Svar: Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.

---

Kære mor

Tak for dit brev:)

Det lyder som en meget svær situation. Der er ingen tvivl om, at din datter er afhængig af sin sut, og der er heller ikke tvivl om, at hun skal af med den, hvis hun nu har så stort et suttebid, at hun ikke er i stand til at bide i mad med sine fortænder.

Har du talt med tandlægen? Er det tandlægen, der har vurderet hendes suttebid og konstateret, at hun ikke er i stand til at bide og bruge sine tænder?

Jeg vil anbefale dig, at du starter med at få en tid hos børnetandlægen. Du skal bede dem om at vurdere din datters bid, og du skal også tale med dem om, hvorvidt det vil ændre sig, hvis I stopper med sutten - og hvor hurtig en ændring, I kan forvente. Du skriver, at du er bange for, at det får konsekvenser for hendes tænder, og det kan tandlægen være med til at vurdere.

Derudover, så tænker jeg, at tandlægen kan give dig råd omkring tygge-træning og også træning af fortænderne. Tandlægen kan også fortælle dig, om det vil være relevant at få igangsat særlig mundtræning til din datter. Det kunne være en logopæd eller en ergoterapeut med stor viden om mundmotorik.

Hvordan er hendes tale, er den også påvirket? Så vil det være en rigtig god idé at tale med en logopæd, der kan give jer strukturerede øvelser i læbelukke, i at bruge tungen rigtigt i ganen, tyggeøvelser, trække vejret gennem næsen osv. Ud fra det du fortæller, så lyder det som om, at der hos jer kunne være flere ting, som man skal arbejde med. Der sidder logopæder i kommunens PPR-afdeling, så du kan ringe til dem.

Derudover så tænker jeg du skal medtænke, at sutten "mætter" din datters behov for mundstimulation, så hendes lyst og evne til at bide og tygge - og faktisk bruge sine tænder - ikke bliver trænet. Du skriver, at hun ikke spiser korrekt, fordi hun ikke kan bide mad over med tænderne. Men det kan faktisk være en god idé målrettet at give hende mad, som kræver mere tyggemodstand og bid - for på den måde at stimulere munden, og dermed nedsætte behovet for sutten.

Mit forslag vil derfor være, at I giver hende mere bid og tyggemodstand, så hendes mund får den stimulation, som hun søger i sutten. Og at I kombinerer dette med en konsekvent og venlig nedtrapning af sutten.

Nu er jeg jo ikke logopæd, og det er derfor begrænset, hvor meget jeg ved om mundstimulation, men jeg forestiller mig, at det f.eks. kunne være noget med at lade hende drikke af sugerør f.eks. to gange dagligt. Hun må gerne puste bobler og lignende i sugerøret. Det kan også være at blæse sæbebobler, blæse i fløjter eller i en mundharmonika eller f.eks. blæse vatkugler hen over bordet.

Derudover er tygge-mad f.eks. grøntsagsstave som gulerod (skåret i mundrette stænger), større stykker peberfrugt og agurk. Det kan være kogte majs skåret ud i ca. 2 cm tykke skiver, en hel frikadelle i hånden, som hun skal gnave. En rugbrødsmad, et stykke knækbrød, æblebåde eller lignende. Hvis hun på nuværende tidspunkt ikke kan spise maden "hård", så må du starte med at dampe eller koge det lidt, så det bliver blødere og så gradvist gøre det hårdere, så hun vænner sig til at spise mad med bid, og hvor hun skal bruge sine tænder.

Og så skal I stoppe med sutten, og spørgsmålet er, hvor hurtigt I kan gå frem. Det kan naturligvis være nødvendigt at stoppe helt - og smide sutterne ud - hvis I ikke har nogen sutter i hjemmet, så er det ikke muligt at få en sut. Problemet er her, at lillebror også bruger sut, så hun vil sandsynligvis bare tage en af hans. Og så er jeg generelt mere tilhænger af en anerkendende metode - altså anerkendelse af, at det her er rigtigt svært for hende, det forstår du godt, og du vil naturligvis hjælper hende igennem det:)

Når hun beder om sin sut, så svarer du "jeg ved godt, at du rigtig gerne vil have din sut. Sutten ligger i æsken. Du får den, når du skal sove". Så du holder fast i, at det er sådan, det er nu. Du må meget gerne sige det samme hver gang, så hun kender "remsen".

Du må meget gerne anerkende, at det er svært. "Jeg ved godt, at det er svært. Jeg forstår godt, at du savner sutten." Så hun hører, at du forstår det. Og så f.eks. give hende en valgmulighed: "Du kan vælge, om du vil have et kram eller lidt at spise/drikke med sugerør i stedet." Så hun ikke ...

---

---

... lades alene, men faktisk får tilbudt et alternativ.

Og når hun så er faldet til ro, så må du naturligvis gerne rose hende. "Godt gået. Du kæmpede og kom igennem uden sut. Sejt!" og f.eks. give hende en high-five. Så hun bliver bekræftet i, at hun faktisk kunne komme videre uden sutten.

Det er vigtigt, at du nu indfører daglige mundaktiviteter som erstatning for sutten. Altså sugerør, pusteleg, tygge/knase sig igennem mad med lidt mere bid og tyggemodstand. Tilbyd hende også kram og nærhed. Det kan også være lidt massage f.eks. "læg dig ned, så masserer jeg dine fødder lidt". Eller du kan f.eks. tilbyde hende at bruge kroppen "Kom, lad os hoppe lidt sammen, hop 10 hop", fordi det kan være med til at berolige hendes nervesystem. Gør det sammen med hende, gør det sjovt.

Efter tandlægebesøget vil det være helt naturligt, at I drøfter sutten, og det er vigtigt, at du informerer din datter om, at det nu er slut med sut. Så det ikke kommer som en overraskelse for hende, men som er noget, I har talt om skal ske.

Du kan f.eks. sige: "Jeg skal fortælle dig noget vigtigt. Din sut har hjulpet dig rigtig meget. Nu skal dine tænder have ro, så de kan blive stærke, og derfor laver vi en plan. I dag øver vi med kram/sugerør/bamse. I morgen flytter sutten over i æsken her. Når du savner sutten, siger du til, og jeg hjælper dig. Du må gerne blive ked af det, du må gerne blive vred - jeg bliver hos dig. Men det er slut med sut."

Måske vil hun have brug for en 3-dages optakt. Dag 3: Om to dage flytter sutten i æsken. Når du savner den, hjælper jeg dig med kram eller sugerør." Dag 2: "I morgen siger vi farvel til sutten. Vi øver at puste bobler og kramme bamsen." Dag 1: "I dag siger vi farvel. Sutten bor i æsken, når du savner den, kan du få et kram eller puste med et sugerør."

Jeg forestiller mig umiddelbart en tre ugers plan. Og jeg tænker, at det f.eks. kunne se således ud:

---

---

Uge 1.
Sutten bruges kun i sengen, og hvis I skal køre i bilen i lang tid. Altså ikke bare hjem fra børnehave. Sutten skal have en fast plads der hjemme, meget gerne en lille æske, som den bliver lagt ned i. Hun kan selv lægge den i æsken, når hun står op om morgenen, og ellers kan du gøre det.

Uge 2.
Sutten gives ved godnat, men tages blidt ud af munden, når hun sover. Hvis hun vågner om natten, så er der ikke nogen sut. I stedet kan hun få masser af nærhed og tæt fysisk kontakt. Blive puttet med sin bamse osv.

Uge 3.
Vælg et lille ritual. Sutterne skal afleveres et sted f.eks. hænges i et suttetræ, sendes til julemanden, byttes til en gave i en legetøjsforretning. Der er mange muligheder for at komme af med sine sutter. Og hun skal selv være med til at aflevere dem. Derefter er det helt slut.

Jeg vil også anbefale, at du fortæller børnehaven, at I arbejder på at komme helt væk fra sutten nu. Og din datter må meget gerne høre, at du taler med de voksne omkring det, så hun direkte hører, at der også er lavet en aftale her. Du må gerne sige, at det er fordi I passer på hendes tænder, og at I derfor har lagt en plan for at komme helt væk fra sutten. Hun har derfor ikke længere sut med i børnehave.

At hensyn til hendes tænder og spisning (og måske sproglige udvikling), så er det vigtigt, at sutten bliver lagt på hylden nu. Hun må meget gerne være medbestemmende i de små valg som "vil du male sutteæsken blå eller gul?", "skal bamse eller dukken ligge klar i sengen?", "vil du puste bobler eller have lidt at spise, når du savner sutten?" Men den store beslutning om, at sut er slut, og hvordan I kommer væk fra den, det har hun ikke indflydelse på.

Hvis hun tager lillebrors sutter, så må du holde fast i en tydelig regel: "Lillebrors sutter er til lillebrors mund. Når du savner sutten, så hjælper jeg dig."

Du må også meget gerne bede hende om at lægge sutten ned i vasken eller i lillebrors sutteæske. Har hun sutten i munden, så kan I vaske den sammen. Du kan også her tilbyde hende et kram, pusteleg med sugerør, noget at spise og lignende som alternativ til sutten. Og selvom hun bliver vred, råber, skriger, så holde fast. "Du må gerne være vred, jeg forstår godt, at det er svært. Jeg hjælper dig."

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---