Svar: 13 måneder og konstant dårlig søvn

---

Kære Louise

Tak for dit brev og velkommen til :) Også rigtig godt nytår til jer!

Det lyder som om, at der er flere ting, som kan spille ind hos jer. Jeg vil derfor gerne dele mine tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge:)

For det første - væskebehov. Hvis jeres dreng vejer 9 kg, så vil hans væske behov sandsynligvis ligge omkring 1000 ml i døgnet inklusiv den mængde væske, som han får fra mad. Du skriver, at han drikker ca. det halve i vand om dagen, og dette er kun tilstrækkeligt, hvis han ud over vand f.eks. også drikker mælk. Han er vant til at blive ammet og har fået en del af sit væskebehov dækket her, men da amningen nu er stoppet, vil han have behov for at få hele sit behov dækket via kop.

Det betyder, at han skal tilbydes vand eller mælk til alle måltider, og at han også skal tilbydes vand som tørstslukker imellem måltiderne. Det vil være en god idé, at han f.eks. får en drikkedunk, sugerørskop eller lignende, som han kan drikke vand af dagen igennem - og så han ikke behøver søge den ekstra væske om aftenen og natten.

Hvis han ud over den vanlige ca. halve liter vand allerede drikker mælk af kop og også får væske via maden, så kan hans behov godt være dækket tilstrækkeligt ind. Hans behov for vand om aftenen kan så i stedet handle om vane, eller at han bruger vand til at regulere sig selv - altså en måde at finde ro på.

Han uro om aftenen og de mange opvågninger kan godt hænge sammen med, at han er begyndt i vuggestue. Han oplever stor aktivitet i løbet af dagen, han bliver socialt og mentalt stimuleret, og motorisk er han naturligt også godt i gang. Samtidig sover han meget varieret, hvilket er helt normalt i forbindelse med udvikling og vuggestuestart, men der er naturligvis forskel på, om han sover 30 eller 90 minutter til formiddagsluren. Hvis han ofte sover to korte lure om dagen, så vil han sandsynligvis have et højere kortisol-niveau om aftenen.

Kortisol er vores stress- og vågenhedshormon, det man kan kalde vores "klar til handling-hormon". Det er ikke farligt, men hvis han ikke sover lange lure og får dyb nok søvn, så er der en risiko for, at han vågner op, før kortisolniveauet er faldet tilstrækkeligt. Det kan gøre, at han begynder at holde sig selv kørende, og det viser sig netop ofte om aftenen ved, at han falder i søvn, men vågner hurtigt igen, at han virker motorisk urolig, og at han har mange opvågninger først på natten. Det kan virke lidt paradoksalt, fordi jo mere træt han er, jo mere vågen virker hans krop.

I kan dæmpe hans kortisol sidst på dagen ved at undgå vilde lege og mange indtryk. Det er en god idé at undgå skærm og prioritere de samme lege, så der ikke er for meget nyt og for mange valg. Forudsigelighed sænker kortisol.

Også kropskontakt er meget vigtigt. Når I er fysisk tætte, så dannes der oxytocin, og det dæmper kortisol. Det betyder, at han vil have glæde af at sidde på skødet, få knus og kram, blive båret tæt i jeres favn - og at han f.eks. også kan få massage om aftenen. Det kan være i forbindelse med bad, de dage hvor han får bad. Men også at blive smurt med creme og få lidt massage de dage, hvor han ikke er i bad, vil være en god idé.

Det er vigtigt, at I masserer ham med langsomme tryk og bevægelser. I skal ikke kilde ham, eller snakke for meget, men tænke i ro og gentagelser, den samme rutine, den samme rytme, så I har stille tid sammen.

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med ham nu. Især i 13-15 måneders alderen kan man opleve en slags "separations-gentilnærmelsesfase" ofte sammenhængende med, at barnet begynder at gå mere omkring på egen hånd. Det betyder, at hans behov for at mærke jer tæt på øges netop i denne alder - han har brug for at føle sig ekstra knyttet til, for at kunne være på egen hånd. Ofte oplever man det sådan, at han vil op, vil være i jeres favn, men lige så snart I tager ham op, så vil han ned igen, vil lege selv, prøve selv.

Når han ofte vågner efter ca. 40 minutter kan det altså også hænge sammen med, at han har brug for lige at mærke jer. Han har brug for at sikre sig, at I stadig er der og ikke er forsvundet. Han protesterer ikke ved putningen, men har brug for jeres hjælp for at komme fra et søvnstadie til et andet.

Det er i princippet et rigtig fint putteritual, I har. Og jeg tænker også, ...

---

---

... at det er helt okay, at I holder fast i, at han sover på eget værelse, da dette fungerer bedst for jer :) Det er også super fint, at I ikke tilbyder ham vand igen og igen hele aftenen og natten - det er vigtige ikke at give ham en vane med vand ved hver opvågning. Væskebehovet skal dækkes om dagen - med mindre der er tale om sygdom og feber:)

Prøv i stedet at hjælpe ham med berøring og beroligende ord. Hjælp ham med at blive lagt ned, når han rejser sig op, så han lige mærker en hånd på kroppen. Sover han med en sovepose eller måske med en juniordyne? Det kunne være en idé at hjælpe ham ved at udskifte babydynen, så han føler sig mere puttet og omsluttet, når han skal sove.

I bør også overveje jeres brug af white noise. Det kan være en god idé, fordi det kan udjævne pludselig lyde og det kan godt hjælpe ham, hvis han sover let og ofte vågner ved lyde fra fjernsyn eller lignende i stuen. Hos jer kan det sagtens være godt, hvis det holder ham sovende mellem skift af søvnstadier.

MEN, nogle gange fungerer det ikke. I skal være opmærksomme på, om det er for højt, eller om lyden er for skarp. Det er vigtigt, at lyden kun kører lidt i baggrunden og ikke fylder for meget i rummet, hvis I forstår, hvad jeg mener. Det bør også afspilles på afstand af jeres dreng og ikke direkte rettet mod sengen. Så det fungerer lidt mere som blid regn, der høres stille mod ruden og ikke som et stormvejr.

White noise sænker ikke kortisol direkte, og det øger ikke oxytocin. Det kan fjerne pludselige lyde og derfor mindske små opvågninger, så jeres dreng på den måde hjælpes til at sove videre og ikke vågne op. Men hvis han allerede er overtræt, overstimuleret efter en lang dag, hvor han måske har sovet to korte lure, og hvis han samtidig er inde i en alder, hvor hans separationsfølelse er aktiveret, så vil white noise ikke kunne slukke for den kortisol, som han har i kroppen. Her hjælper fysisk kontakt og nærhed.

Det er sandsynligvis også derfor, at I oplever, at det eneste der egentlig hjælper er at komme op i jeres seng. Det giver ham mere ro og mere sammenhængende søvn, når I ligger sammen i jeres seng. Det betyder dog ikke, at I ikke gerne må holde fast i jeres behov om at have soveværelset for jer selv. Det er naturligvis helt okay. Det vigtige her er, at I forsøger at give ham noget af det, som han måske savner, når han ikke sover hos jer.

Så for at opsummere lidt, så tænker jeg, at jeres dreng har behov for lidt mere regulering før sengetid. Det vil sige rolig eftermiddag, mere kropskontakt, kikke i bøger, massage efter bad...

---

---

Putteritualet lyder super fint. Han falder fint i søvn efter. ca. 10 minutter, og det er helt okay, at han lige nu har behov for at mor er på værelset. Lyset bør være slukket, hvis der er behov for en natlampe, skal lyset være meget dæmpet. Og I skal overveje om brugen af white noise faktisk hjælper ham eller måske ikke fungerer mere.

Sovepose eller juniordyne kan nogle gange være en hjælp, fordi det kan reducere motorisk uro og hjælpe ham med fysisk at føle sig holdt.

Jeres strategi med at være i nærheden og kunne reagere hurtigt, når og hvis han vågner lyder rigtig fin. Hjælp ham med at blive lagt ned, snak ikke for meget, giv ham ikke en masse vand, men hold fast i at det er nat og sovetid nu. Brug hænderne på ham, så han mærker dig, og når der kommer ro i kroppen, slip ham igen.

Tiden vil arbejde for jer her, fordi der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med ham - og man må også sige, at der de sidste ca. 4 måneder allerede er sket meget. Han har fået lagt dræn, han er kommet på eget værelse, han er startet i vuggestue, amningerne er stoppet - og alt sammen imens han naturligt gennemgår en stor udvikling. Det er helt naturligt, at putningen og nætterne kan være lidt svære.

Jeres dreng lyder til at være sund og i god trivsel. Han lyder ikke til at mangle mad, lyder ikke til at have ondt. Men han har naturligt stadig behov for hjælp til at regulere sig selv. Der er sket mange forandringer og han gennemgår lige nu en separationsfase - det betyder alt sammen, at han har brug for tid til at finde ud af, at han godt kan komme videre i sin søvn.

Jeg håber, at mine tanker giver jer lidt idé om, hvordan I kan hjælpe ham videre - og skriv igen, hvis der er noget, jeg skal uddybe mere:)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---