Annonce

Annonce

Svar: Mælk om natten - 12 mdr.


15. oktober 2025

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder umiddelbart som om, at I er kommet godt i gang med nedtrapningen af flaske, og det er rigtig godt, at I har skåret ned på mængden af mælk i stedet for at tage flaskerne helt væk - det er ofte den mest skånsomme måde at trappe ud på.

At give godnatgrød ved putning og derefter en mindre flaske på 120 ml er et godt skridt. Drømmeflasken på 90 ml mellem kl. 22-00 kan I med tiden forsøge at udskyde eller gøre endnu mindre, så han stille og roligt vænner sig til at sove et længere søvnstræk uden mælk.

Når han vågner kl. 03-04, er det rigtig godt, at I forsøger at få ham videre i søvnen uden mælk, og hvis det ikke lykkes, kan en mindre mængde være en midlertidig løsning. Det går den rigtige vej.

Jeg tænker, at hos jer skyldes opvågningerne sandsynligvis vane og tryghed - det er ikke fordi han er sulten. Han har vænnet sig til, at flasken er en søvnassociation - altså det han forbinder med at falde i søvn og finde ro igen, når han vågner i løbet af natten. Børn vågner naturligt mange gange om natten - ligesom voksne gør - og hvis han plejer at falde i søvn med flaske, vil han søge den igen og igen for at kunne falde til ro. Det er ikke forkert, det er blot det, som han har lært - og nu skal han stille og roligt lære noget andet.

Det gør I blandt andet ved at reducere mængden, som I allerede gør. Derudover så vil det være rigtig godt, hvis han kan få nogle nye søvnassociationer, som kan hjælpe ham. Det kan være en lille nussekanin eller nusseklud, sang, blide kærtegn, beroligende ord osv. så han hjælpes med at finde ro og overgive sig til søvnen uden at skulle have flaske i munden. Det er også en god idé, at I hjælper ham med at falde i søvn i sin seng og ikke i jeres favn og med flasken i munden - så han lærer, at søvn foregår i sengen og ikke i favn og med flaske, fordi det vil gøre det lettere for ham at sove videre i seng uden at behøve komme op og uden at behøve flasken i munden, hvis og når han vågner om natten.

De nye rutiner bør bruges hele dagen og også om natten, så han puttes på samme måde, uanset om han puttes i dagpleje eller hjemme - så det er genkendeligt og trygt for ham. Jeg går ikke ud fra, at han tilbydes flaske i løbet af dagen, så dagplejer putter ham uden flaske, og I må meget gerne forsøge at gøre noget af det, som hun allerede gør:)

Som udgangspunkt bør I ikke fortynde mælken med vand. Det vil kunne forstyrre hans appetitregulering og hans næringsindtag - og være med til at give en falsk tryghed, fordi han ender med at få meget væske men ingen mæthed. Derfor vil jeg anbefale, at I reducerer mængden gradvist, som I allerede er i gang med.

I kan sagtens bibeholde de 120 ml ved putning den næste måneds tid - og så forsøge om I kan komme dertil, hvor I tilbyder flasken én gang per nat. Og til sidst kan han så få vand af kop, hvis han vågner om natten og virker tørstig. Men - når det er sagt, så er det dog vigtigt, at han får væske nok hele dagen - for det lyder faktisk som om, at han drikker for meget væske sidst på dagen, hvilket gør, at han derfor tisser rigtig meget om natten.

Jeg tænker også, at hans krop stadig er programmeret til natlige måltider. Da det lyder som om, at han igennem flere måneder har fået meget store flasker til natten, så vil hans krop være vænnet til at danne urin i takt med dette ...


Annonce

... væskeindtag. Det tager lidt tid for hans nyrer at vænne sig til, at der ikke kommer så meget væske ind på dette tidspunkt mere. Derudover så kan mælk godt virke lidt mere vanddrivende end rent vand. Proteiner og mineraler i mælken kan øge produktionen af urin lidt. Så selvom han nu kun drikker 120 + 90 ml om aftenen, så kan det godt være forklaringen på, hvorfor han stadig tisser meget om natten. Det tager lidt tid for kroppen at vænne sig til, at det nu skal være anderledes - men i takt med, at han trapper helt ud af flasken også sigt måske kun får lidt vand i stedet, så vil det naturligt ændre sig.

I kan prøve at skifte hans ble om aftenen, før I selv går i seng, i håb om, at den nye ble så kan holde ham mere tør resten af natten igennem. Når I vælger bletype, så se efter en høj absorptionskapacitet, så den kan suge mere urin, før den bliver gennemvædet. Se også efter lækagebarriere (kanten ved benene og elastik i ryggen), som hjælper med at holde urinen inde - og husk at køre en finger rundt i kanten af bleen, når I har givet den på, så lækagebarrieren sidder korrekt og virker.

I kan se efter deciderede natbleer, men de er svære at finde i størrelse 1 år. Jeg ved at Pampers tidligere lavede natbleer i størrelse 9-15 kg, men om de kan købes i Danmark mere, tør jeg desværre ikke sige. Jeg ved at Libero Comfort og Libero Touch har anti-læk elastikker omkring lårene og ved lænden. De skriver også, at den absorberende kerne giver beskyttelse i op til 12 timer. Ved ikke, om I har prøvet nogle af disse...

Derudover, så tænker jeg som nævnt også, at jeres dreng skal vænnes til at indtage mere væske først på dagen i stedet for sidst på dagen. Og for at vænne ham til dette, kan det være en god idé, at han f.eks. har en drikkedunk, en drypfri kop eller en sugerørs kop, der fyldes godt op flere gange om dagen - og som han tilbydes vand af løbende. Det vil være rigtig godt, at han f.eks. tilbydes ekstra vand, når han vågner af sin formiddags- og middagslur, ligesom vandet kan stå fremme, så han kan se det og nå det - og derfor naturligt drikker vand, når han leger, kravler og bevæger sig rundt. Hvis vand på den måde bliver frit tilgængeligt for ham, så vil han måske drikke mere, end det vand han tilbydes, når han spiser mad. Det gælder både hos jer og i dagplejen, at han skal hjælpes til at drikke mere først på dagen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og med hensyn til almindelig mælk/komælk, så må han gerne få 100 ml komælk eller surmælksprodukt dagligt, men mængden bør kun gradvist øges til mere, når han ikke er ældre. Du kan give ham lidt letmælk (eller sødmælk, hvis han er meget slank) som små slurke af en kop, så han lærer at drikke kold mælk fra køleskabet, og du kan tilbyde ham lidt neutral yoghurt, A38 eller lignende med lidt rugbrødsdrys, frisk frugt og bær. Han kan naturligvis også få komælk via familiemaden, det kan bruges i sovs osv. Men han bør ikke få komælk i sutteflaske.

De fleste børn stopper helt med flasken, når de er mellem 13-15 måneder gamle. Selvom flaske kan stoppes ved 1 år, så vil de fleste have brug for en stille og rolig nedtrapning.

Det lyder for mig som om, at I er stille og roligt på vej i den rigtige retning, og at tiden naturligt vil arbejde lidt for jer :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående videre, og at det giver lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce