Brev:
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen
Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og afklaring på.
- Hvor meget skade (følelsesmæssigt, udviklingsmæssigt og socialt) har D taget ved at jeg har haft (og stadig har) det svært de første 6 måneder, herunder at have stoppet amning og nu bruger flaske, har været trist i hendes nærvær og grædt meget?
- Hvad betyder det for D’s og min relation at jeg har haft (og stadig har) det svært de første 6 måneder, herunder at jeg har grædt meget og været i trist humør?
Baggrund, så du forhåbentligt kan svare på dem:
I august blev min kæreste og jeg forældre til vores datter D. Så længe jeg kan huske har jeg drømt om at blive mor. Jeg har følt mig klar til det længe, og det er så endelig sket. De oplevelser jeg har haft som nybagt mor er dog kommet meget bag på mig. Jeg har jo naturligvis været forberedt på at vi ville få mindre søvn, og at livet nu skulle tilpasses D. Alligevel føler jeg mig ængstelig og trist.
Da jeg ammede havde jeg svært ved at få styr på teknikken og producere mælk nok, så min oplevelse var at jeg ofte sad længe og forgæves prøvede at mætte D. Vi er efterfølgende gået over til flaske, men D græder, når flasken er tom, og lader ikke selv til at kunne sige stop. Jeg frygter at have spoleret hendes appetitfornemmele og evne til at sige fra.
Vores egen sundhedsplejerske vurderer at D har det fint og udvikler sig, som hun skal. Jeg oplever dog ikke at hun f.eks. pludrer ligesom andre på hendes alder. Hun er dog godt med motorisk.
D virker glad når nu ser far og andre. Jeg oplever at hun ligefrem søger dem, hvis de kommer ind i lokalet, selvom jeg er der. Jeg synes sjældent hun smiler til og søger mig på samme måde.
D har oplevet at jeg har grædt voldsomt og længe (måske en slags angst- eller panikanfald), hvor far så har kunnet tage sig af hende. Anfaldene sker af en eller anden grund sjældent, når jeg er alene med hende, og oftest i ...
... andres nærvær f.eks. om aftenen, når far er kommet hjem og D er lagt i seng. Det sker på ugentlig basis.
D har oplevet perioder med presset stemning mellem mor og far. Vi er gode venner og råber aldrig af hinanden, men man bliver jo presset i visse situationer, og jeg frygter at D kan mærke en utryg/ubehagelig stemning.
Jeg føler mig meget alene med disse tanker og følelser. Jeg er bange for hvad familie og venner tænker om mig som mor, og at jeg ikke gør det godt. Det skal siges at jeg jo langt størstedelen af tiden synes at jeg gør det godt og følger hendes behov (svigermor synes nok jeg over hende som en høg). Det er dog de voldsomme, negative episoder der fylder mest følelsesmæssigt i mine tanker.
Jeg føler ikke at andre ”ser” de ting, jeg gør – hverken kæreste, familie eller sundhedspersonale. Jeg føler tit mine oplevelser bliver fejet til siden med kommentarer som ”det er naturligt”, ”sådan er det jo” eller ”det skal du ikke bekymre dig om”. Jeg har en nagende følelse af at ”hvis bare jeg ammede, så ville alt være godt”. Jeg ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage og prøve at kæmpe hårdere for at få amningen op og køre, og undgå at D skulle opleve mig trist.
Jeg er måske udbrændt eller har udviklet en fødselsdepression, men hvis det er tilfældet, så har vores egen sundhedsplejerske ikke fanget det. Jeg er bange for at jeg med mit væsen og reaktioner har ”ødelagt” min datter (følelsesmæssigt, udviklingsmæssigt og socialt), og jeg føler mig modløs, hvis nu ”skaden er sket”. På min opfordring er jeg dog blevet henvist til støttegruppe med andre med samme oplevelser.
Jeg har så dårlig samvittighed over for D, hvis jeg på nogen måde har påvirket hende negativt. Hun har jo ikke selv bedt om at blive født og have os som forældre. Så med de ord håber jeg du kan svare mig på spørgsmålene, og hvad eventuelle næste skridt kunne være.
På forhånd tak for hjælpen.
Hilsen den nervøse mor og datter D
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.