Brev:
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen
Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og afklaring på.
- Hvor meget skade (følelsesmæssigt, udviklingsmæssigt og socialt) har D taget ved at jeg har haft (og stadig har) det svært de første 6 måneder, herunder at have stoppet amning og nu bruger flaske, har været trist i hendes nærvær og grædt meget?
- Hvad betyder det for D’s og min relation at jeg har haft (og stadig har) det svært de første 6 måneder, herunder at jeg har grædt meget og været i trist humør?
Baggrund, så du forhåbentligt kan svare på dem:
I august blev min kæreste og jeg forældre til vores datter D. Så længe jeg kan huske har jeg drømt om at blive mor. Jeg har følt mig klar til det længe, og det er så endelig sket. De oplevelser jeg har haft som nybagt mor er dog kommet meget bag på mig. Jeg har jo naturligvis været forberedt på at vi ville få mindre søvn, og at livet nu skulle tilpasses D. Alligevel føler jeg mig ængstelig og trist.
Da jeg ammede havde jeg svært ved at få styr på teknikken og producere mælk nok, så min oplevelse var at jeg ofte sad længe og forgæves prøvede at mætte D. Vi er efterfølgende gået over til flaske, men D græder, når flasken er tom, og lader ikke selv til at kunne sige stop. Jeg frygter at have spoleret hendes appetitfornemmele og evne til at sige fra.
Vores egen sundhedsplejerske vurderer at D har det fint og udvikler sig, som hun skal. Jeg oplever dog ikke at hun f.eks. pludrer ligesom andre på hendes alder. Hun er dog godt med motorisk.
D virker glad når nu ser far og andre. Jeg oplever at hun ligefrem søger dem, hvis de kommer ind i lokalet, selvom jeg er der. Jeg synes sjældent hun smiler til og søger mig på samme måde.
D har oplevet at jeg har grædt voldsomt og længe (måske en slags angst- eller panikanfald), hvor far så har kunnet tage sig af hende. Anfaldene sker af en eller anden grund sjældent, når jeg er alene med hende, og oftest i ...
... andres nærvær f.eks. om aftenen, når far er kommet hjem og D er lagt i seng. Det sker på ugentlig basis.
D har oplevet perioder med presset stemning mellem mor og far. Vi er gode venner og råber aldrig af hinanden, men man bliver jo presset i visse situationer, og jeg frygter at D kan mærke en utryg/ubehagelig stemning.
Jeg føler mig meget alene med disse tanker og følelser. Jeg er bange for hvad familie og venner tænker om mig som mor, og at jeg ikke gør det godt. Det skal siges at jeg jo langt størstedelen af tiden synes at jeg gør det godt og følger hendes behov (svigermor synes nok jeg over hende som en høg). Det er dog de voldsomme, negative episoder der fylder mest følelsesmæssigt i mine tanker.
Jeg føler ikke at andre ”ser” de ting, jeg gør – hverken kæreste, familie eller sundhedspersonale. Jeg føler tit mine oplevelser bliver fejet til siden med kommentarer som ”det er naturligt”, ”sådan er det jo” eller ”det skal du ikke bekymre dig om”. Jeg har en nagende følelse af at ”hvis bare jeg ammede, så ville alt være godt”. Jeg ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage og prøve at kæmpe hårdere for at få amningen op og køre, og undgå at D skulle opleve mig trist.
Jeg er måske udbrændt eller har udviklet en fødselsdepression, men hvis det er tilfældet, så har vores egen sundhedsplejerske ikke fanget det. Jeg er bange for at jeg med mit væsen og reaktioner har ”ødelagt” min datter (følelsesmæssigt, udviklingsmæssigt og socialt), og jeg føler mig modløs, hvis nu ”skaden er sket”. På min opfordring er jeg dog blevet henvist til støttegruppe med andre med samme oplevelser.
Jeg har så dårlig samvittighed over for D, hvis jeg på nogen måde har påvirket hende negativt. Hun har jo ikke selv bedt om at blive født og have os som forældre. Så med de ord håber jeg du kan svare mig på spørgsmålene, og hvad eventuelle næste skridt kunne være.
På forhånd tak for hjælpen.
Hilsen den nervøse mor og datter D
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.