Svar: Madindtag - 11 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring madindtag:)
Det er helt naturligt, at børns appetit varierer, så din dreng nogle dage spiser mere og andre dage mindre. Det er også helt normalt, at han nogle dage f.eks. spiser rigtig meget rugbrød og næste dag ikke er interesseret i at spise rugbrød. Ligesom det er helt normalt, at lysten til grøntsager kan variere rigtig meget.
Han skal have lov til at spise, det han nu kan spise. Du skal altså ikke give ham hverken mere eller mindre mad, men gå ud fra, at han har en naturlig evne til at regulere sin appetit - som så vil svinge lidt fra dag til dag. Det, du skal sørge for er at sætte rammerne omkring måltiderne.
Det betyder blandt andet:
1) At du bestemmer hvad, hvornår og hvor der serveres mad. Han bestemmer om og hvor meget han spiser.
2) At du tilbyder ham grøntsager hver dag. Bare 1-3 små bidder. Gerne sammen med mad, som du ved at han er tryg ved og ofte gerne spiser. Børn skal ofte se/smage den samme grøntsag 10-15 gange i forskellige udgaver, før den bliver accepteret. Og det er helt super, at han tager grøntsagerne i munden, smager på dem, tygger på dem - og spytter dem ud - det er også læring.
3) Medtænk at blødt og fedt ofte er godt. Det kan være at koge, dampe eller bage grøntsager i ovnen og tilsætte lidt smør/olie. Grønt skal være blødt nok til at kunne klemmes mellem fingrene. Du kan med fordel tilbyde ham lidt sovs, dip, humus og lignende, det kan ofte få grøntsagerne til at glide lidt lettere ned.
4) Lad ham spise med fingrene og også med gaffel, hvis han vil. Det vigtigste er ikke, hvordan han spiser, men at han spiser. Og for mange børn går det bedst, hvis de kan få lov til at spise selv. Samtidig vil det at spise selv også naturligt 'sætte en stopper' for hans indtag - det kræver mere koncentration og energi selv at tage maden fra tallerkenen og føre den til munden, tygge og bearbejde den og synke den - end det gør at blive madet med en ske.
Så når han spiser selv vil hans hjerne få tid til at indhente mæthedsfølelse. At røre, dufte, bygge selv giver mere kropslig feedback og en fornemmelse af at have spist nok. Hvis han mades, vil vi voksne godt kunne komme til at styre tempoet og lige presse en ekstra bid mer ned, hvilket kan gøre, at han overhører kroppens signaler.
Når det så er sagt, så er det naturligvis stadig vigtigt, at selvspisning ikke bliver en metode til at få ham til at spise mindre, Ligesom det er vigtigt, at du hjælper ham med at spise, når han ikke er ældre end han er - så han vil sandsynligvis stadig have behov for at du supplerer med grød og mos ved siden af familiemaden. Det vil sige, at kartoflerne måske skal moses med lidt sovs og gives på gaffel eller ske, hvor frikadellen kan spises med fingrene.
5) I forhold til brød, så er 2.5 skive rugbrød nogle dage helt okay, men fuldkornsbrød kan mætte meget, og det er vigtigt, at der er plads i maven til andre fødevarer også. Derfor skal du overveje, hvad han får på sit rugbrød som pålæg. Leverpostej, kød, fisk, æg, linser og lignende kan være godt - og du kan faktisk også bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg, så du på den måde udnytter, at han gerne vil have brød og samtidig ...
... får grøntsager.
6) Når han f.eks.har spist sit brød eller sit kød og beder om mere - og stadig har grøntsager liggende på tallerkenen - så må du gerne gøre ham opmærksom på, at der ligger grøntsager også. Du kan f.eks. sige "se, der er også broccoli. Vil du smage?" og pege på det, så han bliver opmærksom på det. Hvis han bliver ved med at ville have mere kød, så kan du svare "Ja, du må gerne få mere kød" og så give ham en lille smule men stadig lade grønsagerne være på tallerkenen. Så du giver ham mere af den mad, som han gerne vil spise (og dermed bliver mæt og tilfreds) men giver ham små portioner og stille og roligt fortsat tilbyder andre fødevarer.
7) Derudover så er det generelt en rigtig god idé at se på hans indtag over flere dage, da han så ofte vil spise lidt fra alle fødevaregrupper og dermed spise varieret. At spise varieret betyder, at han skal tilbydes f.eks.:
Grød: Det kan være øllebrød, havregrød og fuldkornsgrød.
Brød: Det er brød uden hele kerner. Der varieres mellem de lysere typer og fuldkornstyper.
Kartofler og grøntager: Han må tilbydes alle slags, så tag udgangspunkt i den mad, I selv spiser. Grøntager gives bedst kogt, dampet eller bagt i ovnen, men han må faktisk også gerne få rå grøntsager, hvis du søger for at rive dem meget fint f.eks. fintrevet gulerod. Du må også gerne give ham majs, peberfrugt, ærter og lignende, så længe du sikre dig, at han kan tygge det eller at det ikke er større, end han kan synke det.
Fisk: Varier mellem de fede fisk som makrel, sild, laks - og de magre fisk som torsk (også torskerogn), rødspætte, ising, lange, sej. Igen - tag udgangspunkt i hvad I selv spiser. Han må også gerne få rejer, muslinger osv. Det er godt, hvis han kan tilbydes fisk to gange om ugen.
Kød: Varier mellem kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse osv. Igen - tag udgangspunkt i familiemaden.
Bælgfrugter: Brug meget gerne bælgfrugter i madlavningen. Det er sund og miljørigtigt og vi skal spise mere platerigt og fisk - og mindre kød. Jeg har lavet en bog om Fingermad & Bælgfrugter, som du med fordel kan bruge.
Frugt og bær: Han må få al slags frugt og bær og det kan gives friskt eller som mos. Vær opmærksom på skræl, størrelse osv. så alt frugt og bær tilpasses din dreng og hans tyggeevner.
Mejeriprodukter: Han må gerne få ost, og han må også gerne få lidt (ca. 1 dl.) neutral sødmælksyoghurt eller A38, hvor du selv tilsætter lidt frugt. Det tæller med i hans samlede mælkeindtag. Derudover også meget gerne ost, som er en vigtig kilde til kalk.
8) Tag udgangspunkt i familiens mad ved alle måltider og sørg for at maden er blød/tyggevenlig og skåret i passende stykker. Giv ham mange smagsoplevelser og lad ham vænne sig til forskellig konsistens, smag og duft.
Så ja - du har helt ret, når du skriver, at han skal have lov til at styre måltidet selv og at det vil give ham det bedste forhold til mad og varieret kost - men det er naturligvis dig, der bestemmer, hvad der serveres og dermed dig der sikrer, at han tilbydes så varieret og sund en kost som muligt - og ud fra dine valg, kan han så selv vælge :)
Jeg håber, at dette hjælper lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke.
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor







