Svar: Søskendekonflikter

---

Kære mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Det er helt normalt, at der kan opstå flere konflikter mellem søskende i takt med, at de bliver ældre. Lillebror fylder naturligt mere og mere nu - både fysisk og socialt.

Fysisk begynder lillebror nu at kunne gå, og han bevæger sig hurtigt. Han kan selv tage legetøj, kravle op i sofaen, åbne skuffer og følge efter storesøster i hendes leg - så han er på mange måder ikke længere "til at styre". Det betyder, at han er langt mere "invaderende". Han tager fat i hendes ting, vælter legetøj og forstyrrer de komplekse lege, som hun gerne vil lave.

Socialt er han også stærkere nu - han søger kontakt, forsøger bevidst at være en del af fællesskabet, og han "blander sig" i alting. Han viser mere og mere egen vilje og laver sjove ting, som naturligt får din opmærksomhed. Det kan godt være med til at gøre, at storesøster føler sig lidt overset eller måske føler sin plads lidt truet. Han sidder måske også mere på dit skød eller er nogle gange med, når storesøster gerne ville have haft mor for sig selv - og måske mærker storesøster mere tydeligt nu, at hun er "den store", og han er "den lille", og at hun skal tage hensyn, hvilket kan føles meget uretfærdigt.

Samtidig har storesøster en alder, hvor hun naturligt viser større selvstændighed og egen vilje. Hun vil bestemme mere selv, og når hun leger, så er det "min leg og mine regler". Det er en helt naturlig del af hendes udvikling, og når lillebror så bryder ind og ikke forstår legens regler, så oplever hun det meget voldsomt - og hun forsvarer sin leg, nogle gange lidt for voldsomt.

Så, når du oplever, at børnene i en periode har haft det rigtig dejligt sammen, og at det pludselig er svært for dem, så tænker jeg, at det handler om, at de begge to nu er ældre, og der sker en udvikling hos begge børn. Det er ikke, fordi der er noget "galt", men fordi deres behov, evner og forståelse af verden nu har ændret sig: Storesøster er nu mere bevidst, selvstændig og kompleks i sin leg - og hun oplever, at lillebror ødelægger det, og så bliver hun vred. Lillebror er ikke længere baby, men en aktiv tumling, der følger efter hende, tager initiativ og opmærksomhed - han fylder mere, og det er naturligt svært for storesøster.

Det er derfor vigtigt, at du forsøger at skabe plads til storesøsters leg. Det er vigtigt, at hun kan lege uforstyrret uden at skulle tage hensyn til sin lillebror. Du kan evt. bruge "legezoner", hvor hun kan være, uden at han blander sig. Ligesom det er helt naturligt, at der vil være legetøj, som han ikke må lege med, når han er under 3 år.

Du kan f.eks. sige "jeg kan godt se, at du gerne vil lege uden at blive forstyrret. Derfor laver vi et særligt sted til dig. Her kan du lege med det du vil, uden at lillebror forstyrrer dig. Jeg hjælper med at passe på, at han ikke forstyrrer". Du kan også sætte ord på muligheden for at lege alene og f.eks. sige "når du leger her, må du selv bestemme, om nogen må være med. Hvis du gerne vil være alene, så siger du det til mig". På den måde hjælper du storesøster med at føle sig lyttet til og forstået - og det kan dæmpe hendes behov for at skulle forsvare sig fysisk.

Samtidig er det så vigtigt, at du holder lillebror væk. Han forstår ikke regler endnu, og du kan være nødt til at fjerne ham blidt og så distrahere ham med andet legetøj eller aktivitet. Du kan f.eks. sige "kom, vi leger med bolden sammen", eller "du kan få den her bil, og så leger vi herovre".

Hvis lillebror alligevel forstyrrer, og storesøster reagerer voldsomt, så kan du sige "jeg hjælper dig. Jeg ved godt, at det er irriterende, når lillebror tager dine ting. Jeg stopper ham, men jeg vil ikke have, at du slår". Du kan også sætte ord på, hvad hun kan gøre i stedet f.eks. "sig 'gå væk' i stedet for at sparke", eller "du skal kalde på mig, så jeg kan hjælpe jer".

Det er vigtigt, at du også anerkender storesøsters følelser og f.eks. siger "det var svært, da han tog din bil? Blev du vred eller ked af det?". På den måde giver du hende mulighed for at sætte lidt ord på sin oplevelse og følelser, hvilket ofte også vil gøre, at behovet for at reagere fysisk bliver mindre. Du giver mulighed for at anerkende hendes følelse af vrede eller ked af det: "det kan jeg godt forstå, det er heller ikke rart, når...".

Du skriver, at du nogle gange har forsøgt noget lignende - du har f.eks. taget lillebror væk og sat dig med ham for at læse i en bog. Her kommer storesøster straks og vil være med, og så er der konflikter igen. I denne ...

---

---

... situation tænker jeg, at storesøster måske oplever det lidt svært, fordi hun ser, at du har nærvær med lillebror. I sidder tæt i sofaen, og det er super hyggeligt. Så selvom hun lige havde et behov for at være alene og lege for sig selv, så mærker hun, at du giver nærvær til lillebror, og så vil hun også være med. Men ingen af dem kan dele aktiviteten, og så ender det igen med uro og frustration.

Her kan det nogle gange være en idé at sætte ord på, at du lige nu bruger tid med ét barn ad gangen og f.eks. sige: "Lige nu læser jeg bog med lillebror. Det er bare ham og mig. Når vi er færdige, kan du og jeg lave noget sammen - bare os to". Hvilket du så naturligvis skal holde - f.eks. når lillebror sover lur. Du kan møde hende med "så, nu vil jeg rigtig gerne lave noget med dig".

Det kan også være godt at sætte lidt rammer for, hvordan boglæsningen foregår og f.eks. sige "nu læser jeg med lillebror. Du må gerne kikke med - men han bestemmer tempoet denne gang. Når vi har læst denne bog, så vælger du en bog, og så er det dig, der bestemmer". Nogle gange kan det også være, at lillebror kan bladre i sin egen bog, imens du lader storesøster lede efter små opgaver i en anden bog "kan du finde Holger?-agtigt". På den måde kan de begge få en oplevelse af at være med i sofaen samtidig, men de kikker i hver deres bog.

Det er også en god idé, at du hjælper børnene med nogle gange at lave ting sammen, som passer til dem begge. Det er her rigtig godt, hvis du kan finde på noget, som ikke indeholder konkurrence eller stiller krav om, at de skal samarbejde eller vente på tur, fordi det vil kunne gøre konflikterne større.

Gode aktiviteter for dem begge kunne f.eks. være:

- Tumleleg på en stor madras. De kan begge rulle rundt, kravle op og ned, eller storesøster kan lave skøre bevægelser, som lillebror kan prøve at efterligne.

- I kan også danse sammen til musik, I kan prøve at lave jeres egne bevægelser og rytmer eller synge sammen. Du kan også være den styrende og f.eks. sige "nu hopper vi", "nu drejer vi rundt" osv. så I gør det sammen alle tre.

---

---

- I kan male med fingrene eller med store pensler. Du kan tage en stor papirrulle f.eks. bagsiden af en rulle gavepapir, et gammelt lagen eller lignende og lægge det på gulvet eller udenfor. Børnene kan male selv, de kan også lægge sig på det, og du kan tegne rundt om dem med en tusch eller blyant. Det er sjovt for dem begge at mærke, når du tegner. I kan sammen udfylde med øjne, næse, hår, deres tøj, sko osv. Og tale om kroppen.

- I kan gå udenfor og lege med vand, sand, spande, vandbaner osv. Det er super godt, hvis de kan hælde, mærke, grave osv. Uden at forstyrre hinanden direkte.

- I kan lave en picnickurv med lidt forskelligt mad i små pakker, som I tager med på tur. Det kan være i haven, i skoven, i parken eller måske bare på stuegulvet. Det kan være super hyggeligt at sidde og spise lidt sammen på denne måde. Måske kan bamserne eller dukkerne være med...

Med hensyn til din datters adfærd, så forstår jeg godt, at du ikke vil acceptere, at storesøster slår eller sparker. Det er også helt okay, for du skal naturligvis sikre, at lillebror ikke kommer noget til, og du skal også hjælpe storesøster med at håndtere sine frustrationer. Det er dog vigtigt, at du forsøger at stoppe det på en måde, som gør, at storesøster ikke føler sig forkert, og hvor du ikke kommer til at forstærke hendes adfærd. Husk på, at det er helt naturligt og helt okay, at storesøster reagerer. Selvom hun måske allerede har et godt ordforråd, så er det naturligt stadig svært at sætte ord på, hvad hun tænker og føler i forskellige situationer (mange voksne har svært ved dette), og når hun mangler ord, så reagerer hun fysisk.

Så for lige at nævne lidt af det jeg beskrev tidligere, så må du gerne sige fra, når hun f.eks. slår. Du kan f.eks. sige "Stop. Jeg vil ikke have, du slår. Det gør ondt". Du kan også sige "du må gerne blive vred - men jeg vil ikke have, du slår eller sparker". Så hun hører, at I har denne regel i jeres hjem. Du må også gerne sætte ord på, at du altid er der for at hjælpe og kan f.eks. sige "Hov, det er lidt for voldsomt, jeg hjælper dig" eller "hvis du ikke vil have lillebror tæt på, så sig det, så jeg kan hjælpe dig" eller lignende.

Du må gerne være tydelig og holde fast i de regler, du har, samtidig med, at du er venlig og rolig. Det er naturligt en proces, men storesøster vil kunne spejle sig i dig og langsomt lære hvordan.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---