Brev:
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen
Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning af sut. Det er dejligt at læse at vores datters adfærd er normal.
Jeg har dog brug for at skrive et opfølgende brev, som jeg håber du kan hjælpe med at besvare.
Når vores datter afprøver hvad der sker, hvis hun fx vil have mig til at smøre creme på istedet for far, som er i gang med det, hvad gør vi så? Burde vi holde fast i at far gør det? Vi har nok generelt en tendens til at føje hende for at undgå fortvivlelsesanfald, både fordi vi gerne vil imødekomme hendes selvstændighed og ofte tænker at det ikke er en kamp der er værd at tage, men også fordi vi bliver lidt handlingslammet i hendes anfald og derfor prøver at undgå nogle af dem. Og så har vi også lillesøster som er lidt i venteposition mens far gør storesøster klar til natten og jeg rydder op og gør rent efter aftensmad. Så vi bliver nok også lidt stressede af at skulle håndtere et anfald der, som forsinker lillesøsters putning.
Vi prøver rigtig meget at have fokus på overgange og klæde hende godt på ift hvad der skal ske om lidt. Fx så vi fjernsyn en dag og plejer at vinke farvel til fjernesynet og så slukker hun på fjernbetjeningen, men en dag, da hun var træt og pylret, fik hun ikke vinket og blev ked af det. Jeg sagde til hende at jeg godt kunne se at det var helt forkert at hun ikke fik vinket og at hun var ked af det, så vi kunne bare tænde igen og vinke. Vi tændte, hun vinkede og slukkede og så var alt godt igen. Men er det forkert?
Der er også situationer, hvor vi selvfølgelig står fast og hun får ikke lov at bestemme alting herhjemme.
Det med at hun prøver at splitte os, hvad ligger der i det? Hvad er det vi gerne skal vise hende her? Hvordan viser man at man er et hold og ikke kan splittes?
Ift det med forudsigelighed, så har det jo været sådan at det altid var far der smurte med creme, gav nattøj på, børstede tænder, læste og puttede, men for at få mig mere på banen har vi lavet om, så jeg læser godnathistorie. Det med at smøre creme og give nattøj på er blevet lidt forskelligt, hvem der gør. Som udgangspunkt er det far, men indimellem mig. Det er altid mig der giver lillesøster aftensmad, men det kan være hårdt og indimellem har jeg brug for at far tager over, så jeg kan spise og have lidt bedre kontakt med vores store pige. Og ofte er det de dage, hvor hun gerne vil have at jeg smøre creme og giver nattøj på, nok fordi vi har haft en god kontakt under ...
... aftensmaden. Men er det forkert?
Vi synes jo det har været og stadig er hårdt at det kun er far der putter, trøster om natten osv. Så vi tænkte det bedste var at vi skiftedes til at putte, trøste om natten osv, men måske tager vi fejl? Det er selvfølgelig en lettelse hvis det viser sig at det vi har gjort egentlig ikke er forkert.
Vi skiftes jo også til at hente fra vuggestue fx.
Jeg troede at det for tilknytningen var vigtigt at både mor og far kan gøre præcis det samme, aflevere, hente, putte osv, men er det misforstået. Jeg har været bange for om min tilknytning ikke var god nok, når det er far der kun putter eller afleverer. Omvendt er vores store pige og jeg sammen konstant om eftermiddagen.
Og en anden problematik - der er jo også lillesøster, som også har brug for forudsigelighed. Hun oplever at det skifter hvem der gør hende klar til natten, fordi hun bare følger lidt med i storesøsters rutine. Når jeg læser godnathistorie for storesøster, så giver far lillesøster flaske imens og begynder at putte hende. Når jeg så er færdig med læsning, går jeg ind og henter far, som går ind til storesøster og så fortsætter jeg putningen med lillesøster, medmindre hun er faldet i søvn.
Men det skaber jo ikke forudsigelighed for lillesøster som oplever at far starter putning og at mor nogen gange kommer ind og overtager. Jeg ved bare ikke hvordan vi skal bibeholde min godnatlæsning med storesøster og samtidig undgå at far igen kommer til at stå for putning alene med lillesøster. Jeg vil jo gerne undgå at vi havner i samme situation.
Ift det med fx tandbørstesangen som vi glemte, der ved jeg at hvis vi ikke startede forfra, så ville det ende i et fortvivlelsesanfald eller nærmere raserianfald, hvor jeg ikke ved hvad jeg skal gøre og hvor det er svært at komme i kontakt med vores datter. Det er her jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre. Skal jeg sige noget, tage hende op? Hvis jeg tager hende op, så kan jeg næsten ikke holde hende, så det er ikke en løsning tror jeg.
Du skriver at sutten skal suppleres med andre reguleringsstrategier - hvilke kunne det være?
Vi har aftalt at vi vil prøve at indføre at sutten lægges i en kasse om morgenen, tages op og med i bilen på vej i vuggestuen, lægges tilbage i kassen, når vi kommer hjem og tages frem, når det er puttetid.
Lige nu ligger sutten i vindueskarmen på hende værelse og hun griner bare og løber ind og henter den.
Jeg håber du kan hjælpe os lidt videre.
Hilsen
Pigernes mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder




