Brev:
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen
Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og afklaring på.
- Hvor meget skade (følelsesmæssigt, udviklingsmæssigt og socialt) har D taget ved at jeg har haft (og stadig har) det svært de første 6 måneder, herunder at have stoppet amning og nu bruger flaske, har været trist i hendes nærvær og grædt meget?
- Hvad betyder det for D’s og min relation at jeg har haft (og stadig har) det svært de første 6 måneder, herunder at jeg har grædt meget og været i trist humør?
Baggrund, så du forhåbentligt kan svare på dem:
I august blev min kæreste og jeg forældre til vores datter D. Så længe jeg kan huske har jeg drømt om at blive mor. Jeg har følt mig klar til det længe, og det er så endelig sket. De oplevelser jeg har haft som nybagt mor er dog kommet meget bag på mig. Jeg har jo naturligvis været forberedt på at vi ville få mindre søvn, og at livet nu skulle tilpasses D. Alligevel føler jeg mig ængstelig og trist.
Da jeg ammede havde jeg svært ved at få styr på teknikken og producere mælk nok, så min oplevelse var at jeg ofte sad længe og forgæves prøvede at mætte D. Vi er efterfølgende gået over til flaske, men D græder, når flasken er tom, og lader ikke selv til at kunne sige stop. Jeg frygter at have spoleret hendes appetitfornemmele og evne til at sige fra.
Vores egen sundhedsplejerske vurderer at D har det fint og udvikler sig, som hun skal. Jeg oplever dog ikke at hun f.eks. pludrer ligesom andre på hendes alder. Hun er dog godt med motorisk.
D virker glad når nu ser far og andre. Jeg oplever at hun ligefrem søger dem, hvis de kommer ind i lokalet, selvom jeg er der. Jeg synes sjældent hun smiler til og søger mig på samme måde.
D har oplevet at jeg har grædt voldsomt og længe (måske en slags angst- eller panikanfald), hvor far så har kunnet tage sig af hende. Anfaldene sker af en eller anden grund sjældent, når jeg er alene med hende, og oftest i ...
... andres nærvær f.eks. om aftenen, når far er kommet hjem og D er lagt i seng. Det sker på ugentlig basis.
D har oplevet perioder med presset stemning mellem mor og far. Vi er gode venner og råber aldrig af hinanden, men man bliver jo presset i visse situationer, og jeg frygter at D kan mærke en utryg/ubehagelig stemning.
Jeg føler mig meget alene med disse tanker og følelser. Jeg er bange for hvad familie og venner tænker om mig som mor, og at jeg ikke gør det godt. Det skal siges at jeg jo langt størstedelen af tiden synes at jeg gør det godt og følger hendes behov (svigermor synes nok jeg over hende som en høg). Det er dog de voldsomme, negative episoder der fylder mest følelsesmæssigt i mine tanker.
Jeg føler ikke at andre ”ser” de ting, jeg gør – hverken kæreste, familie eller sundhedspersonale. Jeg føler tit mine oplevelser bliver fejet til siden med kommentarer som ”det er naturligt”, ”sådan er det jo” eller ”det skal du ikke bekymre dig om”. Jeg har en nagende følelse af at ”hvis bare jeg ammede, så ville alt være godt”. Jeg ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage og prøve at kæmpe hårdere for at få amningen op og køre, og undgå at D skulle opleve mig trist.
Jeg er måske udbrændt eller har udviklet en fødselsdepression, men hvis det er tilfældet, så har vores egen sundhedsplejerske ikke fanget det. Jeg er bange for at jeg med mit væsen og reaktioner har ”ødelagt” min datter (følelsesmæssigt, udviklingsmæssigt og socialt), og jeg føler mig modløs, hvis nu ”skaden er sket”. På min opfordring er jeg dog blevet henvist til støttegruppe med andre med samme oplevelser.
Jeg har så dårlig samvittighed over for D, hvis jeg på nogen måde har påvirket hende negativt. Hun har jo ikke selv bedt om at blive født og have os som forældre. Så med de ord håber jeg du kan svare mig på spørgsmålene, og hvad eventuelle næste skridt kunne være.
På forhånd tak for hjælpen.
Hilsen den nervøse mor og datter D
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.