Svar: Mad om eftermiddagen

---

Hej med dig

Tak for dit brev og meget fine spørgsmål, som jeg faktisk tror, at rigtig mange forældre er i tvivl om:)

Det lyder rigtig godt, at din dreng tilbydes brød og frugt i dagplejen, og det lyder også helt naturligt, at han er sulten sidst på eftermiddagen - også selvom han har fået en eftermiddagssnack, før du henter ham. For mange børn hjælper det med at lande derhjemme, hvis de tilbydes lidt at spise, så måltidet har flere funktioner.

Det kan være nærliggende at tænke, at han ikke skal have noget at spise, fordi det vil gøre ham mere sulten til aftensmaden, men det er ofte ikke nogen god idé. Hvis han bliver for sulten, kan han blive urolig, pylret og sværere at få til at spise aftensmad. Samtidig vil hans blodsukker falde, og når det er lavt, så bliver mange børn lidt mere kræsne og urolige - det får ham derfor ikke til at spise mere. Det er, som du selv skriver, naturligvis en balance. Han må gerne være sulten til aftensmaden, men skal ikke være helt "flad".

Eftermiddagssnacks derhjemme kunne f.eks. være:
- 1/2 skive rugbrød med lidt leverpostej, bælgfrugtpostej eller nøddepostej.
- Lidt tykmælk/A38/neutral yoghurt med en skefuld havregryn og lidt frugtmos.
- Kogte grøntsager som f.eks. blomkål, broccoli, gulerod og f.eks. lidt hummus eller lignende dip.
- Grøntsagsmuffins med linser og fisk.
- Æggepandekage eller f.eks. en omelet med lidt forskellige grøntsager.
- Linsedeller, fiskedeller eller lignende...

Du må gerne bruge aftensmad fra dagen før, eller du kan med fordel have f.eks. grøntsagsmuffins, frikadeller, pandekager osv. liggende i fryseren, så det er let at varme op og servere. Hvis maden er færdigtilberedt, inden du fryser det ned, så må du gerne tage det direkte fra fryseren og varme det op i f.eks. mikroovn eller airfryer, hvis du har en sådan. Du skal sikre dig, at maden bliver varmet helt igennem og naturligvis sikre, at det ikke er for varmt, når du serverer det for din dreng. Men det kan være en hurtig og praktisk måde at servere lidt forskelligt for ham i hverdagen.

Fordelen ved at servere lidt grøntsager, bælgfrugter, kød, fisk og lignende om eftermiddagen er, at du så ikke behøver bekymre dig så meget om, hvor varieret han spiser om aftenen. Det gør ikke så meget, hvis han om aftenen har mere lyst til kartofler eller pasta og måske lidt af sovsen. Han får stadig det, han har behov for, bare fordelt lidt anderledes.

Mange børn begynder at spise mere selektivt omkring 14 måneders alderen og frem. De vægrer sig mod at smage nye fødevarer og især om aftenen, hvor de er trætte og mangler overskud, kan det være svært. Hvis du tænker i hele dagen og at alt ikke skal lykkes kl. 17, kan det være med til at give mere ro omkring bordet, fordi du ikke er så afhængig af, hvad han spiser der. Du kan bedre lade aftenmåltidet være hyggeligt og trygt, hvis du ved, at han om eftermiddagen allerede har spist lidt grøntsager og proteiner.

Derudover, så er det en rigtig god idé at give børn mad, når de er sultne. Små børn bør ikke vente en halv time, fordi det passer bedre med spisetid, for når I så når dertil, ...

---

---

... så er din drengs sultsignal blevet overhørt. Og det gør det sværere for ham at spise, når det er spisetid. Det er derfor bedre, at tilbyde ham et lille nærende mellemmåltid om eftermiddagen, når han viser tegn på sult - og så acceptere, at appetitten ved aftensmaden måske er lidt mindre, men at han samlet set har fået det, som han har behov for.

Du kan evt. finde inspiration i min bog "Helens bog om Fingermad & Bælgfrugter". I den finder du mere end 50 opskrifter - alle sammen med bælgfrugter - også grøntsagsmuffins, bønnepostejer, forskellige dip og brød bagt med bælgfrugter. Da din dreng er rigtig glad for brød, så kunne brød med bælgfrugter give en ny og interessant smag for ham.

Hvis du har mod på at bage og prøve noget nyt, så kan du f.eks. lave brødspiraler - opskriften fra "Helens bog om fingermad og bælgfrugter" kommer her:

Dej:
230/240 gram cannellini-bønner (1 karton/1 dåse)
1 1/2 dl. vand, lunkent
20 gram gær
15 gram sukker
350 gram hvedemel
5 gram salt
Evt. æg til pensling

Fyld:
30 ml olivenolie
2 fed hvidløg, presset
1 løg, finthakket
1 rød peberfrugt, finthakket
1 grøn peberfrugt, finthakket
100 gram kikærter (ca. 1/2 karton/dåse)
100 gram ost, revet mozzarella eller cheddar
2 spsk. tørrede (eller friske) krydderurter f.eks. lidt oregano eller basilikum

Sådan gør du:
Dej: Opløs gæren i lunkent vand, tilsæt sukker. Lad de stå i 5-10 minutter, til det begynder at skumme lidt.
Skyl bønnerne grundigt i en sigte under rindende vand, så du får fjernet saltlagen. Kom bønnerne i en blender og blend til en glat puré.
Kom bønnepuré, hvedemel og en smule salt i en skål. Tilsæt gærblandingen og rør det hele sammen, indtil det danner en sammenhængende dej. Salt har betydning for gæringsprocessen.
Ælt dejen på en meldrysset overflade i ca. 5 minutter, indtil dejen virker glat og elastisk. Læg dejen tilbage i skålen og dæk den med et fugtigt klæde. Lad den hæve i ca. 1 time til dobbelt størrelse.

---

---

Fyld: Varm olie på en pande ved middel varme. Tilsæt hvidløg, løg og peberfrugter. Sauter til det hele er blødt og let gyldent. Tag panden af varmen.
Skyl kikærterne grundigt i en sigte for at fjerne saltlagen.
Kom dem i en blender og blend til en ensartet puré.
Bland puréen sammen med de sauterede grøntsager. Tilsæt revet ost og krydderurter og rør det hele sammen.

Når dejen er hævet, rulles den ud på et meldrysset bord til et ca. 0.6 cm tykt rektangel. Fordel fyldet jævnt på dejen og læg den ene tredjedel af dejen ind over sig selv, fold derefter den sidste tredjedel over de to andre.

Skær 2.5-3 cm brede skiver og rul hver skive til en spiral. Læg spiralerne på en bageplade med bagepapir. Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter. Pensl ev. med lidt æg.

Bag spiralerne i ovnen ved 180 grader i 20-25 minutter til de er gyldne og gennembagte.

De kan holde sig i køleskabet i 2-3 dage, eller i fryseren i 2-3 måneder. De kan tøs langsomt op i køleskab, eller de kan kommes direkte i mikroovn, ovn eller airfryer. De kan også medbringes på tur:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---