Brev:
Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen
Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og afklaring på.
- Hvor meget skade (følelsesmæssigt, udviklingsmæssigt og socialt) har D taget ved at jeg har haft (og stadig har) det svært de første 6 måneder, herunder at have stoppet amning og nu bruger flaske, har været trist i hendes nærvær og grædt meget?
- Hvad betyder det for D’s og min relation at jeg har haft (og stadig har) det svært de første 6 måneder, herunder at jeg har grædt meget og været i trist humør?
Baggrund, så du forhåbentligt kan svare på dem:
I august blev min kæreste og jeg forældre til vores datter D. Så længe jeg kan huske har jeg drømt om at blive mor. Jeg har følt mig klar til det længe, og det er så endelig sket. De oplevelser jeg har haft som nybagt mor er dog kommet meget bag på mig. Jeg har jo naturligvis været forberedt på at vi ville få mindre søvn, og at livet nu skulle tilpasses D. Alligevel føler jeg mig ængstelig og trist.
Da jeg ammede havde jeg svært ved at få styr på teknikken og producere mælk nok, så min oplevelse var at jeg ofte sad længe og forgæves prøvede at mætte D. Vi er efterfølgende gået over til flaske, men D græder, når flasken er tom, og lader ikke selv til at kunne sige stop. Jeg frygter at have spoleret hendes appetitfornemmele og evne til at sige fra.
Vores egen sundhedsplejerske vurderer at D har det fint og udvikler sig, som hun skal. Jeg oplever dog ikke at hun f.eks. pludrer ligesom andre på hendes alder. Hun er dog godt med motorisk.
D virker glad når nu ser far og andre. Jeg oplever at hun ligefrem søger dem, hvis de kommer ind i lokalet, selvom jeg er der. Jeg synes sjældent hun smiler til og søger mig på samme måde.
D har oplevet at jeg har grædt voldsomt og længe (måske en slags angst- eller panikanfald), hvor far så har kunnet tage sig af hende. Anfaldene sker af en eller anden grund sjældent, når jeg er alene med hende, og oftest i ...
... andres nærvær f.eks. om aftenen, når far er kommet hjem og D er lagt i seng. Det sker på ugentlig basis.
D har oplevet perioder med presset stemning mellem mor og far. Vi er gode venner og råber aldrig af hinanden, men man bliver jo presset i visse situationer, og jeg frygter at D kan mærke en utryg/ubehagelig stemning.
Jeg føler mig meget alene med disse tanker og følelser. Jeg er bange for hvad familie og venner tænker om mig som mor, og at jeg ikke gør det godt. Det skal siges at jeg jo langt størstedelen af tiden synes at jeg gør det godt og følger hendes behov (svigermor synes nok jeg over hende som en høg). Det er dog de voldsomme, negative episoder der fylder mest følelsesmæssigt i mine tanker.
Jeg føler ikke at andre ”ser” de ting, jeg gør – hverken kæreste, familie eller sundhedspersonale. Jeg føler tit mine oplevelser bliver fejet til siden med kommentarer som ”det er naturligt”, ”sådan er det jo” eller ”det skal du ikke bekymre dig om”. Jeg har en nagende følelse af at ”hvis bare jeg ammede, så ville alt være godt”. Jeg ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage og prøve at kæmpe hårdere for at få amningen op og køre, og undgå at D skulle opleve mig trist.
Jeg er måske udbrændt eller har udviklet en fødselsdepression, men hvis det er tilfældet, så har vores egen sundhedsplejerske ikke fanget det. Jeg er bange for at jeg med mit væsen og reaktioner har ”ødelagt” min datter (følelsesmæssigt, udviklingsmæssigt og socialt), og jeg føler mig modløs, hvis nu ”skaden er sket”. På min opfordring er jeg dog blevet henvist til støttegruppe med andre med samme oplevelser.
Jeg har så dårlig samvittighed over for D, hvis jeg på nogen måde har påvirket hende negativt. Hun har jo ikke selv bedt om at blive født og have os som forældre. Så med de ord håber jeg du kan svare mig på spørgsmålene, og hvad eventuelle næste skridt kunne være.
På forhånd tak for hjælpen.
Hilsen den nervøse mor og datter D
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




