Svar: Konstant ammesøgende

---

Hej med dig

Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver :)

Det er helt naturligt, at din datter reagerer, som hun gør, når hun er sammen med dig. Når hun er i vuggestue og sammen med far, så bruger hun alle de ressourcer, hun har til at klare sig uden mor. Og når du så kommer, så falder "masken", og alle hendes følelser af savn vælter frem. Du skal se det positivt, at hun tør vise sin sårbarhed netop der.

Det er også helt naturligt, at hun bruger brystet som en reguleringsmekanisme, altså en måde at regulere sine følelser på. Hun er blevet ammet meget (hvilket er super godt), og hun har fra starten brugt brystet, når hun har haft behov for trøst, nærhed, ro, i overgangen mellem aktiviteter, og når hun har haft brug for at slippe forskellige følelser. Det giver derfor rigtig god mening, at hun nu - midt i en stor vuggestuestart - søger brystet ekstra meget. Det holder hun ikke op med fra den ene dag til den anden, det er en proces, hvor hun gradvist skal lære andre måder at finde ro og regulere sig på. Og det sker i takt med, at hun bliver ældre, får nye erfaringer - og oplever støtten fra dig og far.

Det vigtige er, at hun stadig oplever, at hendes behov bliver mødt - også selvom det ikke altid er med brystet. Det kan være gennem kram, kropskontakt, faste ritualer, gentagende ord eller handlinger - det giver hende forudsigelighed og dermed tryghed. På den måde lærer hun langsomt, at hun stadig får tryghed og omsorg, selv når hun ikke får brystet.

Derfor er det godt, hvis du kan se det som en overgangsfase. Hun viser dig, at hun har brug for din støtte lige nu, og du hjælper hende ved at være forudsigelig og f.eks. bevare de tre amning dagligt - og så stille og roligt begynde at tilbyde hende andre trygge alternativer. Derfor skal du blive ved med at "kramme, nusse, synge og vugge for at vise hende omsorg og nærhed på en anden måde", præcis som du gør. Det er vigtigt, at hun netop mærker, at hun ikke mister mor - du er der stadig for hende, det er brystet, som ikke er der mere i den situation.

Du spørger, om hun er for afhængig af amning - og nej, ikke på den måde, at der er noget galt med hende, tværtimod. Det handler om noget helt naturligt og alderssvarende. Hun bruger amningen som sit tryghedssted lige nu, fordi hun er inde i en periode, hvor der sker rigtig meget, og hun får rigtig mange nye ...

---

---

... indtryk - vuggestuestart, adskillelse fra mor, og udviklingsspring.

Men afhængigheden kan naturligt føles meget stærkt for dig - og det er også en reel belastning. Derfor har du naturligvis helt ret i, at I begge skal trives med amningen, ellers bliver det opslidende. Jeg forstår godt, at du overvejer at stoppe amning helt - men da du er glad for at amme og egentlig gerne vil fortsætte, og da jeres datter er glad for amningen, så synes jeg, det vil være synd at stoppe helt.

Jeg tænker også, at hvis du vælger at stoppe nu, så vil jeres datter sandsynligvis reagere meget kraftigt. Hun vil ikke kunne forstå, hvorfor brystet pludselig fjernes helt, og hun vil protestere, græde, søge brystet mere intenst - og sandsynligvis blive mere pylret og klyngende omkring dig. Det vil være en naturlig reaktion. Hun vil godt kunne klare det, hun tager ikke skade af, hvis I stopper amningen brat, men det vil være hårdere for jer begge to. Derfor er en gradvis nedtrapning normalt at foretrække.

Så hvis du kan finde overskuddet til det, så vil jeg anbefale, at du beholder de tre amninger dagligt - morgen, eftermiddag og aften. Det vil give hende en tryg base i en stor overgang. Og når hverdagen føles mere rolig - ofte efter 4-6 uger, så kan du vælge at fjerne den ene af amningerne. Du kan her selv vælge, hvilken amning du tænker vil være lettest at komme væk fra - det kunne være morgen eller eftermiddag.

---

---

Efter endnu 2-4 uger kan du, hvis det føles rigtig, fjerne en amning mere. Og den sidste amning, som ofte er aftenamningen, kan du beholde så længe både du og jeres datter trives med det. Der er ingen øvre grænse, så længe det fungerer for jer begge.

På den måde bliver det en glidende overgang, hvor jeres datter får tid til at tilpasse sig og stille og roligt finder andre måder at regulere sig på - uden at det bliver alt for brat eller konfliktfyldt for jer.

Du spørger også, om der kan spille noget dybere ind. Og nej - det tænker jeg ikke. Det du beskriver passer helt til hendes alder, den udvikling, som hun går igennem, og det at hun nu er begyndt i vuggestue - og I er adskilt dagen igennem. Hvis hun trives, spiser, sover, leger og udvikler sig normalt i vuggestuen og sammen med far, så er det ikke tegn på mistrivsel, faktisk tværtimod:)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---