Brev:
Hr. Pølle i potten :)
Kære Helen
Jeg har et spørgsmål angående pottetræning og afføring.
Pottetræning med vores søn, H, har været en lidt lang rejse, og vi har først smidt bleen her i sommerferien.
Jeg vurderede, at han egentlig længe har været 'klar' rent fysisk, men at han havde brug for tilløb og tid til at se det an, da han kan være noget nervøs af gemyt omkring nye ting og gerne vil se ting an meget længe. Jeg har læst bogen Pottetræning på 3 dage og brugt nogle af principperne derfra, men metoden er meget en alt-eller-intet, som jeg ikke følte, passer helt til vores drengs temperament.
Jeg besluttede f.eks. at lade ham beholde bleen om natten, og derfor sover han stadig med ble, for jeg kan se han ikke fysiologisk er klar til at smide den.
Vi havde dog god succes med at 'varsle' i sommerferien en uge før at bleen skulle væk. Så sagde jeg f.eks. 'Når vi kommer hjem fra ferie, så skal du stoppe med at bruge ble'. H var meget skeptisk og sagde, at han ikke ville, eller han var bange, og så forsikrede jeg ham om, at det var ok at være bange for det og synes det er svært, og at vi vil hjælpe ham, og at jeg var sikker på han kunne. Det var en rigtig god metode, så han var med på at sige farvel til at tisse i bleen, da han endelig skulle.
Det er så over en måned siden, at vi besluttede at 'tisse foregår på potte/toilet' (han vælger selv, men vil helst potten, og de små toiletter i børnehaven, da han er bange for det store toilet), og det er gået rigtig godt. Han har kun haft ét eneste uheld, og det var i børnehaven, da han var udenfor og holdt sig lidt for længe så han ikke nåede at komme helt ind på toilettet. Ellers er han rigtig god til at sige til, og vi er også ved at mestre kunsten at 'tisse af' inden man skal noget.
Men! Han vil kun 'pølle' i bleen. Hver gang han skal lave stort, beder han om at få en ble, så han kan pølle. Han beder også om at få den af igen ...
... lige bagefter, og vil gerne være med til at smide pøllen ned i toilettet. Vi har nemlig læst bogen om 'Hr. Pølle' rigtig mange gange, og H kan godt lide historien, og vil gerne have at Hr. Pølle kommer ned i 'Pølleplaskeland' (toilettet) og vinke hej-hej til Hr. Pølle, når vi skyller ud. I det hele taget har vi læst rigtig mange bøger om pottetræning. Men han vil under ingen omstændigheder selv lave pøllerne på toilettet eller potten. Han bliver meget bange og nærmest skrækslagen, når jeg foreslår det, og råber og skriger.
Jeg har forsøgt med små skridt, og har derfor (efter lang tids overtalelse) nu formået at få ham til at være ude på badeværelset, mens han laver i bleen, hvor han før ville gemme sig på sit værelse. Så nu er vi da kommet dertil, at det foregår i det rigtige rum. Han vil ikke prøve at sidde på potte/toilet med bleen på, som jeg ellers også har foreslået.
Han er faktisk på et tidspunkt 'kommet til' at lave en lille pølle i potten, da han tissede, og det blev han helt glad over - men det har ikke hjulpet på hans 'pølleskræk'.
Så ind til videre er den strandet lidt her, og jeg er lidt tom for ideer til, hvordan vi kommer videre - uden at presse ham.
Han har haft forstoppelse før, fordi han holdt sig, og han får stadig movicol for at forebygge det, selvom han ikke har hård afføring længere. Han kan også holde sig længe, om nødvendigt, hvis han er et sted hvor han ikke har lyst til at lave stort. Det skal kun foregå hjemme i trygge rammer for ham.
Mit spørgsmål er, om vi skal stole på at 'det kommer af sig selv' og lade det blive ved bleen for nu?
Eller er der andet end det, vi har gjort, som vi kan prøve for at få Hr. Pølle ned i potten?
Jeg vil helst ikke svigte ham ved ikke at gøre 'nok', og dermed lade frygten styre det, men omvendt er jeg påpasselig med ikke at presse ham, så han kunne få forstoppelse.
Med venlig hilsen
Mor til H
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder