nået dertil, hvor planen må være, at I kan overleve nætterne, uden at blive yderligere nedbrudt. Og spørgsmålet er, hvad der her vil hjælpe jer bedst? Kunne det f.eks. være en løsning, at I skiftes hver anden uge til at tage jer af jeres datter om natten. Så i den ene uge er det far, og i den anden uge er det mor.

Fordelen ved dette er, at jeres datter måske kan finde mere ro i, at det er den sammen forældre gennem 7 dage - og at I forældre har 7 sammenhængende nætter til rent faktisk at få sovet lidt og få mere energi. Det kan måske også give jer ro at vide, at i denne her uge er det den anden, som har nattetjansen.

At hun ikke længere ammes er rigtig godt, da det gør, at far naturligt også bedre kan tage over. Får hun stadig flaske? Hvis den har en funktion og får hende til ro, så er det okay. Hvis den alligevel ikke virker, så drop den nu.

Gør det, som I har erfaring med virker. Hvis I ved, at hun normalt falder til ro, hvis I lægger jer tæt sammen med hende i dobbeltsengen, så gør det. Hvis I ved, at hun falder til ro, hvis hun vugges, så gør det. Lige nu er det ikke så vigtigt, hvordan hun falder i søvn, hvis hun bare falder roligt i søvn og i øvrigt sover nogenlunde, når hun så sover. Sagt på en anden måde så skal I ikke lave nogle kampe omkring søvnen, fordi I er bange for at skabe dårlige vaner - I skal bare gøre det, som får jeres familie til at hænge bedst muligt sammen.

Derudover, så tænker jeg, at I måske skulle bede jeres læge om at tjekke jeres datter igennem og evt. få hende henvist til en børnelæge. Ikke fordi jeg tænker, at hun fejler noget alvorligt, men fordi der er flere ting i jeres beskrivelse, som samlet set kunne være godt at få vurderet ét sted. I fortæller om gentagende infektioner, fortsatte øreproblemer trods dræn, hyppigt brug af ...

---

---

... smertestillende og en udtalt påvirkning ved sygdom. Det er anderledes, end det I oplever med storebror. Samtidig fortæller I også om sensorisk sensitivitet og sanseøvelser, som I har fået vejledning i.

Når der er så mange faktorer, som spiller ind over længere tid, og så mange forskellige fagpersoner, der har været inde over, så kan det være en god idé at få et helheds-overblik lavet af lægen og få udelukket, at der stadig er noget fysisk ubehag, som påvirker hendes søvn og trivsel. Ikke fordi I skal "finde noget", men for at give jer ro i maven og også tale med lægen om, hvad man kan gøre fremover.

Det, I beskriver, er som sagt ikke almindelige søvnudfordringer, og I er en familie, der har været belastet i rigtig lang tid. Det skal I naturligvis have støtte og hjælp til.

I fortæller, at I ikke har bedsteforældre, som kan tage over om nætterne - hvilket naturligvis er fair nok. Men kunne bedsteforældrene f.eks. tage børnene i 2-4 timer efter nogle dårlige nætter, så I har mulighed for f.eks. at få en middagslur eller hvad I nu har behov for, for at kunne restituere en smule.

---

---

Det kan også være, at bedsteforældrene kunne tage sig af storebror. Det kunne lægge et mindre pres på jer forældre, og han ville måske nyde at have bedsteforældrene for sig selv lidt. Det kan være med til at give mere ro derhjemme, så I på den måde også får lidt mere overskud igen.

Tænk også over de praktiske ting i hverdagen. Indkøb, madlavning, vasketøj, legeaftaler osv. Måske kan I planlægge jer ud af nogle af disse ting i en periode, så I får lidt mere overskud og lidt mere ro. Det kunne være bedsteforældre eller andre i jeres netværk, som ville hjælpe med indkøb eller lave mad til jer. I kan også bestille mad/indkøb udefra nogle dage om ugen, få leveret madkasser, så det hele bliver lidt lettere at gå til. Lave mad til flere dage ad gangen og spise rester andre dage, indføre en fast vaskedag... Hvad I nu tænker vil kunne hjælpe jer netop nu.

Jeg er helt med på, at I oplever, at det er nætterne, som ødelægger det hele. Og det er det også, for der er ingen tvivl om, at afbrudt nattesøvn igennem 1.5 år er en voldsom belastning, som kan vælte alle! Men netop fordi nætterne er så hårde, så er det vigtigt at skabe ro og overskud i dagtimerne. Ikke fordi det løser nætterne, men fordi det mindsker den samlede belastning på jer.

Hvis I kan mindske den samlede belastning på jer selv, så vil jeres nervesystem få mulighed for at falde mere til ro - det vil sige, at I bliver mindre stressede - og det vil være med til at skabe lidt mere luft til at stå igennem nætterne, uden at det hele vælter:)

Jeg håber, at mine tanker kan hjælpe lidt på vej og sender jer et stort knus herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

---

---

Viden om børn:

---