Svar: Søvn - terroristen
Kære mor
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen - stort tillykke med, at I har fået en lillesøster, og velkommen tilbage:)
Når jeg læser din beskrivelse af lillesøster, så lyder det som om, at I har haft en lidt hård start. Du fortæller, at hun har haft kolik og refluks, hun har også haft øreproblemer, som gjorde, at hun fik lagt dræn i en alder af 7 måneder. Alt det kan have betydet, at det at skulle sove - helt fra hun var ganske lille - desværre er blevet forbundet med ubehag og smerte, fremfor noget trygt og rart.
Det er meget naturligt, at det påvirker hendes måde at falde i søvn på nu. Når hun har haft mange perioder med uro og smerter, så vil hendes krop vænne sig til at være lidt på vagt - også når hun skal sove. Hendes nervesystem kan derfor let gå i alarmberedskab, netop når hun har allermest brug for ro. Og jeg tænker faktisk, at det sandsynligvis er en del af forklaringen på, hvorfor du oplever, at søvnen nærmest er blevet sværere med alderen og ikke bedre, som du havde håbet på.
Du har gjort det helt rigtige - du har givet hende masser af nærhed, taget hende over i din seng, brugt brystet osv. Så hun har fået den tryghed, som hun havde behov for, når hun har skullet sove - det har været nødvendigt, men det gør, at søvnen stadig er lidt svær for hende, fordi hun aldrig rigtigt har lært selv at finde ro. Du har også læst en masse, set webinarer, fulgt kurser og forsøgt alverdens ting i håb om, at noget ville virke - men det virker ikke mere. Amningen giver hende ikke ro, hun bliver let overstimuleret, bliver vred og kaster med sutten og kan ikke længere falde til ro, heller ikke hos dig. Og hvis du prøver at ændre noget, f.eks. at far skal tage over, så bliver det værre, og hun vågner endnu mere.
Da amningen ikke længere virker, men skaber uro i stedet, og da hun nu er 10 måneder gammel, så tænker jeg, at det vil være en god idé, hvis du kan forsøge at fjerne brystet som "søvnstøtte". I forhold til hendes alder, så tænker jeg, at det vil være fint med amning to gange dagligt - og disse to amninger kan f.eks. ligge aften og sen aften eller de kan ligge før middagslur og aften. Du må prøve at vurdere, hvilke amninger hun bedst kan undvære - om det er amningerne om dagen eller amningen sen aften. Det vil ofte være relevant at bibeholde amningen før putning om aftenen.
Hvis du vælger at bibeholde en amning sen aften, så er det helt fint. Hun skal dog ikke længere ammes efter kl. 23-24. Om natten skal hun i stedet beroliges med nærvær, rutiner og gentagelser. Du må stadig gerne tage hende over til dig, hvis du fornemmer, at det giver hende ro. Du kan også lade hende ligge i egen seng og så her berolige med hænder, kærtegn osv. Det er dit valg - se længere nede:) Hvis hun rejser sig, så lægger du hende ned igen. Hold en hånd på hendes mave eller ryg. Gentag evt. samme sætning "Mor er her, nat-nat" eller lignende. Ingen amning, ingen vuggen, ingen nye input. Men lad hende mærke, at du er der for hende, hun er ikke alene.
Det kan være en god idé at putte hende tidligere om aftenen for at sikre, at hun ikke bliver overtræt. Hvis I har mulighed for at rykke rytmen lidt frem, kunne det være ...
... med til at gøre en forskel hos jer:
Aftensmad kl. ca. 17.30
Bad kl. ca. 18.00
Amning og godnat kl. ca. 18.30
Ligge i sin seng kl. ca. 18.45
Nogle gange kan det at putte hende tidligere gøre en stor forskel og lette overgangen til at skulle finde ro og falde i søvn.
Det kunne også være en overvejelse værd at se lidt på, hvor mange forskellige "sovemåder" I egentlig har. Jeg kan ikke helt ud af dit brev gennemskue dette. Men hvis hun veksler meget mellem egen seng, mors seng, brystet, barnevogn, slyngevugge, bæresele osv. så kan det nogle gange være med til at skabe mere uro end tryghed. Det kan gøre det sværere for hende helt at forstå, hvad der skal ske, når hun skal sove. Derfor kan det være mere hjælpsomt at vælge én eller to gennemgående måder at putte hende på - og holde fast i disse to, også selvom det er svært i starten. Hvis hun oplever gentagelser og forudsigelighed, så vi det hjælpe hendes nervesystem med at falde bedre til ro på sigt.
Da jeres datter har haft kolik, refluks, ubehag og smerter f.eks. fra ørerne, så vil hendes krop og nervesystem som sagt ofte være i alarmberedskab. Hun har aldrig rigtigt oplever følelsen af dyb ro og tryghed i kroppen, når hun har skullet sove. Det betyder, at selv små skift i omgivelserne - f.eks. når hun går fra et søvnstadie til et andet, når hun taber sutten, når hun mærker savnet af din favn, når hun føler sig urolig i kroppen, når hun hører en lyd... så reagerer hun ekstra voldsomt på dette, fordi hendes krop husker dette. Hun vågner op, fordi hendes nervesystem tror, at noget er galt, og det kræver hjælp til at finde ro igen. Hvis du samtidig forsøger mange forskellige ting for at trøste og berolige hende, så føles det trygt lige i øjeblikket, men det bliver svært for hende egentlig at lære, hvad der betyder søvn.
Du skriver blandt andet, at "hun er altid blevet puttet i egen seng", men du skriver også, at hendes putteritual betår i, at "hun ligger ved dig med sin sut og falder i søvn".
Jeg tænker, at det hun har allermest brug for er, at du lige nu gør det samme hver gang. At du skaber en rytme, hvor det hele gentager sig: samme måde at putte på, samme måde at finde ro på, samme måde at reagere på - også når hun protesterer.
Hun har stadig brug for din nærhed og tryghed - men hun har ikke behov for at blive båret, ammet eller vugget i søvn hver gang. I stedet kan du vælge én fast måde at hjælpe hende til ro på: Du kan f.eks. lægge hende i hendes egen seng og blive hos hende, eller du kan lade hende falde i søvn ved siden af dig - men vælg én løsning og hold fast i den.
Vær tæt på hende. Hold en rolig hånd på hende Tal stille og roligt, syng evt. en godnatsang igen og igen, eller gentag den samme trygge sætning. Hjælp hende med at finde sutten, læg hende ned, hvis hun rejser sig.
Når hun mærker, at du er der, samtidig med at hun får lov til at øve sig i at finde ro i sin egen krop, så styrker du hendes evne til at falde i søvn - både nu og på længere sigt. Og hun lærer, at hun kan gøre det, fordi du er lige ved siden af, det er trygt og forudsigeligt.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Uro ved aftenputning - 13 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger






