Brev:

Vuggestue og opdragelse.

Hej Helen,

Mit barn på 14 måneder går i vuggestue og har snart gjort det i 4 måneder. Det var en hård og lang indkøring, hvor hun knyttede sig MEGET til en pædagog. Pædagogen gik på ferie henover sommeren, hvor mit barn ikke længere havde pædagogen at støtte sig til. Da pædagogen kom tilbage fra ferie oplevede de, at hun var et helt andet barn, som sagtens kunne rende rundt mellem de andre børn og lege selv. Det lettede mit hjerte meget.

Der har efterfølgende være off dage, hvor hun har haft brug for mere tryghed - hvilket jeg tænker er helt normalt.

Hun blev syg og fik 2 kindtænder på samme tid og havde en uge hjemme fra vuggestue for et par uger siden. Nu beretter vuggestuen om, at hun er tilbage i sit gamle mønster, som for 4 måneder siden. Hun vil kun have den ene pædagog og hun kaster og smider sig, hvis pædagogen giver de andre børn opmærksomhed. De siger også at hun er begyndt at lange ud efter de andre børn, hvilket hun ellers aldrig har gjort.

Det skal lige siges, at det ikke er første gang, at vi holder hende hjemme over længere tid, hvorfor jeg ikke tænker, at det er fordi, at hun har været væk i en uge.

De siger, at jeg skal opdrage på hende derhjemme, ved ikke hele tiden, at give hende hendes vilje - hvilket indebærer, at jeg skal lade hende græde og lade hende være sur. Det har jeg prøvet, men det ender med, at hun kaster og smider sig ned i jorden samtidig med, at hun banker sit hovede ned i ...

... gulvet. Og der sætter jeg ligesom grænsen, for det kan jeg ikke se på.

Jeg er så frustreret.. for jeg ved ikke om det er mig, som har skabt et lille monster, eller om det er normal adfærd. Jeg erkender gerne, at jeg ALTID har mødt hendes behov og sjældent har ladet hende være ked af det.

De siger samtidig nede i vuggestuen, at hun er sindssygt intelligent og nogle gange forstår kommandoer og navne på ting, som ikke en gang de 3 årige kan forstå.

Herhjemme er hun også meget krævende på den måde, at hun hele tiden skal være i nærheden af enten mig eller sin far. Hun kan sagtens lege selv i perioder, men har ofte brug for, at vi sidder med hende. Hvilket jeg også tænker er helt normalt i den alder.

Jeg har spurgt vuggestuen, hvad de tænker er grunden til hendes pludselig opstået tilbagegang - de siger selv, at der er mange nye vikarer, men at de ikke tænker, at dette er udslagsgivende. Det tænker mere, at det er hendes personlighed.

Det forvirrer mig godt nok meget, at de den ene uge siger, at hun er super nem og leger med alle og den næste uge er hun nærmest helt forfærdelig og sur..

Hvad tænker du? Er det normal adfærd og skal jeg virkelig opdrage på en 14 måneder gammel pige allerede? Skal jeg lade hende græde og lære hende, at det ikke nytter noget at skrige?

Og hvad med hensyn til, at hun er begyndt at lange ud efter de andre børn? Føler mig helt pinlig over, at mit barn “slår” de andre..

Med venlig hilsen!

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar

15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar

12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar

6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar

30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Uro ved aftenputning - 13 mdr.

Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: