Svar: Morgenmad 11 mdr. del 2
Hej med dig
Det er rigtig fint, at du skriver tilbage, og jeg vil naturligvis gerne uddybe:)
Du kan i princippet lave øllebrød af al slags rugbrød - også rugbrød med kerner. Jo grovere brød du bruger, jo grovere og mere kernefyldt øllebrød vil du få. Og så længe din dreng ikke er ældre, end han er, så kan det godt blive for groft for ham - også selvom rugbrødet koges ud, når man laver øllebrød.
Det samme gælder, når du gerne vil skifte bondebrødet ud og tilbyde din dreng grovere rugbrød. For at få virkningen af kernerne og deres indhold af fibre, skal din dreng kunne tygge kernerne godt - og det kan han ikke, så længe han ikke er ældre. Derfor vil han ikke få glæde af kernerne, og han vil i stedet kunne risikere at få tynd mave, og kernerne vil komme hele ud i bleen.
De fleste børn er 18 måneder eller mere, før de begynder at kunne bearbejde grovere brød og dermed har glæde af at få brød med hele kerner. Derfor tænker jeg, at du er nødt til at vente lidt.
Når det er sagt, så kan du dog godt finde godt og fiberrigt brød, som ikke indeholder hele kerner - og du kan derfor godt finde et alternativ til bondebrød. Vælg et brød, som virker "blødt" i det, og hvor du ikke kan se hele kerner. Vælg et brød som er mærket med fuldkornslogoet og også gerne nøglehulsmærket. Så får han de fibre og næringsstoffer, som han har glæde af, og han kan stadig ...
... tygge det og nedbryde det. Og måske kan I spise det samme, hvis du synes, at denne type brød smager bedre:)
I forhold til mælk, så anbefales det, at du giver ham modermælkserstatning (eller ammer). Så vidt jeg ved, får din dreng flaske - og de fleste børn vil i 11 måneders alderen have glæde af to flasker dagligt - de kan f.eks. ligge før middagsluren og før putning om aftenen, eller før putning om aftenen og som et drømmemåltid sen aften. Det anbefales ikke at give ham komælk af kop, før han er 1 år.
Han må dog gerne få lidt komælk i maden - hvis du f.eks. laver en frikadellefars, og der er komælk i farsen, så er det helt fint. Eller hvis I f.eks. får lidt sovs til aftensmaden, så må han også gerne få lidt af dette. En lasagne med ostesovs er også helt okay. Derudover må du også gerne give ham en lille dl. surmælksprodukt. Det vil sige neutral sødmælksyoghurt eller A38 med 3.5% fedtindhold.
Så ja - surmælksprodukt gives ofte en gang i løbet af dagen, som en del af en varieret kost. Han har dog stadig behov for at få sin modermælkserstatning. Hvis du laver mad til jer begge, så vil den mad naturligt indeholde lidt komælk, og det er helt i orden. Hvis du laver mad kun til ham - f.eks. kommer mælk i og på hans øllebrød, så bør du bruge modermælkserstatning, så længe han ikke er ældre.
Jeg håber, at dette giver lidt klarhed - ellers spørger du bare igen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!