Svar: 8 måneder og korte lure
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det, du oplever, lyder helt normalt for 8-10 måneders alderen. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med børn i denne alder - jeres dreng er f.eks. motorisk mere aktiv og er begyndt at rejse sig ved møblerne, han er også i separationsfasen og viser måske lidt begyndende separationsangst, og hans søvn ændrer også struktur. Det er alt sammen med til at gøre, at hans vågenperioder vil blive længere.
Han er bestemt ikke klar til én lidt længere lur midt på dagen. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de kan nøjes med en middagslur, og han har brug for de afbræk, som de to lure giver ham. Det vil være rigtig synd at ændre på dette, og du skal medtænke, at han ved dagsplejestart naturligt vil blive ekstra træt og fyldt af indtryk, så her bliver de to lure kun endnu mere vigtige. Så hold endelig fast i rytmen med de to lure dagligt, gerne det næste ca. halve år.
Du må dog gerne putte ham lidt senere, hvis du fornemmer, at hans vågenvinduer er nødt til at være lidt længere lige nu. Og hvis jeg skal prøve at lave lidt søvnmatematik, der kan passe på jeres drengs alder, så kunne det f.eks. se således ud:
Han skal have to lure dagligt. Og derudover så fortæller du, at hans samlede søvnbehov er ca. 13 timer i alt. Ud fra dette, så kunne det se således ud:
Klokken 06: Vågner og dagen begynder
Klokken 9.15-10.15: Sover første lur, som varer ca. en time. Hans vågenvindue er ca. 3 timer og 15 minutter.
Klokken 14-15: Sover anden lur. Sover her måske 1.5 time. Hans vågenvindue er ca. 3 timer og 45 minutter.
Klokken 19.30: Puttes til natten. Hans vågenvindue er her ca. 4 timer.
Helt så firkantet kan det naturligvis ikke stilles op, men det giver måske lidt idé om, hvad der vil være helt normalt og passende i forhold til din dreng alder nu. Og hvordan han stadig kan sove to lure dagligt, være vågen i længere tid og stadig få ca. 13 timers søvn i døgnet, som du oplever er hans behov.
Hvis han sover længere dagslure, så vil hans puttetidspunkt naturligt rykke sig for den putning der følger efter - og det er helt okay. Du er nødt til at give ham lidt fleksibilitet her. Det er helt normalt, at hans vågenvinduer glider mod ...
... 3.5-4 timer i denne alder, så din oplevelse passer rigtig fint.
Det er også helt normalt, at hans vågenvinduer bliver længere i løbet af dagen. Altså, det er helt normalt, at han kan være længere vågen, før han puttes til natten, end han kan, før han puttes til dagens første lur.
Da han lige nu har en alder, hvor han er meget opmærksom på verden, og rigtig gerne vil følge med i, hvad der sker omkring ham, så er det naturligt svært at slippe dagen, svært at koble fra. Derfor kan det nogle gange være en god idé at indføre en slags "se først og derefter sove" rutine, hvor I lige bruger 10-20 minutter på at opleve lidt.
Star med at lade ham sidde op i barnevognen, når det er ved at være sovetid. Når du sætter ham der, og I triller en tur, så kan han se på verden, mærke vinden i ansigtet, I kan tale om de ting, som I møder på jeres vej - "se bussen - brum-brum", "hov, der er en hund - vov-vov". Og når I så har trillet lidt, og han har fået lov at opleve lidt, så siger I godnat til bilerne, du standser barnevognen og lægger ham ned med nussekanin eller hvad han nu har, siger samme sætning "sshh, sov godt" eller hvad du nu plejer at sige, og I triller du måske 5-10 minutter, hvorefter han så forhåbentlig falder i søvn.
Du kan med fordel prøve at lægge mærke til tidspunktet for, hvornår han falder i søvn, fordi det kan give dig en idé om, hvornår han egentlig er putteklar, så du ikke kommer til at putte ham for tidligt, og han så bliver frustreret og ked af det, og dermed får endnu sværere ved at overgive sig til søvnen.
Hvis han bliver 'gearet op' af turen, så prøv at gøre ruten kortere og mere rolig - mindre trafik, færre ting at kigge på. Lav en kortere "se og opleve" fase, så han måske kun sidder op i 5 minutter og ikke i 10 minutter.
Hvis han protesterer mod at blive lagt ned, så prøv at lægge turen lidt tidligere, måske 10 minutter før. Prøv også at overveje om protesterne skyldes træthed, og hvis han bliver lagt ned, mærker dine hænder på sig, hører dine beroligende ord og I triller lidt, så vil han måske overgive sig alligevel.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen:)
Rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











