Svar: 9 måneder - vil ikke sove i egen seng

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter, putning og søvn.

Det, du beskriver, er en meget svær overgang i de fleste familier. Det er ikke fordi, der er noget galt med hverken din datter eller dig - eller måden, I har gjort det på indtil nu. Men din datter er kommet i separationsfasen og i en alder af 9 måneder, sker der udviklingsmæssigt rigtig meget.

Hun er for det første motorisk godt i gang. Det betyder, at hun har sværere ved at ligge stille, lægger sig op i kravlestilling, og sover i det hele taget mere uroligt - ligesom hun ofte også vågner lettere.

Hun bevæger sig også mere og mere omkring og får derfor en øget rumfornemmelse. Hun er meget bevidst om, hvor hun er - om hun er hjemme eller ude. Og hun er også meget bevidst om, hvorvidt hun er i favn af mor, far eller en fremmed. Hun vil naturligt søge ekstra fysisk kontakt og nærhed - især når hun skal sove. Det er vigtigt for hende hele tiden at kunne se dig og mærke dig, for at være sikker på, at du stadig er der.

Det gør det ekstra svært for hende at overgive sig til søvnen på egen hånd, og det gør også søvnen meget urolig. Alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes, og hendes drømmeaktivitet er stor. Hun vågner derfor let op under søvn.

Samtidig med dette, så er jeres datter vant til at falde i søvn med tæt kontakt. De sidste måneder har du ligget tæt sammen med hende, og hun sover tæt med dig - både når hun skal overgive sig til søvnen, og også når hun vågner op. Når du nu forsøger at putte hende i tremmesengen, så er det derfor noget nyt og utrygt for hende. Hun får naturligvis en følelse af, at hun pludselig skal sove et fremmed sted, og det føles utrygt. Ikke fordi tremmesengen er forkert, men fordi overgangen er for brat for hende.

Jeg vil anbefale, at du begynder at sætte dig ved siden af tremmesengen og har hende i din favn. På den måde vil hun opleve samme kropskontakt og nærhed, som hun er vant til. Men du vil ikke længere ligge med hende tæt. Og når hun så sover, så flytter du hende over i tremmesengen. Her skal du blive hos hende, så hun mærker, at du stadig er helt tæt på hende, så skiftet fra din favn og ned i sengen ikke føles for voldsomt. Hvis hun vågner op igen, så tager du hende op, trøster, beroliger og betrygger, og så gentager du stille og roligt.

Næste trin er, at du gradvist forsøger at flytte hende ...

---

---

... fra din favn og ned i tremmesengen, før hun sover helt. Du skal altså stadig sidde med hende i din favn, men du skal prøve at putte hende fra dig lidt tidligere. Stadig blive hos hende, lægge din hånd på hendes mave eller ryg. Hvis hun protesterer, så tager du hende op, trøster, beroliger og prøver så igen. Det er vigtigt, at hun mærker, at du hele tiden er der.

I takt med, at hun begynder at acceptere sin tremmeseng lidt bedre, så kan du prøve at putte hende fra din favn, når hun er lidt mere vågen - men stadig tydeligt træt og parat til at sove. Her må du vurdere, hvor meget berøring, hun har behov for - måske har hun stadig brug for en hånd på kroppen, måske har hun behov for, at du sidder der, men er stille.

Du må samtidig også meget gerne indføre f.eks. en putteklud, der dufter af dig, og som kan følge med hende fra din favn og ned i sengen. Så hun kan dufte, at du er i nærheden, selvom du ligger i din egen seng (eller sidder i stuen) og dermed fysisk er på afstand af hende. Du må også meget gerne indføre en godnatsang, som du kan synge for hende, som en fast del af hendes putteritual. Det er netop vigtigt, at disse rutiner f.eks. putteklud og sang indføres nu, så de kan følge med hende over i tremmesengen. Så putningen foregår på samme måde i favn og i seng, eneste forskel er, at hun gradvist flyttes fra favn til seng, ellers er alt, som det plejer at være.

---

---

Giv det tid. Du skal ikke presse hende til noget, hvis hun ikke er klar. Hun skal ikke græde alene, hun skal ikke være ulykkelig. Det må tage den tid, det tager, og du skal ikke tænke "at det burde hun kunne nu", for det kan hun højst sandsynligvis ikke, fordi der udviklingsmæssigt sker så meget. Men du må meget gerne forsøge, og du må gerne hjælpe hende over i tremmesengen og vænne hende til tremmesengen. Det er det mest sikre sted, hun kan sove - ikke bare nu, men også de næste år frem.

Hvis hun græder for meget, når du forsøger at flytte hende fra din favn, så er det ikke, fordi hun "ikke vil" eller "ikke kan" lære at sove i sin seng. Så er det snarere et udtryk for, at det går lidt for hurtigt. Det er helt okay, så sidder du blot lidt længere tid med hende i din favn og putter hende fra dig, når hun sover eller er parat til at blive puttet fra favnen og ned i sengen igen.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---