Svar: Udfasning af flasker og søvn
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder meget fint og som en rigtig god idé at trappe antallet af flasker ud. De fleste børn vil i 10-12 måneders alderen trives med to flasker i døgnet - og de kan meget fint ligge aften og sen aften.
Han behøver altså ikke længere mælk i løbet af dagen, men kan drikke vand af en kop. Og når mælkeindtaget nedsættes, så skabes der ofte plads og lyst til anden og mere rigtig mad. Så det er bestemt en god idé.
Flasken om morgenen er ofte let at fjerne, fordi I her kan stå op og begynde dagen med morgenmad. Hvis han drikker en meget stor flaske, kan I naturligvis også vælge at trappe ud i mængde, så han drikker mindre og mindre og til sidst helt kan undvære.
Flasken før middagsluren kan være lidt sværere at komme væk fra, hvis han er afhængig af den for at falde i søvn. Her kan I med fordel bruge det putteritual, som bruges, når han puttes til sin formiddagslur, så dagsputningerne ligner hinanden. Også her gælder, at en flaske kan trappes ned i mængde, men det er ofte også en god idé, at han får et nyt ritual, som han puttes med. Det kan f.eks. være en sut, puttekanin, nusseklud, bestemte kærtegn, at han puttes i sin barnevogn osv. Så det sker på samme måde hver gang og derfor bliver genkendeligt og trygt for ham.
Med hensyn til en åben seng, så tænker jeg, at han er for lille. Jeg forstår godt, at tænker, at det kan give mere ro, og at I vil kunne lægge jer sammen med ham, når han skal flyttes på eget værelse, så han hjælpes til at sove der. Men, netop når han er så urolig, som han er, så er der en sikkerhedsrisiko ved at lade ham sove i en åben seng. Selvom I vælger en lav seng, så vil han naturligt kunne trille på gulvet.
Når man er 10 måneder gammel, så har man ikke forståelse for, at noget kan være farligt. Han kan kravle, rulle, og rejse sig ved tremmerne, men han forstår ikke, hvad der kan ske, hvis han falder. Samtidig bør han ikke kunne bevæge sig rundt i eget værelset uden opsyn, hvis han vågner og står op af sin seng, for han kan også der komme til skade.
Jeg forstår dog godt, at I bliver bekymrede, når han karter rundt og banker benene ind i tremmerne - det ser voldsomt ud, og det er helt naturligt, at I tænker, at han har behov for mere plads.
Kan bunden i tremmesengen sættes ned? Det er en mulighed i mange senge, hvilket gør, at han naturligt ikke vil kunne hive sig op over kanten.
Har I sat en sengerand op i siden for at beskytte hans fødder og ben? I givet fald, er det måske den, som han klatrer op på ...
... og dermed den, som gør at han faktisk kan hive sig op. Jeg forstår igen godt, at I har sat den på for at beskytte hans fødder og ben, men den bør faktisk fjernes, hvis den gør, at han kan klatre op og ud over kanten.
Rigtig mange børn vil i 10 måneders alderen være motorisk meget urolige, når de skal sove. De får sig lagt i stillinger, som de ikke rigtigt mestrer at komme væk fra. De lægger sig i kravlestilling, hvor de ligger og rokker frem og tilbage. Nogle børn ligger og banker hovedet ind i sengegavlen eller kaster hovedet fra side til side. Det handler om udvikling, og det er en fase, så det går over igen:)
Jeres dreng kan have brug for en glidende nedtrapning, før han puttes om aftenen, så I hjælper ham til ro i kroppen. Det betyder, at I med fordel kan skrue ned for tempoet ca. 45 minutter før han skal sove, I bør undgå vilde tumlelege osv. Og så er det ofte godt med et bad ca. en time før putning. Badet skal efterfølges af god frottering med håndklædet, lidt massage på kroppen, hvor han bliver smurt med lidt creme osv.
Nogle børn har også glæde af en sovepose i stedet for en løs dyne. Det kan også være et forsøg værd, om det kan hjælpe jeres dreng til at finde mere ro. Nogle børn bliver irriterede over det, andre kan bedre slappe af i kroppen og falde i søvn, når de er puttet i en sovepose.
Så - jeg forstår godt, at I overvejer en åben seng, fordi jeres dreng virker til at have behov for mere plads. Men en åben seng tænker jeg først giver mening, når han er større, mere sikker på benene og bedre i stand til at regulere sig selv - det sker ofte omkring 2-2.5 års alderen. Han er for lille og for aktiv, og risikoen for fald er for stor.
Hvis I vil give ham mere plads, vil jeg hellere anbefale en løsning med en madras på gulvet. Så kan I stadig ligge hos ham, så han får masser af nærhed og tæt kontakt, men uden risiko for, at han falder ned og slår sig. Alternativet er samsovning, hvor I sætter en ekstra seng sammen med jeres seng, så jeres seng bliver det bredere. Det kræver dog, at der er plads, og at sengene kan stå sikkert helt op ad væggen. Han må naturligvis heller ikke kunne trille ud af sengen her.
I har dog et ønske om, at han skal på eget værelse, hvilket jeg også godt forstår - og hvis det er planen, så vil jeg anbefale, at han stadig sover i en tremmeseng derinde, da det kan udgøre en risiko, hvis han triller ud af sengen eller begynder at gå rundt om natten.
Jeg håber, at I kan bruge mine tanker videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder











