Annonce

Annonce

Brev:

En hård tid


2. februar 2026

Kategori:
Alder:
18 mdr.

En hård tid

Kære Helen

Jeg har skrevet før og skriver nu igen.

Det er pt. en rigtig hård tid vi står i hjemme hos os.

For at gøre en lang historie (kortere) har vores datter på ca. 1,5 år altid haft store udfordringer med søvnen.

Hun har motorisk, kognitivt og lyde/sprogmæssigt fulgt sin udvikling - endda lidt fremmelig.

Første 4 mdr. gik med kolik hvor hun havde hyppige afføringer (op til 15 dgl.) og en hudløs numse. Hun havde silent refluks, ammeproblemer (klikkede) og var bare rigtigt utilpas og græd/skreg ekstremt meget. Jeg sad meget oppe med hende og sov, da hun fandt bedst ro der.

Vi havde ammevejledere, fik klippet tungebånd, uden den store effekt.

Herefter begyndte hun at døje med snot, rigtigt meget snot - nærmest kronisk, og fik væske på ørene. Efter flere måneder med fortsat skrig, skrål og søvnløse nætter fik hun dræn da hun var 9 mdr. - kun med lille effekt. Hun har fortsat infektioner i mellemøret - dog færre.

Tiden gik og vi søgte professionel hjælp til søvnen da hun var 11 mdr. jeg var udbrændt da det primært var mig der havde nætterne, pga. amning.

Vi fik alt sat i rutiner, som vi allerede havde gjort en del af. Med fast døgnrytme, fast putteritual, trøsteplan, søvn hygiejne, eget værelse mm. Søvnens matematik osv osv. Der blev taget mange kampe og vi kæmpede virkelig med nætterne. Der har bare været så meget gråd.

Vi fik udfaset amning omkring 1 års alderen, jeg kunne ikke mere - vi gik over på en ...


Annonce

... flaske til natten for at få Far mere på banen.

Det virkede bare heller ikke rigtigt.

Jeg startede arbejde igen og havde meget skiftende vagter hvilket ikke fungerede fordi vi manglede hinanden i enderne med 2 børn.

Vi fik en børne konsulent på der instruerede os i sanse øvelser - og at vi skulle gynge vores datter en masse. Her havde vi en kort periode på 1 mdr. hvor det faktisk begyndte at lysne og hun begyndte at sove.

Så startede endnu et helvede og siden november har vi haft sygdom og ingen nattesøvn igen på matriklen. Hun er kronisk snottet og meget påvirket ved sygdom, selvom vi følger div. råd med saltvand, hævet hovedgærde, panodil osv. Den store som vi kan sammenligne med har self. også sygdom - men slet ikke på denne ekstreme måde. Og han bliver heller ikke så påvirket på søvnen.

Jeg fik nyt job med bedre arbejdstider, og min mand har taget over på nætterne for jeg kunne koncentrere mig om jobstart, men syge børn, nye krav og ingen nattesøvn væltede læsset til sidst. Jeg måtte sygemelde mig med stresssymptomer og er blevet opsagt da jeg er i prøveperioden. Min mand hænger heller ikke rigtigt sammen mere da han har eget firma og arbejder mange timer om ugen.

Jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre.

Vi får hjælp / aflastning fra Bedsteforældre men nætterne er jo det der har væltet det hele over 1,5 års tid. Og der kan de ikke hjælpe.

Hvad forslår du vi gør herfra?

Venlig hilsen
den meget fortvivlede trætte mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce