Brev:
Bekymring omkring adfærd

Hej Helen.
Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller sig fra normen på nogle punkter. Jeg syntes det er virkelig svært at vide hvad der er “normalt” og hvornår man skal bekymre sig. Så jeg håber du kan give lidt sparring på hans adfærd. Jeg vil prøve at dele min beskrivelse af ham op i punkter ud fra mine bekymringer. For overblikkets skyld :) Beklager at det bliver lidt langt.
Fysisk kontakt / berøring:
Han er ikke og har aldrig været nogen “nusse” baby. Da han var helt lille ville han gerne ligge på mig og være i mine arme, men han brød sig eks ikke om hud til hud. Det var kun de første 2 uger han ville være med til det. Derfra skreg han når vi forsøgte. Han var generelt en meget urolig baby, ikke ulykkelig med gråd, men bare svær at tilfredsstille og lavede mange utilfredshedslyde.
Det skal siges at han er født ved kejsersnit efter at de under fødslen fandt ud af at han lå i sædestilling. Han lå kilet fast op under mine ribben og havde lagt sådan et stykke tid. Derfor var han meget skæv og vi tænker at han har været utilfreds pga smerter og spændinger. Vi fik med en god portion arbejde en amning op og køre og gik til de diverse behandling ift hans skævhed. Det er vurderet at han er helt rettet ud nu.
Fra han var få måneder gammel har han ikke kunne falde til ro i vores seng, men bedst sovet i sin bedside og kun sovet ved siden af mig når han faldt i søvn under amning. Han blev svøbt til han var 8 Måneder gammel, da han ellers slet ikke kunne finde ro. Da han blev ældre havde han en lang periode hvor han slet ikke vil krammes. Hvis vi gjorde det skubbede han os væk med armene eller drejede hovedet. Han ville hellere bare ned og lege.
Det er blevet lidt bedre syntes jeg, når jeg henter ham i dagpleje kommer han hen og kan godt ligge armene om mig. Han kan også komme hen til en og smide sig i armene på en hvis man sidder på gulvet og spreder armene ud. Men han er stadig ikke til det nus, oftest når han selv giver anledning til at han vil op til en (og det gør han ofte) så vil han egentlig gerne ned igen. Og hvis ikke vil han bare gerne bæres. Ikke noget med at putte. DOG vil han gerne putte sig ind til en hvis der er fremmede til stede eller der lige er kommet nogle nye ind i rummet. Så søger han os også til en start. Og så er vi fornyeligt begyndt at lave “fælleskrammer” hvor min mand og jeg krammer hinden mens en af os har ham i armene. Det elsker han. Stor smiler og ligger hovedet ind til brystet på den han ikke er ovre ved. Så der er lidt interesse men syntes stadig jeg oplever en vis modstand.
Han har det okay med at være i bæreselen, især når han er ked af det eller ikke i humør til at sidde selv. Han er heller ikke til at blive nusset eller trykket på. Gad gider ikke babymassage eller andre tryk eller strøg. Han vil bare gerne videre.
Energi:
Han er et MEGET livligt barn. Som i meget. Han sidder aldrig stille. Der er meget fart på. Farer fra det ene stykke legetøj til det andet. Løber rundt med hans gåvogn. Elsker at løbe hen og smide sig i sit boldbassin igen og igen. Tit sveder han fordi han er så meget i gang. Han elsker at blive kastet med, lave kolbøtter og tumle rundt. Det er på et niveau hvor jeg ...
... undrer mig over om det er normalt. Det lidt som om han ikke har evnen til at slappe rigtig af og det bekymre mig.
Jeg vil jo gerne lege med ham og læse for ham osv, men han har simpelthen ikke ro i røven til det. Han går bare sin vej fordi det er for kedeligt at blive siddende. Han kan godt aktiveres sammen med mig med eks en putte kasse eller andet man kan putte ting ned i. Og gerne indgå i tummel lege osv. men han nægter at sidde ved mig til eks en sang leg eller at kigge i en bog.
Når vi putter om aftenen ligger vi inde i vores seng og jeg synger godnat sang for ham. Dette foregår imens han farer rundt i sengen eller står med bagdelen i vejret og graver hovedet ned i dynen. Vi har opgivet at sidde med ham under denne seance
Opmærksomhed og tale:
Lidt i tråd med overstående beskrivelse. Han skifter meget mellem sit legetøj, farer rundt og er ikke i gang med det samme i mere end 1-2 minutter af gangen. Han kan bruge en rum tid på at ligge ting i sin gåvogn. Gå med den og samle flere ting op. Ligesom han elsker at åbne og lukke ting eks en bog. Bare jeg ikke blander mig i det. Ellers syntes jeg hans leg er meget afbrudt, ved dog ikke om man kan forvente andet i den alder. Men gad eks godt at kunne sidde med en pegebog med ham. Men han gider det ikke.
Jeg syntes desuden ikke at han reagere så ofte på hans navn. Det er tit svært at få hans opmærksomhed ved at tale til ham når han er i gang med leg. Men han kan sagtens indgå i en form for kommunikation, eks når jeg spreder armene og taler til ham og så kommer han løbende imod mig. Han pludre også helt vildt, dog siger han ingen ord. Han elsker titte bøh lege og siger i den forbindelse noget der kunne lyde som Bøh. Ellers er der ingen tegn på at ord er på vej. Han peger heller ikke
Overordnet set syntes jeg at jeg har en glad og tilfreds dreng det meste af tiden. Og en dreng der viser interesse for mig, far og andre mennesker. Men kan føle at vi ikke altid har god forbindelse til ham fordi han gerne vil lege meget selv (jeg skal dog helst sidde på gulvet alligevel) og ikke kan lave klassiske ting med ham som at kigge i en bog, lege en sangleg osv. Han kommer hen og vil gerne vise mig legetøj osv, men er hurtig væk igen. Jeg tænker bl.a. om han har brug for hjælp til at lære at slappe af (ved dog ikke hvordan det skulle gøres) eller mærke sin krop. Det jo en vigtig evne senere i livet.
Lidt andre informationer:
Han spiser rigtig godt og drikker også meget. Han stoppede med at amme da han var 9 måneder på hans initiativ. Han får forsat en flaske med 90 Ml erstatning til nat og vand 1-2 gange om natten. Vi har problemer med at tisser meget om natten. Oftes tisser han igennem. Vi syntes også han er meget tørstig. Han har aldrig været den store sover, lur er maks 1.5 time. Nogle gange han kan tage to så det sammenlagt er 2-2.5 timer. Om natten vågner han mange gange, ofte med skrig og skriger også i søvne og er meget urolig. Han har dog de sidste to nætter sovet ret godt. Med ikke en lyd før kl 5 hvor han så er vågen og har tisset igennem.
Det blev en lang omgang. Håber det er overskueligt og håber du vil give dit besyv med ift om vi bør være bekymrede og evt skal have kontaktet nogen.
Hilsen herfra
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







