Annonce

Annonce

Svar: Babysvømning


11. december 2025

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Og stort tillykke med din lille dreng - det lyder som om, at I begge har det godt.

Der er lidt forskel på, hvornår man anbefaler at begynde til babysvømning - der kan være forskellige regler, alt efter hvilken svømmehal, man hører til, så du kan tjekke op, der hvor du bor. De fleste steder anbefaler, at man begynder omkring 3 måneder, men nogen steder anbefaler 8 uger (fra terminsdato).

Når det anbefales ikke at starte tidligere, så er det både, fordi din dreng bedre vil kunne holde varmen, når han er lidt ældre og større, og hans immunforsvar vil også være lidt stærkere - men det er faktisk også for din skyld. Det anbefales ikke, at du bader i svømmehal, så længe du stadig bløder efter fødslen eller du ikke er helet op, hvis du har fået en rift, bristning eller lignende under fødslen. Det anbefales, at du bliver tjekket ved egen læge ca. 8 uger efter fødslen.

Babysvømning foregår i opvarmede bassiner. Ofte er temperaturen omkring 32-34 grader, så det er dejligt lunt for den lille. Almindelig svømmebassiner har ofte en temperatur på 26-28 grader, og det er for koldt for det lille barn.

Der vil ofte være badekar, som du kan bruge, når din lille dreng skal bades før og efter, at I har været i bassinet. Der vil ofte også være pusleplads. Når man er mange til babysvømning ...


Annonce

... samtidig kan der være lidt rift om pladserne, og det kan være en god idé at komme i god tid, så I kan tage det roligt og i eget tempo.

Din dreng skal have et par blebadebukser på, når han er i bassinet. De er lavet i neopren og kan købes flere steder - nogle gange også i svømmehallen. De må ikke være for store, men skal sidde ret tæt, særligt omkring lårene og i livet. Nogen svømmehaller har en regel om, at barnet også skal have badeble på under blebadebukserne. Det må du også tjekke op på, hvor du bor:)

For nogle børn virker lys og lyde voldsomt og der vil naturligt være rigtig mange stimuli. Det vigtigste er, at I har tæt kontakt og nærvær, og at du hele tiden lader babysvømningen være på din drengs præmisser. Du kender din dreng bedst og kan mærke hvad han synes er rart, og hvad han ikke bryder sig om, og det skal du naturligvis lytte til.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det kan være en god idé at give ham lidt mælk, før I skal svømme, så han ikke er sulten. Ligesom han ofte også vil have behov for mælk, når I er færdige med at svømme. Det er dejligt med lun mælk i maven, og bagefter sover han forhåbentlig en god lur.

Han skal naturligvis være rask og frisk til at deltage. Hvis han har feber, virker sløv eller lignende, så bør I springe svømningen over den dag.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig god fornøjelse med svømningen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce