Annonce

Annonce

Svar: Selvstændig 2 årig


25. december 2025

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål:)

Det, du beskriver, lyder meget fint og alderssvarende for din datter. Du er hendes trygge base, og som du så fint skriver, så er din datter lige nu i gang med at være mere selvstændig og har samtidig brug for at være tæt på dig.

Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, at du "kommer lige om lidt", eller at du "lige skal være færdig med at spise". Men det betyder ikke, at du behøver rejse dig med det samme. Du må naturligvis gerne spise færdig, eller hvad du nu er i gang med.

Når det f.eks. drejer sig om måltider, så må du derfor meget gerne blive siddende ved bordet. Det er dog rigtig godt, hvis du samtidig kan anerkende din datters behov for kontakt. Så du kan f.eks. sige "du vil gerne have mor med. Jeg er her, jeg spiser lige færdig, så kommer jeg." Hvis det bliver for meget snak, så kan du også kort sige "nu spiser vi, så leger vi bagefter". Du kan vise hende din mad, så hun kan se, at du stadig har mad på tallerkenen, og du kan samtidig tilbyde hende, at hun kan sidde med ved bordet.

Hun kan sidde på dit skød, hun kan sætte sig op på sin højstol, hun kan stå på gulvet ved siden af stolen, hun kan få en aktivitet, som hun kan lege med ved bordet - gerne noget, som har med måltidet at gøre f.eks. hælde vand i sin kop, tørre med en klud eller lignende. På den måde giver du din datter kontakt (som er det hun søger), men holder fast i, at tiden ved bordet ikke er slut endnu.

Det er vigtigt, at hun på den måde lærer, at selvom hun er færdig med at spise og derfor har lov til at gå fra bordet for at lege (fordi hun ikke er så gammel, at hun kan forventes at sidde lige så længe som de voksne), så betyder det ikke, at de voksne rejser sig og går fra bordet sammen med hende. Du har stadig mad, som du naturligvis skal kunne spise eller noget, som du gerne vil drøfte med far eller en anden voksen. Det betyder ikke, at du overser hende, for du lytter stadig til hende, du giver hende mulighed for at være med ved bordet, du tilbyder hende kontakt - men hun lærer, at først skal mor være færdig, så er det hendes tur, hvilket også er vigtig læring.

Hvis hun bliver ked af det eller frustreret, så kan du sætte ord på det: "Det er svært at vente. Du vil gerne lege nu", så du viser hende, at du forstår hende, men stadig holder fast i, at du spiser færdig, før du rejser dig. Du kan hjælpe hende videre "se her, du kan lege med den her, imens mor spiser."

Behovet for at trække dig væk fra bordet, vil ofte ændre sig hen ad vejen i takt med, at din datter bliver ældre og begynder at få en stærkere indre fornemmelse af, at du ikke forsvinder fra hende. Især i 2.5-3 års alderen vil hun begynde at kunne vente i kortere tid, og ...


Annonce

... hendes sprog vil naturligt blive bedre. Det betyder, at hun her vil kunne forstå små simple sætninger og regler. I den alder vil hun lettere kunne forstå, når du f.eks. siger "først spiser mor færdig, så leger vi."

Samtidig vil hun naturligt også kunne begynde at lege mere selvstændigt og vil ikke hele tiden behøve at have dig med. Det bliver naturligt mere og mere vigtigt for hende netop at kunne flere og flere ting selv, og hun vil ikke længere behøve din fysiske nærhed for at føle sig forbundet med dig. Så på den måde vil tiden helt af sig selv også arbejde lidt for jer.

Når det er sagt, så vil det dog hjælpe hende, hvis du indtil da forsøger at være så rolig og tydelig som muligt, og hvis du sørger for, at hun kan regne med dig. Det vil sige, at du bør sige nogenlunde det samme hver gang, så hun ved, hvad hun kan forvente, og hvis du har lovet, at I leger bagefter, så skal du naturligvis holde det. Hvis du skifter meget imellem at sige nej og give efter, så kan hun blive usikker og i tvivl om, hvad hun egentlig kan regne med.

Hun må gerne brokke sig, hun må gerne sige "kom mor" - det er helt okay. Vis hende, at du ser hende og forstår, hvad hun vil og sig f.eks.: "Du vil gerne lege. Mor spiser nu. Jeg er lige her." Så du anerkender hendes følelser, men holder fast i reglen om, at der spises først og leges bagefter.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Nogle gange kan hun måske godt få legetøj med ved bordet, men det kommer an på, hvordan I har det med det, og hvor meget legetøjet fylder - både fysisk og i opmærksomheden. Hvis hun kan sidde på sin højstol, lege med en klud, bygge med lidt klodser, tegne i en malebog eller lignende, så kan det være en fin måde at hun lære at blive lidt længere tid ved bordet, samtidig med at de voksne spiser færdig.

Andre gange er det bedre at holde fast i, at måltider og leg er adskilt. Så hun lærer, at der er tidspunkter, hvor I spiser og tidspunkter, hvor I leger. Ikke fordi leg er forkert, men fordi det hos 2 årige børn nogle gange kan give færre konflikter, hvis det bliver mere tydeligt, at bordet bruges til spisning og gulvet bruges til leg. Hun kan derfor lege på gulvet, så hun er i nærheden af jer, men hun er stadig tæt på, og når I spiser, så er der ikke legetøj på bordet.

Hvad I vælger at gøre, hvilken løsning I vælger kan naturligt godt variere lidt efter situationen, men det er stadig godt, hvis hun har en forholdsvis tydelig og genkendelig ramme, som vil være lettere for hende at følge.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn." I den skriver jeg blandt andet om at lære sit barn gode manerer - og ballade ved middagsbordet:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce