Svar: Interesse for andre børn

---

Kære mor

Tak for dit brev :)

I en alder af 18 måneder er det stadig helt normalt, at din datter ofte leger alene, det man kan kalde solitærleg. Det betyder, at hun kikker på andre børn, studerer dem for at se, hvad de gør, og hvordan de gør, men hun holder afstand. Hun vil godt kortvarigt kunne lave lidt "side by side" leg, men uden at der sker nogen form for interaktion mellem hende og det andet barn.

I løbet af de næste ca. 6 måneder, vil du sandsynligvis opleve, at hun begynder at lege lidt mere parallelleg - altså, hvor hun leger ved siden af andre børn. Ofte med samme type legetøj - men uden at hun nødvendigvis koordinerer sin leg med dem, hun vil stadig ofte være mest optaget af sit eget projekt.

Når hun bliver omkring 2 år, vil hendes parallelleg ofte blive mere tydelig, men indtil ca. denne alder, er det helt normalt, at hun holder en slags "komfortafstand" til andre børn.

Det vil være rigtig godt, at du støtter hendes sociale udvikling og hjælper hende med at være tæt på andre børn:

- Sæt dig fysisk ned sammen med hende, når der er andre børn - og inviter til leg gennem små handlinger. Det kan være at I ruller en bold hen til et andet barn.

- Gør det sjovt at gøre noget sammen med andre f.eks. bygge i sandkassen, mens et andet barn gør det samme ved siden jer. På den måde hjælper du din datter med at finde ...

---

---

... ud af, at det er trygt og helt okay at være tættere på andre.

- Start f.eks. med én anden voksen og ét andet barn, som din datter kender lidt og allerede er lidt tryg ved. I stedet for at der er en stor gruppe af børn og voksne. Det vil hun bedre kunne overskue, det vil ikke virke så voldsomt for hende.

- Hjælp hende med at "dele" legetøj eller "tage imod" legetøj fra andre. Så hun på den måde lærer at interagere med andre.

- Sæt ord på det I oplever "se, han gynger ligesom dig", eller "se på Sofie, hun hælder sand i spanden" og prøv så at gøre det samme.

---

---

- Sørg for selv at smile og bruge din mimik og dit kropssprog. Din datter bruger dig som et spejl, så når du hilser og smiler til andre, når du klapper, hopper, viser begejstring osv. så lærer din datter at gøre det samme.

- Pres hende ikke til at "gå hen og sige hej", men gå med hende og vise hende, hvordan man gør, så hun igen kan spejle sig i dig, og det du gør, men også har dig med som sin trygge base.

Så lige nu lyder det du fortæller helt okay.

Går hun i vuggestue? Hvis hun gør, så kan du også drøfte det med pædagogerne der, De ser hende jo sammen med andre børn i hverdagen og har højst sandsynligt et meget fint indtryk af, hvordan hun reagerer, når der leges, når de spiser mad osv.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---