Svar: Spiseglæde og mad - nr. 2
Kære Marianne
Med hensyn til nedtrapning/afvænning af amning, så kan den mest humane måde være at tilbyde hende brystet, når hun har brug for det, men stille og roligt forsøge at lirke brystet ud af munden på hende igen. Således spiser hun sig ikke mæt, men får trygheden og finder roen.
Samtidig skal hun jo også engang imellem have lov til at spise ved brystet, så hun får dækket sit mælkebehov og det kan således være at hun spiser hos dig morgen, middag og aften. Om natten behøver hun ikke din mælk.
Når du så lægger hende til kortvarrigt, så prøver du samtidig at gøre noget andet, som kan virke beroligende. Holde hende i hånden, stryge hende over håret, ae hende lidt. Dette skulle så gerne fremover kunne komme i stedet for amningen, så hun kan finde roen ved dine kærtegn - og husk at det er ny vane/rutine og det tager tid og kræver tålmodighed:o)
Med hensyn til mad, så synes jeg du har fat i noget meget essentielt når du skriver at "aftensmåltidet, hvor vi alle er samlet, fungerer bedst". Det er nemlig rigtig vigtigt at I sidder og hygger jer ved bordet og spiser og nyder maden samtidig. Det skal I også gøre resten af dagen.
I en alder af 7 mdr. må hun få rigtig mange ting, som jeg også skrev til dig tidligere og du skal derfor roligt lade hende smage fra din tallerken, hvis hun er interesseret i dette. Du skal give hende mad, som er appellerende i farverne, således at der er noget gult, grønt, hvidt, brunt osv. Alle mulige farver, som virker interessante.
Vær også opmærksom på ikke at komme alt for stor mængde på tallerkenen. Det kan virker fuldstændig uoverskueligt og taget pusten fra ...
... enhver.
Jeg har mødt børn som allerede 7 mdr gamle mestrede at spise rugbrødshapsere med smørbart pålæg. Altså børn som faktisk sprang den grovere grød og mos over, og gik direkte fra fin mos/grød til fastere føde, som skulle tygges. Måske er din datter der? Det er svært at vide, da jeg ikke kan se hende.
Lidt kogt æble synes jeg umiddelbart ikke så måske hellere give hende et stykke moden pære. Men hun kan også få anden frugt og også bær. Prøv f.eks. med appelsin, melon og hvis du skræller vindruer og fjerner stenene kan hun også spise dette. Igen lad hende smage, hvad hun er interesseret i.
Med hensyn til sød grød, så kan hun jo godt få dette en gang dagligt, så du ligesom ved at hun har fået noget, da det kan virke beroligende for dig:o) Men grøntsagsmos kan godt være sødt. Hvis du f.eks. laver mos af gulerod, ærter og majs, så er smagen sødere.
Jeg synes ikke din datter kun skal tilbydes søde ting, men at du skal prøve at tilbyde så varieret en kost som muligt. Det er vigtigt at introducere flere ting, så længe hun er under et år. Når hun først er blevet et år gammel, så bliver hun langt mere selektiv omkring sine madvaner og er heller ikke længere så sulten.
Du må prøve dig frem. Jeg ved godt at det er svært med stykker, hvis hun får det galt i halsen og derfor skal du også vælge noget som er forholdsvis blødt i konsistensen - derfor ikke æblebåde. Men prøv at lade hende selv spise mere og se om det er hvad hun vil. Og lad hende så sidde ved bordet og spise sammen med I andre. Det er vigtigt at holde fast i at det skal vedblive at være hyggeligt og rart for jer alle:o)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...