Svar: Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue

---

Kære du

Tak for dit brev :)

Det lyder virkelig hårdt. Og det lyder også som om, at I skal have en snak med lederen af institutionen og den primære pædagog.

Du fortæller, at I fik plads fra august, og jeg læser dit brev sådan, at I har forsøgt indkøring igennem de sidste ca. 1.5 måned, måske mere. Indkøringen har været afbrudt af et par ugers sygdom, som må forventes, men jeres datter er stadig rigtigt ked af det. Hvis hun faldt til ro efter 5-10 minutter hos sin primære pædagog, så var situationen en anden, men du fortæller, at hun er utrøstelig og ikke deltager i noget. Og som jeg forstår det, så bliver I kaldt tilbage for at hente hende, når hun har været der i 45 minutter, fordi hun bare er rigtigt ked af det - og det går naturligvis ikke. Derfor skal I have en samtale om, hvordan jeres lille pige kan blive hjulpet.

Der er især tre ting, som I skal have fokus på:

1. Det ene er den primære pædagog. Det er rigtig godt, at vuggestuen arbejder med dette, så hun bliver taget imod af den samme hver dag. Det giver tryghed, når hun afleveres i favnen på samme pædagog - og ved at aflevere hende i favnen på pædagogen, så signalerer I "nu går jeg, pædagogen her passer på dig," hvilket er et vigtigt signal at sende.

2. Det er også vigtigt, at I har samme ritualer hver dag. Jo mere ens, jo mere genkendelighed, jo mere tryghed vil det give jeres datter. Det vil sige, at I så vidt muligt skal ankomme på samme tidspunkt i institutionen, så hun kender rutinen, ved hvad der skal ske, med det samme I møder ind. Det kan dog nogle gange blive svært, hvis primærpædagogen ikke møder ind på samme tidspunkt - så måske kan I nogle dage aflevere, når I ved at primærpædagogen er mødt ind.

3. Og så er det vigtigt at overveje, hvad der derudover skal til for at jeres datter føler sig tryg ved institutionen og pædagogen. Det kan være, at jeres datter vil have glæde af at være i en lidt mindre gruppe af børn, når hun kommer ind i institutionen. Hvis de er to pædagoger på stuen, så kan de måske dele sig op, så de tager sig af halvdelen af børnene hver og skaber en lidt mindre ramme, som hun bedre kan overskue.

Lederen af institutionen og den primære pædagog har naturligt prøvet indkøring mange gange før, og kan derfor give jer gode råd til, hvordan det gøres bedst. De har også set, hvordan jeres datter reagerer, og derfor er det vigtigt at lægge en plan sammen med dem, så I fælles kan skabe nogle gode rammer for, at det skal lykkes.

Min umiddelbare tanke er, at for at jeres datter skal blive tryg ved det hele, så lyder det som om, at I er nødt til at være der sammen med hende. Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I kan bruge et par dage på dette. Meget gerne bruge f.eks. 1.5-2 timer, sammen med hende. Det er tid nok til, at hun kan fornemme lidt skift i hverdagen - så hun både prøver at lege der, deltage i de faste aktiviteter og spise der.

I skal være der for at signalere, at her er rart at være. Når hun er der, så vil hun spejle sig i jer, hun vil tjekke op på, hvordan mor og far reagerer. Og hvis hun mærker, at I er rolige, glade for stedet og trygge ved pædagogen, så vil hun også lettere blive det.

Stille og roligt skal I forsøge at øge den fysiske afstand mellem hende og jer. Så hun f.eks. sidder på skødet af eller ved siden af pædagogen, når der læses historie, eller så hun sidder med ved bordet, uden at I sidder lige ved siden af hende. I er der stadig, og hun kan søge jer, søge trygheden, I forsvinder ikke fra hende, men I skal med jeres tilstedeværelse, blik og rolige stemme opfordre til, at hun fint kan deltage og være med. Nogle gange blot med et blik eller en sætning som "jeg er lige her, det er helt okay, skat" og så leger hun lidt videre.

Efter 1.5-2 timer sammen i institutionen, så tager I hende med hjem igen. Formålet med at være der sammen med hende er, at hun skal begynde at føle sig tryg ved stedet og pædagogen. Og det er godt, hvis I kan tage hjem, før hun bliver for overvældet af det hele. Det skal være en god oplevelse.

Og efter et par dage, så forsøger I så at gå fra hende. I må her tale med pædagogerne om, hvad de tænker vil fungere bedst:

- Nogle gange kan det være godt, at I bliver der, f.eks. deltager i samling, som I har gjort de sidste to dage på afstand, hun sidder ved bordet, får lidt mad og drikke, som hun har fået de sidste to dage - og her siger I så farvel og går. På den måde ligner dagen sig selv, I har hjulpet hende med at lande, og hun har noget at tage sig til, når I går. Og derefter vinker I så farvel og går.

- Andre gange er det bedre ikke at blive der men med ...

---

---

... det samme, I kommer ind ad døren, aflevere hende i favnen på pædagogen og sige "nu går mor/far, (navn) passer på dig", og så vinke farvel og gå. I kan tilpasse afleveringstidspunktet, så det passer med, at der er en naturlig aktivitet for hende at gå i gang med - noget hun kender fra de foregående dage, så hun igen ved, hvad der skal ske, og hvad hun skal gøre af sig selv. Så nr hun er afleveret i favnen på sin primære pædagog, så hjælper pædagogen med at sige farvel og hjælper hende med det samme videre med dagen og den pågældende aktivitet, som jeres datter allerede kender lidt til.

Og så må I prøve at vurdere, hvor lang tid hun skal være der alene. Hvis pædagogen fornemmer, at jeres datter igen bliver helt ulykkelig, og pædagogen ikke kan trøste hende, så må I komme tilbage hurtigt. Hvis det går godt, så kan I godt vente med at komme, men træk ikke tiden så længe, at hun bliver ulykkelig. Det vil være godt at komme tilbage, mens hun er glad og faktisk har oplevet en succes med at være i institutionen, så der er noget godt at bygge videre på næste dag.

Det kan ofte være en god idé at lade hende blive så længe, at hun oplever både at lege og spise der. Så der er forskellige aktiviteter og ting hun deltager i - og så hente hende, før hun f.eks. skal puttes. Og i takt med at det går godt, så kan hun naturligt også blive puttet der.

Jeres datter er så lille, at hun naturligt ikke kender klokken. Hun fornemmer tidspunktet på dagen efter, hvad der sker. Det betyder også, at hvis I konsekvent henter hende efter 45 minutter, så vil hun aldrig rigtig fornemme, hvad institutionen handler om. Er hun helt ulykkelig, så skal I naturligvis hente hende - det er ikke det jeg mener - men det er vigtigt også at give hende en erfaring med sig om, at når hun er i institutionen, så betyder det en dag fyldt med leg, spisning, aktiviteter, sjov, hygge - og så kommer mor/far igen. Hvis hun ikke oplever dette, så kan man risikere, at hun sidder og spejder mod døren i forventning om, at mor eller far må komme ind ad døren snart - og kan derfor ikke finde ro, finde ud af at være i dagen.

Det samme gælder, hvis I henter hende, når hun græder, og så skynder jer hjem med hende. Det kan sende nogle signaler om, at hun har god grund til at græde, at det er et slemt sted, og at I skal væk i en fart. Og dermed bekræfte hende i, at der skal hun i hvert fald ikke være. Derfor kan det være en god idé, at I bliver i institutionen, når I henter hende, så I sender signaler om, at I ikke behøver skynde jer væk. Det er faktisk et rart sted at være, også selvom hun kan synes, at det er lidt svært.

---

---

Så når I henter hende, og hun er ked af det, så sæt ord på "du blev ked af det. Jeg her her nu." Sæt jer i et roligt hjørne med den primære voksne i nærheden. Hjælp hende med at finde ro, kig i en bog, se på hvad de andre børn leger med, deltag lidt i noget af det. Måske bare 15 minutter, så der er ro på. Og så kan I f.eks. sige "nu siger vi tak for i dag og går hjem." Sig farvel til den primære pædagog, hent jeres overtøj osv. og vink farvel. Gå ud i roligt tempo. Så hun ikke oplever, at I flygter fra stedet. På den måde lærer hun, at hun godt kan gå fra at være ked af det til at finde ro i vuggestuen. Hun skal lære, at vuggestuen kan rumme både savn og tryghed - og at I altid kommer igen.

Gråd er helt normalt, når man siger farvel. Især med den alder hun har - hun er lige nu i en separation-gentilnærmelses-fase, som kan gøre afleveringen ekstra svær for hende. Og som udgangspunkt er det kun fint, at hun reagerer. Det vigtige er, at hun kan trøstes inden for 10-15 minutter, og at hun får nogle små hyggelige øjeblikke i institutionen, så hun oplever, at der er rart og sjovt. Og for at hun skal få den fornemmelse, så lyder det for mig som om, at I skal bruge nogle dage på at være der sammen med hende.

Jeg håber, at I kan lægge en plan med lederen og pædagogen og sammen finde ud af, hvad der vil hjælpe jeres lille pige bedst:)

Hvis I forsøger ovenstående, og der efter ca. 2 uger (10 hverdage) ikke ses nogen bedring, så skal I ændre kurs - så skal I ikke bare fortsætte mere af det samme. Måske skal hun skifte stue, have en anden primær pædagog. Måske kan lederen gå ind og hjælpe med en længere og langsommere indkøring.

Er der intet af det, I forsøger, som virker, så har hun måske behov for at skifte til noget mindre, som du selv nævner - men lige nu tænker jeg, at det kan være en god idé at se om ikke hun stille og roligt kan vænne sig til den nuværende vuggestue. Og det skal I naturligvis have et møde om :)

Rigtig meget held og lykke og knus herfra:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---