Svar: Kontakt til fremmede

---

Kære mor

Tak for dit brev :) Det er rigtig fint, at du skriver omkring alle dine bekymringer, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Umiddelbart så lyder, det du fortæller, som en sund og fin følelsesmæssig udvikling. Når det lille barn bliver født, så vil han eller hun naturligt knytte sig til de primære omsorgspersoner (oftest forældrene), og hvis tilknytningen er tryg, så lærer barnet, at verden er et sikkert sted at udforske - fordi barnet altid kan vende tilbage til forældrene for tryghed og støtte.

Det betyder, at jeres datter i en alder af nu 18 måneder, vil bruge jer forældre som en sikker base. Hun vil orientere sig løbende mod jeres blik, altså tjekke op på, hvor I er henne i lokalet. Hun vil også nogle gange komme hen til jer, få et kram og på den måde blive "tanket lidt op med jeres nærhed", og derefter vil hun så kunne undersøge verden omkring sig igen.

Sagt på en anden måde, når I er et sted med mange mennesker f.eks. til fødselsdag eller barnedåb, så vil din datter:

1. Udforske - gå rundt i rummet, undersøge ting, lege og interagere.
2. Orientere sig - kikke tilbage på dig eller bevæge sig tættere på dig, for at sikre sig at du stadig er der, og at du er okay med situationen.
3. Søge tryghed - hvis hun bliver usikker. Det kan være, at fremmede taler til hende, eller der sker noget uventet, så vil hun søge tilbage til dig for at "lade op" følelsesmæssigt.
4. Genoptage sin udforskning. Når hun er tanket op med tryghed, vil hun gå ud og udforske verden igen.

Det du beskriver lyder ikke til at være "ukritisk i kontakten", som du er bange for.

- Hun opsøger ikke fysisk nærhed med en fremmed, men hun kan godt give legetøj eller sætte sig på skødet af en bekendt, som hun har en vis relation til.
- ...

---

---

... Hun holder øje med dig og far, mens hun bevæger sig rundt, hvilket er et godt tegn på, at hun bruger jer som en sikker base.
- Hun smiler ikke til hvem som helst - hun sorterer lidt i, hvem hun giver positive signaler til.

Ukritisk kontakt ville være, hvis hun uden tøven gik med helt fremmede ud af rummet, søgte trøst hos helt tilfældige mennesker, eller ikke orienterede sig mod jer overhovedet - og det er ikke det, du beskriver.

At du oplever, at jeres datter er blevet mindre tilbageholdende i forbindelsen med vuggestuestart omkring 1 års alderen lyder også helt normalt. Jeg tænker, at det er en kombination mellem hendes alder og det at gå i vuggestue.

---

---

I 12-18 måneders alderen vil mange børn naturligt gå fra at være mere forbeholdne overfor fremmede til gradvist at blive mere nysgerrige og sociale. I den alder vil de fleste børn begynde at gå rundt, og det at de motorisk har større frihed og selv kan gå hen til noget eller nogen, er naturligt med til at gøre dem mere nysgerrige.

I vuggestuen vil hun dagligt møde nye mennesker, både børn og voksne, og hun vil opleve, at man godt kan være tryg sammen med andre end mor og far. Hun får naturligt erfaring med, at forældre går - og kommer tilbage. Hun oplever, at I går og kommer tilbage, og hun oplever også, at andre børns forældre går - og kommer tilbage. Og det vil styrke hendes tillid til, at verden er et sikkert sted.

Så man kan sige, at hendes alder har været med til at gøre hende udviklingsmæssigt parat til at være undersøgende og udforske verden - og på den måde blive mere udadvendt. Mens vuggestuen har givet hende mere praktisk erfaring og tryghed i at kunne klare sig i nye rammer - uden at mor og far er lige ved siden af.

For mig lyder det som et rigtigt fint tegn på sund udvikling :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---